Rådgiverkrig på Kattegat: Niras afviser seks-dobling af trafik
Rådgiverfirmaet Niras svarer nu igen i striden med rådgiverfirmaet Rambøll om Kattegat-rutens rentabilitet. Rambøll overvurderer totalt trafikkens vækst, lyder kritikken.
Tema
Læs også
-
Politikere om Kattegat-rapporter: Hvem pokker skal vi tro på
-
Forskere kalder rapport om Kattegat-bro for ren manipulation
Læs mere om
Filer
Når Rambøll hævder, at en fast forbindelse over Kattegat er en samfundsøkonomisk god forretning, anvender de helt forkerte forudsætninger. En seksdoblet trafikvækst frem til 2050 holder ikke, lyder kritikken nu fra Niras.
I Rambølls udregninger er trafikken allerede fordoblet i 2025 og tredoblet i 2050. De arbejder også med en årlig trafikvækst på 3,8 procent
»Det er næppe realistisk, at det kommer så vidt, som en seks-dobling af trafikken. For mon ikke mange vil taget toget, hvis trafikken bliver meget tæt, og der er højhastighedsforbindelse over Kattegat,« spørger projektchef i Niras, Henrik Thomasen, retorisk og konstaterer, at øget togtrafik på bekostning af bilgrafik går ud over finansieringen.
Det afgørende for økonomiscenarierne er, om trafikken over broen ventes at vokse med 1,5 eller 2,5 procent per år.
Niras forudsætter et trafikspring for vejtrafik på 15 procent og 25 procent på togtrafik. Rambøll derimod forudsætter et trafikspring på 40 procent på vejtrafik.
Mens Niras i sin rapport for Transportministeriet arbejder med 1,5 procent i trafikvæksten over broen og et trafikspring på 15 procent for vejtrafikken, så forudsætter Rambøll i sin modrapport en årlig trafikvækst på 2,2 procent og et trafikspring på 40 procent.
I Niras' analyse betyder det, at der i 2025 vil være en stigning i trafikken på 55 procent i forhold til i dag, og i 2050 vil trafikken være mere end fordoblet.
Niras: Rambøll ignorerer landanlæg i deres budget
Niras går også i rette med Rambølls påstand om, at landanlæggene ikke skal medregnes i den samlede anlægssum, som det eksempelvis er tilfældet på Øresund- og Femernbælt-forbindelserne, hvor brugerne finansierer både kyst-kyst- og landanlæg.
»For at en Kattegatforbindelse kan bruges i praksis, skal der bygges betydelige landanlæg på både Sjælland og i Jylland. Udgifterne til anlæggene hører med i en samlet vurdering af økonomien i projektet,« siger Henrik Thomasen.
»Hvis landanlæggene ikke skal finansieres af brugerne, skal de finansieres af skatteyderne: Jeg tror f.eks. ikke, at der vil komme en højhastighedsbane og en firesporet motorvej mellem Odder og Århus, med mindre der laves en Kattegatbro,« tilføjer han.
Rådgiverkrigen mellem Rambøll og Niras startede i slutningen af august, da Transportministeriet offentliggjorde en såkaldt screeningrapport fra Niras. I overensstemmelse med tidligere udmeldinger fra Transportministeriet viste rapporten, at en fast forbindelse over Kattegat ville være en elendig forretning.
Rambøll var sammen med Siemens selv involveret i et af forslagene til en Kattegatforbindelse. Og nu bølger slaget.






