Flere hundrede svin trasker rundt i en stald, på kryds og tværs, i klynger og hver for sig. Et skal have medicin, et andet skal insemineres, og et tredje skal have foretaget drægtighedskontrol. Men hvordan skelner man det ene svin fra det andet?

Det problem er et nyt konsortium anført af Ingeniørhøjskolen i Århus nu ved at finde en løsning på. Arbejdstitlen lyder: "Intelligent identifikation og overvågning af slagtesvin og søer".

Allerede i dag har mange svin en lille sender i form af en RFID-chip i øret, hvilket blandt andet bruges til at sikre en individuel dosering ved computerstyrede foderautomater – den såkaldte transponder-fodring. Chippens signaler rækker dog sjældent længere end 10-15 centimeter og kan derfor ikke bruges til at lokalisere et bestemt svin i en stor stald.

Men med et trådløst system, hvor RFID-informationerne kombineres med et digitalt kamera og en laser-projektør, vil det nu blive muligt, forklarer projektleder Stefan Wagner, lektor ved Ingeniørhøjskolen i Århus.

Kamera kan følge svin
»Vores system er baseret på et digitalt kamera, som programmeres til at kunne lokalisere og følge et bestemt svin fra det øjeblik, det registreres ved foderautomaten. Herefter kan landmanden på sin mobiltelefon eller en PDA bede systemet om at lokalisere eksempelvis svin nummer 176, hvorefter en laserstråle vil udpege svinet,« forklarer Stefan Wagner.

Projektet går grundlæggende ud på at udvikle et netværk og software, der gør det digitale kamera i stand til at følge flere svin på en gang. Registreringen sker som nævnt, når RFID-chippen aktiverer foderautomaten. Disse oplysninger sendes videre til netværket og kameraet, som nu registrerer svinets placering og derefter er i stand til at følge det. Opgaven bliver blandt andet at skabe et system, der ikke mister overblikket, når svinene eksempelvis kravler over hinanden, går bag en søjle eller på en anden måde er ude af fokus i kort tid.

Fra 2013 skal alle svin ifølge en EU-aftale gå i løsdrift, hvilket styrker behovet for nye systemer, påpeger Stefan Wagner, der ser mange gevinster ved "den intelligente svinestald".

»Det vil formentligt være muligt at programmere kameraet til at genkende skuldersår, ændret adfærd og andre tegn på sygdom, så man ikke sender syge grise på slagteriet. Systemet kan også bruges til at styre eksempelvis ventilations- og klimaanlæg, så de hele tiden justeres efter grisenes placering,« forklarer Stefan Wagner, der tidligere har udviklet landbrugs-it.

I konsortiet bag det nye system er virksomhederne Skov, W. Domino samt BoPil, der udvikler foder, ventilations-, og staldsystemer til landbruget. Også videncentret Agrotech samt svineproducent Knud Jeppesen deltager.

Sidstnævnte skal blandt andet lægge stald til forsøget og ser selv store muligheder i en bedre identifikation af sine godt 430 svin.

»Med en systematisk overvågning kan vi opfange sygdomme og problemer tidligere og få automatiseret meget af det kontrolarbejde, vi i dag bruger virkelig meget tid på,« siger Knud Jeppesen, der forudser, at systemet kan udvides, så svinet i princippet overvåges hele vejen fra stalden og frem til supermarkedets køledisk.

»Man kan forestille sig, at man allerede i transporten til slagteriet eksempelvis får en advarsel, hvis man ved en fejl afleverer et svin, der stadig har penicillin i kroppen. Senere i forløbet kan oplysningerne eventuelt også overføres til varens stregkode, så forbrugeren på sin mobiltelefon kan aflæse alle oplysninger om det enkelte dyr,« siger Knud Jeppesen.

Projektet har et budget på 6,6 millioner kroner, hvoraf Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bevilget 2,9 millioner kroner. Det løber til 2010.