blogs kategori-billede

Solceller til folket: lav din egen nano-solcelle på 15 minutter

Af Peter Bøggild,  torsdag 09. okt 2008 kl. 13:30

Du opløser zink oxid nanopartikler i en speciel, ledende polymer og varmer blandingen op. Din personlige solcelle med indium tin oxid og sølv elektroder som top og bund er færdig på 15 minutter.

Hvis du vil se hvordan, skal du måske ud i den friske luft og finde DTU Risøs forskere næste gang de viser deres polymer-solceller frem.

DTU Risø har begået et stykke fin forskning (og et mesterligt PR nummer) som på smukkeste vis "ryster posen" i forhold til hvor dyrt og besværligt alternativ energi behøver at være. I denne uge er deres artikel i tidsskriftet Nanotechnology udvalgt som "Editors Choice" på Institute of Physics velansete (og min yndlings) nanoportal www.nanotechweb.org:

Vores celle er et fantastisk undervisningsredskab, og forskerne elsker at tage deres arbejde med "on the road"... siger Frederik Krebs, fra DTU Risø. Der er lavet over 2000 moduler, og de fleste er foræret væk på videnskabsfestivaller og andre offentlige arrangementer.



Virkningsgraden er stadig meget lav, under en procent ... men forskerne er naturligvis optimistiske. Og imens der arbejdes på nytteværdien, kan jeg jo godt sidde og glæde mig over en høj formidlingsværdi... ja, og underholdningsværdi.

Læs mere om Risøs samarbejde med Mekoprint her.



09. okt 2008 kl 17:49

avatar

Troels Halken

Og

hvad koster de pr. produceret kWh?

Vh Troels


09. okt 2008 kl 19:55

Claus Madsen

Re: Og

Det tror jeg ikke er relevant at se på endnu.
Teknikken er slet ikke færdigudviklet og lider f.eks. under solcellerne bliver ødelagt af ...lys... på få dage så vidt jeg har forstået.

Men tænk hvis lykkedes at finde en måde lave praktisk anvendelige solceller som var det en rulle dampspærre plastic.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.