Den farmaceutiske industri drømmer om 'det virtuelle menneske' - en computermodel af hele kroppen, hvori medicin kan testes lynhurtigt - for prisen på udvikling af ny medicin stiger samtidig med, at færre medikamenter bliver til reelle produkter.

Især kliniske forsøg i mennesker og det, at det tager 10-12 år før en produktkandidat når ud på apotekerne, koster. Aspekter, som en model kan skære ned på, ligesom den kan gøre det nemmere at få myndighedernes godkendelse af medicinalprodukter.

Men eksperterne maner til ro. Der er lang vej til en model med alle funktioner i kroppen - hvis den da overhovedet bliver til virkelighed.

»Vi får ikke et elektronisk menneske de første 50 - måske 70 år. Biologiske systemer er langt mere komplicerede, end vi går og tror. Der er mange tusind gener og hundredetusind proteiner i den enkelte celle, som arbejder sammen og vekselvirker med hinanden, og vi kan højest trække nogle hovedtræk ud,« siger Erik Mosekilde, professor ved DTU Fysik og koordinator af BioSim, et EU-projekt om simuleringsmodeller.

Han påpeger, at man godt kan lave delmodeller og på den måde få fokuseret det videre arbejde. Men de små modeller siger kun noget om, hvordan medicinen virker i et lille hjørne af kroppen på udvalgte parametre og får langt fra samtlige effekter med.

Der er stadig langt til en hel model af kroppen, mener Erik Mosekilde.

»Et elektronisk menneske er et smukt mål, ligesom man kan have et mål om at komme til Mars, men det tager altså lang tid.«

Den største udfordring er at finde ud af, hvordan alle delene i kroppen spiller sammen.

Morten Colding-Jørgensen, videnskabelig rådgiver i Novo Nordisk, tror ikke på, at man overhovedet kan lave et komplet virtuelt menneske.

»Det kunne lige så godt blive til en virtuel marsboer, for ligesom meteorologerne ikke præcist kan forudsige vejret, kan vi ikke forudsige præcis, hvilket menneske det bliver.«

Han mener, at mennesker er så forskellige, at det er umuligt at samle dem alle i en model.

Det problem kender Søren Brunak, professor ved DTU Systembiologi, der arbejder på at lave en model af immunforsvaret.

»Det er især kompliceret, fordi vi er designet til at overleve som art og ikke som individer, og derfor er gjort så forskellige som muligt. F.eks. overlevede nogle pesten og andre ikke pga. forskelle i immunsystemet.«

Hvis en model af hele kroppen nogensinde skal blive til virkelighed, skal farmaselskaberne komme i gang med at uddanne folk, der kan arbejde med modellerne, samt udbygge dem med data fra nye eksperimenter, mener Erik Mosekilde.

»Der er eventyrligt med data, men alligevel formår modellerne i dag næsten ikke at tage noget i betragtning.«

Hvis ikke farmaindustrien gør noget ud af at udnytte de mange data, er han nervøs for, at Google, Microsoft eller en anden it-virksomhed ender med at eje modellen.