Til medlemmerne af Folketinget: Brug ressourcerne i form af tid og tankevirksomhed velovervejet i det nye folketingsår. Lad være med at bruge dem på ligegyldige diskussioner, der ikke bidrager en tøddel til samfundets udvikling, men snarere skaber disrespekt om Danmarks navn i udlandet.

I stedet for at føre en kamp mod vindmøller og sylte alle ind i det, der dybest set er et uønsket angreb på arbejdskraftens frie bevægelighed i EU - og dermed et angreb på de resultater, der gennem mange år møjsommeligt er bygget op i det europæiske fællesskab, bør Folketingets politikere vende blikket mod de problemer i Danmark, der må løses på et nationalt niveau.

Et eksempel på det, er det voksende antal oversvømmelser rundt om i landet.

DMI's klimascenarier forudsiger, at nedbøren frem til år 2100 generelt vil falde i voldsommere regnskyl, som vil medføre opskudte kloakdæksler, oversvømmede bygninger og veje samt vandfyldte tunneler. Samtidig er det en kendsgerning, at verdenshavene stiger og dermed vil forårsage oversvømmelser af en anden art.

Kommunerne arbejder med lokale løsninger - men vand kender ingen grænser. Greves borgmester Hans Barlach har sagt: »Oversvømmelser er et nationalt problem, der kræver en national løsning«. Han efterspørger statsligt udstukne rammer, når det handler om byafvanding og vandløb.

Kommunernes Landsforening siger ligeud: »Det er i det hele taget en illusion at tro, at vi kan "kloakrenovere" os ud af alle problemerne. Det vil blive vanvittigt dyrt, og det giver ikke nogen sikkerhed mod oversvømmelser. Der skal søges bredere løsninger, hvor man erkender, at der kommer vand på overfladerne, og så styre vandet hensigtsmæssigt«.

Seniorforsker Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet, arbejder med, hvordan byens landskab kan bidrage til håndtering af regnvand og dermed til at reducere investeringer i kloaknettet.

Hun siger bl.a.: »Vandet rummer en række potentialer, som det er ærgerligt ikke at udnytte. Hvis man i et område har kapacitetsproblemer i kloakken og vælger at løse det ved hjælp af nedsivningsløsninger, hvorfor så ikke koordinere anlægsinvesteringen med andre af byens mål?

Mange kvarterer kan gøres mere attraktive ved hjælp af blå og grønne elementer. Koordinering med vandløbspleje og skovrejsning, og trafikregulering kan være relevant. Byens afvanding kan ikke blot sikre en fremkommelig og miljømæssigt forsvarlig by, men også understøtte byens øvrige visioner og politikker på helt andre områder end de rent afvandingsmæssige.«

Der er en række projekter i gang om vand. De bør samles i en fælles erfaringsbase og med en overordnet national styring og mulighed for forskning og anvendelse af ny teknologi på lokalt plan til gavn for såvel den offentlige som den private sektor.

I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22, 26. juni 2008 offentliggøres en analyse udført af chefkonsulent Camilla K. Damgaard og konsulent Trine Nielsen, Niras Konsulenterne: 'Analyse: Er klimatilpasning økonomisk sund fornuft?'

Der tages hensyn til såvel den driftsøkonomiske som den samfundsøkonomiske del. I de sobre beregninger, som tager udgangspunkt i Aalborg Kommune, gennemgås en række beregninger.

Konklusionen er, at gevinsten ved en aktiv og efter forfatternes mening for hurtig tilpasning er ganske lille. Ved at lade de mulige handlinger være helt lokale, mister man det overordnede perspektiv, der kunne vise, hvordan nationale og regionale løsninger giver et langt større udbytte på grund af en koordineret indsats.

Samtidig risikerer man også at overse etablering af en viden, der samlet kunne give muligheder for at blive udbudt globalt i form af både produkter og knowhow. Store samfundsværdier for Danmark kan gå tabt i lokale diskussioner om, hvem der skal betale.

Det er godt, at der arbejdes og udvikles rundt om på det lokale plan. Det er bl.a. fra det lokale plan, erfaringerne kan indsamles og blive gjort til fælles viden. Men, set i et langsigtet og overordnet perspektiv er en statslig løsning det optimale.

Danske virksomheder besidder stor viden om vandteknologi, der kan omsættes til eksportprojekter. Det kan også føre til, at Danmark på miljø- og ulandsbistandsområdet kan få en stærk profil.

Dette er blot et eksempel på et problem, der mere eller mindre sejler rundt i ingenmandsland. Staten må på banen. Behov for de rette løsninger og investeringer er så massive, at de ikke bør overlades til de enkelte kommuner eller regioner alene.

Men, som det klart påpeges i artiklen 'Teknik og nytænkning skal tackle ekstrem regn' af Jeppe Matzen i Ingeniøren 22.august 2008 handler det ikke om, at man på landsplan siger, at nu skal man indrette kloaksystemet på den og den måde, for det afhænger jo af de lokale forhold.

Det afgørende er, som kontorchef Eske Groes fra KL i artiklen citeres for: »Det vil være uhyre hensigtsmæssigt, hvis alle myndigheder (Vejdirektoratet, kommunerne, Erhvervs- og selskabsstyrelsen) arbejder med fælles forudsætninger.«

Man kan modtage disse overvejelser på to måder.

Enten: Nu har vi bygget systemet op til at være decentralt med regering og Folketing som delegerende og (især) kontrollerende. I øvrigt har vi ikke ressourcer til at gå ind i disse spørgsmål!

Eller: Det er rigtigt. Det er alvorlige, nationale problemer, i et omfang, vi ikke har forudset. Vi må ændre tankegang og sammensætte den bedste ekspertise til at løse dem.

Valget er folketingspolitikernes.