Dansk elektronikindustri har stolte traditioner inden for det trådløse område. Storno, der som datterselskab af Store Nordiske Telegrafselskab åbnede produktion af landmobile radiosystemer i en nedlagt fabrik i 1947, leverede teknologien til verdens fonsystem, der i københavnsområdet idriftsattes af Rigstelefonen i starten af 1950'erne. Vi ved alle, hvad det udviklede sig til, som teknologierne modnedes, og halvlederteknologierne muliggjorde global udbredelse af mobiltelefoni og -bredbånd. I dag kan man købe en komplet ikke-subsidieret mobiltelefon med en regnekraft som den legendariske IBM 370-mainframe for det (numerisk) samme beløb som telefonrøret på 50'ernes Storno-mobiltelefon. Og jo, Laboratoriet for Elektromagnetisk Feltteori på DTU (DtH) hjalp også Nasa med at udvikle Apollo-programmets S-båndsantenner, og jeg kunne blive ved.

Men nu er det tid til at tage fat på en ny trådløs verden, i hvilken rækkevidden når helt ud på 10 cm! Denne klasse af teknologier tilføjer endnu et par akronymer til vort komplicerede fag: 'NFC' (Near Field Communication) og 'RFID' (Radio Frequency ID). Jeg er overbevist om, at dette specielle område fremover kan danne grundlag for nye muligheder for dansk elektronikindustri, der typisk er meget systemorienteret med fokus på specielle anvendelser på et utal af områder.

Den basale ide bag NFC-systemer er at muliggøre trådløs/berøringsfri overførsel af data mellem enheder, der bringes ned på en indbyrdes afstand af 10 cm eller mindre, før overførslen kan finde sted. Halvlederindustrien har i de senere år udviklet NFC-chipsets, der varetager selve datatransmissionen på denne lille afstand, og man kan nu sige, at den gode gamle stregkode med opgraderinger langsomt er ved at finde sin afløser, der tillader udveksling af langt større datamængder med langt større pålidelighed.

Radiokommunikation ved så små afstande kan selv med små energitilførsler foregå ved meget høje feltstyrker, hvilket stort set eliminerer sansynligheden for forstyrrelser fra andre RF-kilder. Man har vel læst Carlsens Elektricitetslære! Af to kommunikerende enheder vil den ene typisk være en inaktiv transponder og den anden have adgang til elektrisk energi, men lad os se på nogle typiske anvendelser. Og her skal innovationen florere! En bærbar terminal indeholder allerede et batteri, så her kunne man passende integrere en aktiv NFC-chip.

Dagen starter i køkkenet. Man tænder for tv. Nå, der er kommet otte SMS'er og en e-mail i nat fra kontoret i USA. Skal man igen sidde med næsen nede i et lille display og samtidig fumle med krydderen? Nej, hen til tv'et og 'bip', al tekst og billeder ruller op på skærmen, og kaffen ender ikke nede i mobilen. Ude ved bilen, 'bip', og NFC-låsen (den, der ikke kan RF-manipuleres) springer op. Det er nemt at starte, man trykker bare på mobilen, og ... nå nej, man skal først puste i dens indbyggede alkometer. Ude i lufthavnen fører man mobilen hen til P-bomkontrollen og 'bip', bommen går op. Betaling følger på næste mobilregning. Livet er nemt.

Inde i Terminal 3 skal man printe sit board... 'Nå nej, mine guldkort-data ligger i mobilen', så ned med mobilen i håndtasken sammen med laptop'en. Mobilens og laptop'ens NFC identificerer både mig og min rejse for 3D-securityscanneren. Hopla, go' tur til Stockholm!

Alle varer i tax-free er RFID-mærkede, så jeg suser rundt og bipper de varer, jeg må ha' med til broderlandet. Der er ingen kasse, men jeg bipper udgangskontrolleren, som kun behøver at tjekke, at de varer, jeg medbringer, er de samme, som jeg allerede har i mobilen og ... free to go. E-betaling er da nemt med NFC!

Ved gaten skal nogle fumle med pas eller anden billed-ID. Ikke jeg. Jeg afgiver et NFC-bip og mit billede, og øvrig personlig information toner frem på OLED'en. Alle billedinformationer skulle jo gerne med på monitoren selv i modlyset fra morgensolen over Øresund. 'Sæde 2C hr., go' tur, det er et gangsæde.'

NFC er foreløbig en ny tekonologi, der stadig leder efter nye anvendelsesområder. Der er meget at gøre. På politi- og beredskabsområdet er sikker personidentifikation noget, myndighederne altid har ønsket sig.

Danske elektronikviksomheder kunne interessere sig for at deltage i udvikling og standardisering af pas og kørekort, der integrerer NFC, således at f. eks. indehaverens højopløselige portrætbillede med et 'bip' kan overføres til en myndighedsterminal for kontrol ved grænser og lufthavne. Dette er jo et specialtilfælde af access-kontrol, som også er et område i hastig vækst med et globalt potentiale.

Lad os nu tage hul på dette nye, spændende radioområde, der i øvrigt benytter frekvenser, som er licensundtaget, idet NFC/RFID hører under kategorien SRD (Short Range Devices), så her er endnu en barriere brudt ned på det frekvensregulatoriske område. Held og lykke med innovationen og husk patenterne.