Hvor ondt gør det på en skala fra 1 til 10?
At spørge patienten har indtil for nylig været eneste mulighed, når forskere og læger skulle vurdere smerte.

Men smerteforskerne på Aalborg Universitet har ved hjælp af et arsenal af avancerede smertemaskiner og målemaskiner formået at gøre smerten rigtig målbar og fundet måder at putte smerten mere præcist ind i computeren. Det giver mulighed for at give mere præcise diagnoser.

Discovery på besøg
»Så hvis folk har ondt, kan vi nu sige, i hvor høj grad smertesystemet er blevet aktiveret – og altså sætte tal på en masse ting, som vi ikke har kunnet sætte tal på før,« siger Lars Arendt-Nielsen, direktør og forskningschef ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet.

De nye opdagelser er netop blevet publiceret i to videnskabelige artikler, og det har også fået opmærksomhed fra udlandet. New York Times har skrevet om opdagelsen, og Discovery og flere europæiske tv-stationer været på besøg i smertelaboratoriet.

Ole Opfinder-bødler
Et af de seneste gennembrud handler om fænomenet refereret smerte, hvor smerten føles et helt andet sted, end der hvor smerten er opstået. Det ser man tit i forbindelse med smerter dybt i musklerne eller i organerne.

»Hvis vi for eksempel stimulerer inde i tarmen, så vil smerten ikke føles dér - men et helt andet sted. Det har man vidst i mange år, men man har ikke kunnet sætte tal på den smerte. Det er dét, vi nu har fundet ud af, og det er især takket være ny teknologi,« siger Lars Arendt-Nielsen.

Til opdagelserne har forskerne et helt arsenal af dimser og maskiner, som en lille hær af Ole Opfinder-bødler har udviklet sammen med forskerne i universitetets elektronikværksted.
»Det er sådan noget hjemmelavet fusk det hele, for det jo ikke er noget der kan købes,« forklarer Arendt-Nielsen.

Maskinerne kan sprøjte syre ind under huden, puste balloner op i spiserøret, sende varmt vand ind i tynde rør, der er ført gennem musklerne give stød forskellige steder eller brænde i huden med en laserstråle – som undertegnede også fik at mærke under besøget i smertelaboratoriet.

CAD/CAM måler smerten
Smerten kan så måles ved hjælp af infrarøde kameraer og såkaldt laser doppler scanning flowmetry, der måler hvor hurtigt de enkelte blodlegemer strømmer forbi en laserstråle. Blodgennemstrømningen i et område er nemlig en direkte indikator for smerte.

Maskinerne har været en stor hjælp. Lars Arendt-Nielsen giver et eksempel med en patient, der har slidgigt i knæet. Her kan røntgenbillederne eller 3D-scanningerne kun vise, hvor stor skaden er – ikke hvor ondt det gør.
Derfor har forskerne udviklet en CAD/CAM-maskine, som trykker på nogle i forvejen definerede punkter på knæet.

»For hvert punkt registreres det, hvor ondt det gør, og resultaterne bliver sammenholdt med, hvor hårdt maskinen trykker. På den baggrund kan vi så lave en fuldstændig computermodel af smertefølsomheden i knæet, og det hjælper meget i diagnosticeringen og den efterfølgende behandling.«

Smertesystemet går i selvsving
Smerteforskning går ud på at undersøge, hvor ondt ting egentlig gør, hvad der giver smerten og hvad man kan gøre ved det.

»Det at have ondt er en meget kompliceret fysiologisk reaktion, som involverer aktivering af en masse nervefibre og centre i hjernen og meget mere. Og når man skal have smerterne under kontrol, er det vigtigt at vide, hvad der sker.«

Kroniske smerter kan for eksempel få smertesystemet til at gå i selvsving, så smerten mærkes meget kraftigere, end skaden egentlig retfærdiggør.

»Og den der selvforstærkning har vi jo kunne måle, hvor vi kan se, at folks smerteareal og fysiologiske smertereaktioner er meget større ved kroniske smerter,« siger Lars Arendt-Nielsen.

Det har ledt frem til, at man nu er begyndt at bruge epilepsimedicin mod de kroniske smerter, fordi epilepsiens hyperaktivitet i hjernen minder om den overfølsomhed, som smertesystemet oplever.

Et hit for lægemiddelindustrien
Teknologien som centeret har udviklet er blevet en lækkerbisken for den internationale lægemiddelindustri, da forskerne på et tidligt tidspunkt kan vurdere den smertelindrende effekt af nye lægemidler.

Med de systematiske undersøgelser kan de nemlig finde ud af, hvilke specifikke smertemekanimer stofferne indvirker på.
»Det betyder jo også, at forskerne kan forudsige hvilke smertepatienter der vil kunne have gavn af stoffet - og det er en viden, som er mange penge værd,« siger Lars Arendt-Nielsen.