Cassini-rumsonden skal på den tætteste passage af en Saturnmåne nogensinde, når den torsdag flyver forbi månen Enceladus for at tage nærbilleder. Cassini kommer helt ned i blot 25 kilometers højde over Enceladus’ overflade.

Mødet med Enceladus gør det muligt for Cassini for første gang at måle molekyler omkring Enceladus. De målinger kan have en vidtrækkende betydning for vores forståelse af Solsystemets dannelse og udvikling.

Det mener Tamas Gombosi, professor fra Michigans Universitet og ledende forsker på Cassini’s magnetosfære- og plasmaforskning.
Enceladus er Saturns sjette største måne, og kredser omkring planeten sammen med dens inderste ring. Månen har en diameter på cirka 500 kilometer.

Ved Cassinis forbiflyvning vil den komme så tæt på Enceladus, at den kan identificere individuelle molekyler i dens omgivelser, herunder ioner og isotoper. Atomerne omkring Enceladus forventes at kunne fortælle om Månens fortid, da de stammer fra dens indre og bliver slynges ud med gejserne ved dens sydpol. De bør ifølge professoren ikke have ændret sig væsentligt, siden Månen blev dannet. På grund af Enceladus’ svage tiltrækning vil vand og gasmolekyler hurtigt forsvinde ud i rummet.

Enceladus danner et par hundrede kilo gas og støv pr. sekund, hvilket hovedsageligt er vandamp og vandis. Når vandet fordamper, efterlades ispartikler, som udgør størstedelen af den masse, man finder i Saturns magnetosfære. Forskerne vil gerne forstå, hvad der sker med gas og støvet fra Enceladus og hvordan det omdannes til ioniseret plasma og forsvinder ud gennem magnetosfæren.

Cassini opdagede gejserne på Enceladus i 2005 og efterfølgende mener man at der kan findes et flydende undersøisk hav under Enceladus’ overflade.

Forbiflyvningen bliver Cassini’s femte af Enceladus. En sjette passage vil finde sted den 31. oktober i år. Her vil man specielt fokusere kameraer og instrumenter på de såkaldte Tigerstriber som findes henover Månens sydlige polområde.