Forskere: LED-belysning er fremtidens lokale netværk
Helt almindelig belysning skal fungere som selvstændige optiske netværk, lyder meldingen fra amerikanske forskere, der vil bruge lyset som en form for bærebølge.
Læs mere om
Dokumentation
Hvis det står fra forskere fra Boston University College of Engineering, skal fremtidens LED-lyskilder også fungere som trådløse netværk, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Forskerne forventer at kunne anvende lyskilderne som en form for bærebølge, hvor datasignaler overlejres i et mønster, der dog ikke vil forstyrre menneskers almindelige syn.
Forskerne forventer at kunne opnå en datahastighed på mellem en og ti MB/s. Dette lyder måske ikke af meget, men det er værd at huske på, at så længe der er forbindelse mellem de enkelte LED-lyskilder, så behøver kun en enkelt lyskilde have forbindelse til omverdenen, for at hele nettet er forbundet.
Forskerne anser systemet for at være væsentlig mere sikkert end traditionelle radiobaserede netværk, fordi der skal være direkte sigt mellem de enkelte knudepunkter. Samtidig fortæller forskerne også, at energiforbruget vil være langt mindre, end et traditionelt trådløst netværk.
Udviklingen af det nye trådløse netværk sker i samarbejde med National Science Foundation, der har bevilget omkring 100 mio. kroner over de næste tre år.





