PHloggen
Politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor. Poul-Henning Kamp, selvstændig open source-softwareudvikler.
EMNER

Var væksten værdifuld?

Af Poul-Henning Kamp,  tirsdag 07. okt 2008 kl. 16:00

Overskrifter taler i disse dage om at "være bombet 8 år tilbage" og "flere års vækst udraderet".

Men er der egentlig noget der tyder på at det er tilfældet ?

Det er ikke vækst, at smide om sig med penge man ikke har, med mindre man investerer dem fornuftigt.

F.eks er de fleste samtalekøkkener ikke egentlig vækst, de er købt for lånte penge og kostede mere end husets værdi steg takket være det ny køkken.

Rungstedtraktorernes udbredelse er heller ikke et væksttegn, for det rigtige værdimål for bilparken er hvor meget der transporteres per anvendt resource.

Jeg har faktisk meget svært ved at se nogle steder hvor der har været tale om en ægte værditilvækst i de seneste 8 år.

Vi er blevet meget bedre til solceller, lidt bedre til vindenergi, men det er ikke noget der batter noget (endnu).

Forureningen er blevet værre på stort set alle fronter, fra CO2 til øldåser.

Vores bilpark er ikke bedre end for 8 år siden, ejheller vores bygningsmasse.

De eneste fremskridt i folkesundhed er reduktionen af nikotinnarkomani og i meget mindre grad alkoholisme, til gengæld er der flere og flere der ikke får vaccineret deres børn og checket deres tænder, så det går lige op.

Vi er tilsyneladende kun bombet tilbage til 2000 i én forstand: den overvaluering vi forvekslede med vækst er borte igen.

Eller sagt på en anden måde: vi har spildt de sidste 8 år.

phk



07. okt 2008 kl 16:46

Jørgen Hansen

Boligmasse

Der er faktisk bygget mange tusinde nye boliger, og de forsvinder ikke trods manglende vækst.


07. okt 2008 kl 17:00

avatar

Michael Deichmann

Re: Boligmasse

En del af den står godt nok tomme, men efterhånden som porteføljen skifter hænder af nogen gange er de vel kommet så langt ned i pris, så folk har råd til at købe dem eller leje sig ind i dem.
Det er nok værre med de erhvervsejendomme - hvis ikke der efter en kortere opbremsning/tænkepause kommer gang i erhvervslivet tiltro til fremtiden, så vil de stå tomme længe...


07. okt 2008 kl 17:11

Mikael Hansen

Vækst og forbrug

De fleste penge går til forbrug for den almindelige dansker, og et forbrug kan jo i princippet ikke være spildt, i modsætning til en usikker investering. F.eks. kan man ikke "tabe" en ferie-oplevelse eller den tid man har lejet en bolig.

Selv om man er tilbage til udgangspunktet(?), trækker alle plus i BNP generelt gennemsnit opad. Spørgsmålet er nu hellere den fremtidige vækst, for der er ingen tvivl om at nogle får lånebyrder, hvis de nu ikke går konkurs.


07. okt 2008 kl 17:13

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Boligmasse

Der er faktisk bygget mange tusinde nye boliger, og de forsvinder ikke trods manglende vækst.

Bygningsmassen er blevet større, men er værdien af den vokset ?

Hvis vi havde bygget hele showet som passivhuse eller bedre, så ville de representere et væsentligt fremskridt, men det gjorde vi ikke.

Hvis det var bygget som kvalitetsbyggeri der kunne stå i et par hundrede år, så var det også et fremskridt.

Men hvis husene kun holder 50 år og derefter udgør et ikke trivielt affaldsproblem, så trækker de nedaf i værdien af boligmassen.

Poul-Henning


07. okt 2008 kl 17:13

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Boligmasse

(duplet)


07. okt 2008 kl 17:28

Simon Lyngshede

Af skade bliver man klog

Man kunne jo håbe at et par politikere eller nogle økonomer var blevet klogere, det er vel værditilvækst. Jeg håber da nogen lære et eller andet, der er ikke så meget der tyder på det lige nu, men man kan da håbe det kommer.


07. okt 2008 kl 17:29

Søren Fosberg

Re: Re: Syv fede år

Under dette emne er det uomgængeligt at vi skal have 1. Mosebog, kapitel 41:

1 To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;
2 og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;
3 efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens Bred;
4 og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så vågnede Farao.
5 Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;
6 men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;
7 og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm.
8 Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.
9 Da sagde Overmundskænken til Farao: 'Jeg må i Dag minde om mine Synder.
10 Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,
11 da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.
12 Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde;
13 og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt.'
14 Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.
15 Så sagde Farao til Josef: 'Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den.'
16 Josef svarede Farao: 'Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!'
17 Da sagde Farao til Josef: 'Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;
18 og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;
19 efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;
20 og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;
21 men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.
22 Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;
23 men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,
24 og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det.'
25 Da sagde Josef til Farao: 'Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.
26 De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm.
27 Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.
28 Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!
29 Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;
30 men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,
31 så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.
32 Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.
33 Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,
34 og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;
35 og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne,
36 for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden.'
37 Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,
38 og Farao sagde til sine Tjenere: 'Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?'
39 Og Farao sagde til Josef: 'Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;
40 du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig.'
41 Og Farao sagde til Josef: 'Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!'
42 Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:
43 han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten.
44 Og Farao sagde til Josef: 'Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!'
45 Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.
46 Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.
47 Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;
48 og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.
49 Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.
50 Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;
51 og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: 'Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus.'
52 Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: 'Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land.'
53 Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,
54 begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.
55 Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: 'Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!'
56 Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;
57 og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.

Mvh Søren


07. okt 2008 kl 18:12

avatar

Lars Christian Henriksen

Re: Re: Re: Syv fede år

Ha! Tak Søren, så vil jeg lige gentage mig selv fra Huggebloggen :-)

Jeg vidrebringer hermed en profeti som Det Flyvende Spaghetti Monster har åbenbaret for mig:

"Når dette finansielle uvejr stilner af, så vil vi buldre videre mod nye vækstkurver og nye, endnu større finansbobler. Alle de små-ideologiske kommentarer om bæredygtig udvikling fremfor uhæmmet vækst vil blive kvalt af vores grådighed. "

Thi mennesker er grimme, grådige og dovne og knap nok værdige til at tilbede vores allesammens omnipotente pasta-skaber.

Ramen!

Nå det så er sagt, så vil jeg lige nævne, at et samtalekøkken jo også kan give forbedret livskvalitet. Det er nok ikke alle dem, som investerede i boligforbedringer/bolig-bling-bling, der gjorde det for husets samlede værdis skyld. De gjorde det vel for deres egen skyld.

Personligt ville jeg nok ikke få min livskvalitet forbedret af et samtalekøkken, men der er jo forskel på folk.


07. okt 2008 kl 18:42

avatar

Troels Halken

Økonomer

Tja, der er jo en måde at stille det op på, PH. Men økonomerne har nok et noget andet syn på sagen.

Vh Troels


07. okt 2008 kl 19:05

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Økonomer

Tja, der er jo en måde at stille det op på, PH. Men økonomerne har nok et noget andet syn på sagen.

Har de det ?

Jeg troede at de mente at prisen på wall-street var den faktiske værdi, for det var hvad folk er villige til at betale ?

Hvis det _ikke_ er det der er den sande værdi af vores værdier, hvorfor tvinger vi dem så ikke til at opgive den sande værdi hvor vi kan se den ?

Poul-Henning


07. okt 2008 kl 19:26

john jørgensen

værdifuld?

Værdifuld,hmmm.
Min gode ven, biavleren, påstår at man ikke kan ændre folk med ord.
(Det kan man måske godt alligevel, men spørgsmålet er vel så om den næste ordgyder så overbeviser dem om det stikmodsatte).
Forandring skal komme indefra en selv, og opstå ved erfaring af tingene og derpå eftertænksomhed.
Man kan så sige at siden krisen her er den værste siden 1930, så må vi hver især have mulighed for at lægge os på sofaneseren, (med diverse medier slukket), gnavende på en, gerne selvopgravet, gulerod eller lignende. (Ikke sukker eller andre stimulanser!).
Der, i din havesofa, med blikket i det blå, kan du, (evt efter nogen ganges øvelse), mærke om du er på vej ad den rigtige vej for dig.
Sandsynligvis kan du bruge en kursjustering, det er ikke det vigtige.
Mens du ligger der og fintænker vil du nok opdage at det der er bedst for dig, osse er det bedste for de andre, inkl. klima, regnskov og børn i Afrika.
Det vi så kan gøre her, på Ing og i vores sociale liv, er at bruge hinanden som sparring på vores vej til ret kurs. (Endnu en grund til at lade være med at tromle meddebattører).
Så ja, væksten kan blive værdifuld.


07. okt 2008 kl 20:32

Uffe Merrild

Protest!


Rungstedtraktorernes udbredelse er heller ikke et væksttegn, for det rigtige værdimål for bilparken er hvor meget der transporteres per anvendt resource.

Er du klar over hvor tung en rigtig 4wd er?? Der transporteres tonsvis og atter tonsvis af stål rundt i egenvægt! Det kan vi da være stolte af! ;)


07. okt 2008 kl 22:14

Paul Christiansen

Var væksten værdifuld ?

Nej.

Spekulation skaber ikke værdier, og luftkasteller holder ikke evigt.

Så jeg må give P-H helt ret.

En jævn og stabil udvikling er både det realistiske, og det man bør tilstræbe.

Vi ved nu alle at kraftig vækst i en lang årrække er et sygdomstegn.


08. okt 2008 kl 05:29

avatar

Carsten Wagner

Re: Var væksten værdifuld ?

Overskrifter taler i disse dage om at "være bombet 8 år tilbage" og "flere års vækst udraderet".

Det mest synlige symptom for mange har været aktiekursernes fald. I 1987 faldt Dow Jones under 1000. Siden er den steget gevaldigt, og idag jamrer børsspekulanterne, når den falder 4% til under 11.000. Jeg har svært ved at have ondt af dem...


08. okt 2008 kl 09:29

Mads Knudsen

Uhyre værdifuld vækst

Væksten var da uhyre værdifuld for de folk, som fik købt på det rigtige tidspunkt - og solgt på det rigtige tidspunkt. Det er vel mere end et år siden, at masser af mennesker forudsage det nuværende kollaps - mens vores statsminister med urettidig uomhu slog til lyd for, at "de økonomiske lærebøger skal skrives om". Nå, for at være lidt mere konstruktiv, så kan man vel senere begynde at holde øje med nogle muligheder for køb igen...


08. okt 2008 kl 09:51

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Uhyre værdifuld vækst

Væksten var da uhyre værdifuld for de folk, som fik købt på det rigtige tidspunkt -

Det er ikke værditilvækst, det er bare profit.

Blot fordi nogen betaler for meget er tingen ikke blevet mere værd.

Poul-Henning


08. okt 2008 kl 10:04

avatar

Tine Havkrog Brandenborg

Ikke så lange Bibel-citater, tak

Kære debattører

Søren Fosberg har valgt at bringe et langt citat fra Biblen længere oppe i denne tråd. Fremover vil vi godt frabede os så lange citater fra Biblen.

På forhånd tak og hilsen

Tine Havkrog Brandenborg, dagens debatvært, ing.dk.


08. okt 2008 kl 11:05

avatar

Jon Bendtsen

Re: Ikke så lange Bibel-citater, tak

Kære debattører

Søren Fosberg har valgt at bringe et langt citat fra Biblen længere oppe i denne tråd. Fremover vil vi godt frabede os så lange citater fra Biblen.

På forhånd tak og hilsen

Tine Havkrog Brandenborg, dagens debatvært, ing.dk.

Jeg synes det er en lidt farlig formulering du har. Jeg synes ikke at der skal laves lange citater, hverken fra biblen eller andet. Folk kan give en link og en kort opsumering af hvad linken handler om i stedet for lange citater.


09. okt 2008 kl 08:32

Finn Torben Petersen

Er vækst værdifuld ?

Mon ikke vi bør spørge os selv om vækst egentlig er det vi behøver i fremtiden. Det er snart mange år siden jeg læste "Limits to growths" og jeg må sige at det virker som om vi kommer nærmere og nærmere en grænse for hvad vor verden egentlig tåler.
Problemet er jo nok at økonomerne himler med øjnene når væksten begynder at stagnere fordi så begynder deres værktøjer at miste skæret. Skulle der ikke kunne være en økonom derude der kunne formulere en ny teori baseret på ligevægt i stedet for vækst.
Vi skulle jo gerne kunne videregive denne verden til kommende generationer med god samvittighed


09. okt 2008 kl 09:57

Uffe Merrild

Re: Er vækst værdifuld ?

Mon ikke vi bør spørge os selv om vækst egentlig er det vi behøver i fremtiden. Det er snart mange år siden jeg læste "Limits to growths" og jeg må sige at det virker som om vi kommer nærmere og nærmere en grænse for hvad vor verden egentlig tåler.
Problemet er jo nok at økonomerne himler med øjnene når væksten begynder at stagnere fordi så begynder deres værktøjer at miste skæret. Skulle der ikke kunne være en økonom derude der kunne formulere en ny teori baseret på ligevægt i stedet for vækst.
Vi skulle jo gerne kunne videregive denne verden til kommende generationer med god samvittighed

Enig i dine betragtninger!

Men skal væksten stoppe må ting som rente fjernes helt. Stakkels banker, nå nej de er jo statsstøttede.


09. okt 2008 kl 15:30

john jørgensen

Re: Er vækst værdifuld ?

økonomerne himler med øjnene når væksten begynder at stagnere

Vi kan være fuldstændig ligeglad med hvad diverse økonomer siger. Medmindre vi har købt over evne og sat vores lid til stigninger i friværdi, aktiekurser o.lign.
Start med at lave din egen sunde økonomi. Du skal ikke løfte et latterligt system.


09. okt 2008 kl 18:00

Bjarke Mønnike

Re: Ikke så lange Bibel-citater, tak

Kære Tine.

Sørens bibelcitat kunne ikke være kortere, for netop at give mening i denne sammenhæng...efterlysningen efter ansvarlig ledelse. Problemet kan man forstå ,har været kendt siden Josefs dage.

Så den der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt........Tine! Jeg forkortede mit Piet Hein Gruk lidt, for ikke at komme i karabolage med citatlængden:-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.