/transport

General Motors lukker al produktion i Europa

Al produktion i Europa bliver lukket måneden ud, beslutter General Motors, efter bilgigantens europæiske bilsalg i august faldt på 18 procent. »Vi ønsker ikke at opbygge lagre,« siger talsmand.

Af Thomas Djursing, tirsdag 07. okt 2008 kl. 14:26

Finanskrisen tvinger nu bilproducenten General Motors til at lukke ned for al produktion i Europa i hvert fald måneden ud, skriver Bloomberg News.

Beslutningen betyder, at der slipper 40.000 færre biler ud fra fabrikkerne i Europa i 2008. Blandt andet lukker Opel-fabrikken i tyske Eisenach ned i tre uger, mens fabrikken i Bochum i Tyskland allerede er lukket ned.

»Finanskrisen påvirker efterspørgslen, og vi ønsker ikke at opbygge lagre,« siger Andreas Kroemer, en talsmand for den tyske division.

I august oplevede Europa den største månedlige nedtur i salget af biler siden 1999. Salget faldt 16 procent, og General Motor oplevede et fald på hele 18 procent, skriver Bloomberg News.

Bilproducenterne BMW og Daimler har også sænket produktionen de seneste uger på grund af den faldende efterspørgsel.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.