Det er kvaliteten af kullet og ikke kulkraftværkerne selv, der er problemet i Kina, konkluderer forskere fra Massachussets Institute of Technology i en ny undersøgelse.

Forskerne begraver dermed myten om, at teknologien i kinesiske kulkraftværker befinder sig på oksekærrestadiet, og at det skulle være den primære årsag til nationens enorme udledning af CO2, svovl og kvælstofoxider (NOx). Kina er verdens største udleder af CO2 og den andenstørste energiforbruger efter USA.

3-4 nye kulkraftværker om ugen
I Kina popper der for tiden 3-4 nye kulkraftværker op om ugen, og de lever i langt de fleste tilfælde op til høje tekniske standarder, siger MIT-forskerne.

Problemet hænger nærmere sammen med den måde, energiinfrastrukturen drives på, og de kultyper, der brændes af i kraftværkerne, skriver forskerne, der har undersøgt 85 kulkraftværker på tværs af fjorten kinesiske provinser.

Et presset marked får nemlig de driftsansvarlige på kulkraftværkerne til at købe billigt kul af den laveste og mest forurenende kvalitet, samtidig med at kraftværkernes renseteknologier bliver sat på standby, fordi de er dyre i drift.

Forskningsresultatet giver et lille håb om, at det rent faktisk kan lade sige gøre at begrænse kinesernes udslip ved at forandre den lettere lemfældige omgang med driften af kulkraftværkerne.

Billigt kul er den store synder
Undersøgelsen indikerer dermed, at emissionskurverne for kraftværkerne i Kina »næsten udelukkende afhænger af kvaliteten af det kul, de bruger,« siger professor i statskundskab ved MIT, Edward S. Steinfeld.
»Og når de rammes af stigende priser, køber de kul af dårlig kvalitet,« konkluderer professoren.

Det billige kul, der giver større udledning af svovl, kan fås lokalt, hvorimod kul af bedre kvalitet primært kommer fra det nordvestlige Kina. Dermed skal den fragtes længere for at komme frem til kraftværkerne og bliver derfor dyrere.

Ifølge professor Steinfeld, der har forsket i emnet med flere kolleger siden 2005, mangler den kinesiske regering pålidelige data for konstruktionen og driften af landets kraftværker. De eksisterende data er ofte indsamlet fuldstændig tilfældigt og udvalgt af lokale myndigheder, der har en interesse i et bestemt resultat.

Forskernes undersøgelse er dermed den første, der er foretaget objektivt og uvildigt af udenforstående, og Steinfeld og kollegerne ser undersøgelsens resultat som et tegn på, at Kinas katastrofale emissionsniveauer rent faktisk kan ændres til det bedre.

Regulering af kulmarkedet mulig løsning
Den kinesiske stat er de seneste år blevet markant bedre til at vedtage og håndhæve regler for den teknologiske standard på kulkraftværkerne, påpeger forskerne.
Nu bør de regulere økonomien i værkerne, siger Edward S. Steinfeld. Han mener, at reformer bør være mulige i det store land.

»I det mindste er teknologien og den fysiske infrastruktur af Kinas energisystem ikke en hindring,« siger han.

»Nye regulerende tiltag skal sandsynligvis fokuseres omkring minerne og kulmarkedet. Det er den slags spørgsmål, som vores forskningsresultat nu giver mulighed for at tage op,« uddyber Steinfeld.

Elsektoren i Kina er nærmest eksploderet og er fordoblet i kapacitet siden 2000. I 2006 tilføjede Kina 102 gigawatt elkapacitet til nettet - en forøgelse, der i omfang langt overgår Storbritanniens samlede kapacitet.