Det er ikke helt klart
...hvad det lige er at dit indlæg handler om.
Ulandsprojekter for universiteter eller finanskrisens betydning for kilmaindsatsen? Jeg har lidt svært ved at se det...
Vh Troels
Medierne har i den seneste tid fokuseret på, at finanskrisen kan få alvorlige konsekvenser for klimaet. At den store indsats, verdens lande bredt har lovet hinanden vil blive nedprioriteret på grund af den finansielle krisesituation og den globale recession.
Ærgerlig læsning. At have udsigt til en sådan nedprioritering lige nu hvor sense of urgency var slået igennem med en kraftig stimulering af udvikling af nye bæredygtige og biologiske løsninger. Men der er også godt nyt. Udviklingsministeriet inviterede alle landets universiteter Dialogmøde d. 2. oktober, hvor alle otte universiteter mødte talstærkt op.
Udviklingsministeren informerede om spændende revision af, hvordan man vil integrere udviklingspolitik, bistand, videns- og kapacitetsopbygning, og at man vil modernisere procedurerne med hensyn til ansøgning og finansiering.
Jeg havde selv fornøjelsen på vegne af AAU at åbne runden af indspil fra universiteterne. Mit første slide lød: Gør bistanden vidensbærende! - I et globaliseret videnssamfund er relevant og tilgængelig viden og kapacitet afgørende for udvikling; manglende vidensgenerering af ulandsrelevans øger i sig selv marginaliseringen. Mobiliser dansk viden! - Bidrag til solid lokal institutions- og kapacitetsopbygning og inddrag danske vidensinstitutioner i twinnings-aktiviteter, relevant dansk teknologi – også fra virksomhederne (Corporate social responsibility); OBS alt selvfølgeligt byggende på lokal forankring og prioritering (+ 360!).
I en matchmaking-procedure med de udvalgte ulande kan vi identificere, hvilke af de danske styrkeområder der er interesse i at udvikle i de pågældende ulande. Miljøteknologi og vedvarende energisystemer, inklusive bioenergi er et oplagt område. Fornybare plantematerialer skal bruges til både food, feed, fibres, fuel and fertilizer!
I de følgende indslag fra de andre universiteter, var det meget inspirerende at se, at flere af universiteterne tænkte på samme måde. At de tider, hvor vi arbejdede på små enkeltstående projekter i ulandene, er lost and gone. Nu gælder det om at bygge mere robusthed ind; at styrke institution og kompetencer og at sikre, at vi arbejder både lokalt forankret og tværdisciplinært, så vi hjælper til at udvikle løsninger på vigtige udviklingsproblemer.
Efter mødet i Udviklingsministeriet er visionen klar: Danida kan være med til, at danske universiteter går sammen og etablerer brede portaler, som præsenterer hvor vi har virkelig interessant ekspertise. Og Danida, ambassaderne og egne netværk kan sikre, at dansk viden og kunnen kommer aktivt i spil med hensyn til at løse vigtige og påtrængende problemer. Også her er biologiske løsninger centralt placeret.
...hvad det lige er at dit indlæg handler om.
Ulandsprojekter for universiteter eller finanskrisens betydning for kilmaindsatsen? Jeg har lidt svært ved at se det...
Vh Troels
06. okt 2008 kl 18:28
Det er jo væksten der er farlig for klimaet - eller rettere Miljøet. Mindre vækst giver mindre forurening og mindre ressourceforbrug. Hvis der ikke kan lånes penge til de mest tåbelige tiltag som f.ex. CO2 lagring i undergrunden som vil koste 30% mere fossilt brændsel på input-siden, ja så er det da endnu bedre for miljøet.
Hvis USD ryger ud som reservevaluta slipper man endda også for at u-lande skal sælge deres produkter til en pris dikteret af USA's bekvemmelighed for at få adgang til råvare-import. Det er vel heller ikke dårligt.
Sidst, men ikke mindst, så vil miskrediteringen af den "vestlige" forretningsmodel baseret måske blive enden på den vestlige intervention i alle andre andre landes forhold. Det burde skabe mere fred i verden.
06. okt 2008 kl 20:52
Ja, det lyder nærmest som en gang management bull shit.
En masse flotte ord som alle kan lægge deres egen betydning i.
Lige indtil det skal udmyntes i reelle projekter, så først vil det måske afsløres, at det var en masse flotte ord uden et reelt samlende budskab.
Men flot lyder, det må jeg medgive.
06. okt 2008 kl 20:58
Det er ikke væksten der er farlig for klimaet, men teknologien. Forudsætningen for vækst er afvikling af fossil energi og overgang til VE. Det gælder for os og det gælder især for de fattige lande.
Mvh Søren
Hej Troels
Jeg beklager, at overskriften for nogen kan virke misvisende. Dertil vil jeg også skynde mig at understrege, at det ikke er Lene Lange selv, der har fundet på den men mig.
Indlægget handler så vidt om begge dele. At finanskrisen får konsekvenser får klimaet, men det handler også om, hvordan vi får dansk viden i spil og fokuserer på vigtigheden af dette.
Med venlig hilsen
Tine Havkrog Brandenborg, community builder ing.dk.
Jeg er helt enig med Lene i, at vi bør gøre ulandsbistanden endnu mere "vidensbærende". Det er kun godt at have danske universiteter med i dette.
For tiden underviser jeg 17 fra Bolivia, Nicaragua og Honduras, som er kommet til Danmark i 7 uger. Netop på et kursus i det, som du skriver om: At give dem værktøjer til at øge deres organisationers kapacitet, værktøjer til forandringsprocesser, bedre ledelse, om dansk decentralisering etc. Det er bare en skøn oplevelse at opleve, hvordan de lærer en masse til at tage med hjem.
Undervejs besøgte vi Lolland Kommune og senere DTU, hvor vi så hvordan danske forskere, ansatte i kommunen og nye virksomheder har givet succeshistorier i udvikling af det sted i Danmark, hvor der for 15 år siden var mest arbejdsløshed med lukningen af værftet i Nakskov. Efterfølgende besøgte vi DTU for at se deres pilot-projekter indenfor biomasse, vedvarende energi og renere teknologi.
Under besøget på DTU hørte vi studerende, som præsenterede deres undersøgelser af vand-og sanitetsprojekter i Guatemala. Det er godt at danske studerende laver sådanne opgaver og kommer ud at besøge indianske landsbyer i dette tilfælde.