/byggeri

Metroselskab afviser brandchef: Der bliver ingen tværtunneler

Tværtunneler mellem metrocityringens to tunnelrør er ikke nødvendigt, siger Metroselskabet, der samtidig vil sløjfe 15 af 20 nødskakte. Brand- og redningschef frygter for manglende mulighed for at evakuere passagerer.

Af Birgitte Marfelt, mandag 06. okt 2008 kl. 10:40

Københavns kommende metrocityring får hverken tværtunneler eller 15 af de planlagte 20 nødskakte. Det siger Metroselskabets administrerende direktør, Anna-Grethe Foss.

I sidste uge offentliggjorde selskabet sit skitseprojekt, der overraskende havde sløjfet hovedparten af de nødskakte, som ellers udgør rygraden i den eksisterende metros sikkerhed.

Det overraskede brand- og redningschef i Københavns Brandvæsen, Niels Ole Blirup. Til ing.dk sagde han, at han var spændt på at høre, om Metroselskabet alternativt havde planlagt tværtunneler, både til evakuering af passagerer og for at give adgang for de styrker, der skal ned og angribe en brand.

Men det har Metroselskabet ikke, siger Anne-Grethe Foss:

»Nej, den mulighed er ikke med i projektet,« svarer Metroselskabets administrerende direktør.

Er det ikke nødvendigt?


»Nej, ikke for at opnå det BOStrab-normerede sikkerhedsniveau, som er det højeste i verden, og som kræver, at vi dokumenterer, at det her bliver mindst lige så sikkert, som hvis vi anvendte BOStrab's regler, om at der maksimalt er 600 meter til nærmeste nødudgang,« siger Anne-Grethe Foss, der tidligere har nævnt avanceret sikkerhedsudstyr som sprinkleranlæg på metrotogene som et alternativ.

Men Københavns brandchef synes ikke, at tog med sprinkleranlæg har noget med nødskakte at gøre. Er du ikke enig i, at nødskakte og tværtunneler handler om evakuering og mulighed for redningsfolk for at komme til – mens sprinkleranlæg handler om at slukke brande?

»Vi ser jo på den samlede sikkerhed for de mennesker, der er der, og der hænger de to ting sammen. Men jeg kan sagtens se, at det bliver mere besværligt for brandvæsnet. Men så finder vi nogle fornuftige løsninger sammen. Det er jeg sikker på, at vi kan,« siger Anne-Grethe Foss.

Cityringens sikkerhed skal leve op til de tyske BOStrab-regler, som handler om eksempelvis bredden på metroens trapper og nødfortov samt evakueringsmuligheder. BOStrab-reglerne kræver, at der maksimalt er 600 meter til nærmeste nødudgang, uanset om det er en skakt eller en station. Imellem stationerne på Trianglen og Poul Henningsens plads er afstanden imidlertid 1.100 meter.

Alternativt tillader BOStrab-reglerne, at man på anden vis, f.eks. med sprinkleranlæg, opnår samme sikkerhedsniveau. Om det lykkes for metroselskabet og dets entreprenører at opnå samme grad af sikkerhed som med nødskakterne, er det i sidste ende op til Trafikstyrelsen og den uafhængige assessor, Tüv, at vurdere.

De 15 nødskakte, som er fjerne fra Metroselskabets skitseprojekt er Nytorv, Nikolaj Plads, Sankt Annæ Plads, Grønningen, Sankt Jakobs Plads, Koldinggade, Hesseløgade, Lersø Park Allé, Hans Egedes Gade, Kong Georgsvej, Folkvarsvej, Edisonsvej, Trøjborggade, Sønder Boulevard Syd og Kalvebod Allé.



06. okt 2008 kl 11:08

Søren Andersen

Avanceret?

Citat: "siger Anne-Grethe Foss, der tidligere har nævnt avanceret sikkerhedsudstyr som sprinkleranlæg på metrotogene som et alternativ."

Hvornår er sprinkleranlæg blevet avanceret? Det er min almindelige skepsis overfor et sådant udsagn, der gør, at jeg stiller spørgsmålet. Jeg er ikke sikkerhedsekspert, men alligevel! Det virker som et rigtigt dårligt sted at spare. Vi håber selvfølgelig at der aldrig bliver brug for hverken nødskakter eller sprinkleranlæg, men frie flugtveje må være at foretrække, gerne i kombination med sprinkleranlæg.

Mvh.


06. okt 2008 kl 11:45

Torben Brendstrup

pointe eller tyrkfejl?

"BOStrab-reglerne kræver, at der maksimalt er 600 meter til nærmeste nødudgang, uanset om det er en skakt eller en station. Imellem stationerne på Trianglen og Poul Henningsens plads er afstanden imidlertid 1.100 meter."

Altså en maksimal afstand på 550 meter. Var pointen med denne paragraf ikke netop at påpege at denne regel så ikke ville blive overholdt?


06. okt 2008 kl 12:22

Bent Andersen

Re: pointe eller tyrkfejl?

Artiklen er forkert.
BOStrab kræver at der er højst 300 m til nærmeste udgang.
Den rigtige formulering er må være at "BOStrab reglerne kræver at der ikke er længere end 600 m mellem to udgange."

Bent.


06. okt 2008 kl 14:34

Michael Coene

Re: Avanceret?

Sprinkleranlæg er avanceret hvis de bliver installeret på selve toget... Spørgsmål er så hvor meget vand de kører rund med?


06. okt 2008 kl 15:33

avatar

Jakob Køster

Hvad mon det koster i energi

2 kubikmeter vand i hvert metro-tog der hver dag bremses og acceleres hundredevis af gange samt transporteres mange kilometer hver dag året rundt på hvert eneste metrotog.
Mon ikke det rent energiøkonomisk er en rigtig dårlig forretning?


07. okt 2008 kl 06:44

Bendt Svane

Sikker Metro ?

Man overlever ikke at skulle bevæge sig 500-600 m i en røgfyldt tunnel uden røgdykkerudstyr. Det er urimeligt af Fr.Anne-Grethe Foss at spare sikkerheden væk i den københavnske Metro. Sprinkleranlæg er gode til at gøre alle våde, men som effektiv brandbekæmpelse i en lukket tunnel har jeg aldrig hørt det omtalt. Jeg håber Københavns Brandvæsen holder fast i den her sag, så vi undgår at der kommer lig på bordet, for at Fru Foss og Co. kan skære budgettet ned så det passer.


07. okt 2008 kl 10:40

avatar

Per Holm

Et spørgsmål om ingeniøretik

Kan det være etisk forsvarligt at sætte menneskeliv på spil for at spare ussels mammon?

It depends...

Med et vildt gæt kunne man for eksempel antage at reduktionen af antallet af evakuerings- og angrebsveje kan koste ti ekstra døde pr. århundrede for hver 100 mill. kroner sparet anlægsudgift.

Hvis samfundet for 100 mill. kroner anvendt på at reducere blinde vinkler og manglende oversigtsarealer mellem cykelstier og kørebaner i stedet kunne spare 100 døde pr. århundrede er der vel ikke noget at betænke sig på.

Så længe samfundets ressourcer ikke er uendelige bør samfundet beflitte sig på at tilvejebringe så meget risikoreduktion som muligt pr. anvendt krone og prioritere resourceanvendelse således at man starter hvor effekten er størst og slutter når investeringskassen er tom ved ved det projekt som har den laveste marginale sikkerhedseffekt blandt de mulige tiltag.

Det kunne jo også tænkes at besparelser ved et metroprojekt med mindre indbygget sikkerhed ville kunne redde mange flere menneskeliv ved anvendelse indenfor f. eks. hospitalssektoren.


07. okt 2008 kl 11:07

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Avanceret?

Hvornår er sprinkleranlæg blevet avanceret? Det er min almindelige skepsis overfor et sådant udsagn, der gør, at jeg stiller spørgsmålet.

Måske med rette. Bortskæringen af nødskakte er gjort af en budgetassistent ved hjælp af et regneark. »Se! Sådan kan vi spare.« Og så har en budgetchef taget et billede, anbragt det i Powerpoint, og vist det for nogle andre. »Vort bedste skøn er, at dette er forsvarligt.«

At det er sådan, er afsløret af sagens indhold. Sprinkleranlæg og nødskakte har to vidt forskellige formål. Hvis en brand bryder ud, da kan et sprinkleranlæg forsinke eller slukke branden. Men da er skaden sket, da har mennesker allerede behov for at flygte. Hvor er nødskakten da?

Interessant bliver det, om brandchefer er politisk korrumperede i Danmark, eller om de vil stå fast og insistere på deres faglighed.


07. okt 2008 kl 11:32

Jens Haugaard

Re: Et spørgsmål om ingeniøretik



Det kunne jo også tænkes at besparelser ved et metroprojekt med mindre indbygget sikkerhed ville kunne redde mange flere menneskeliv ved anvendelse indenfor f. eks. hospitalssektoren.

Måske. Men der er også et tidsmæssigt aspekt inde. Hvordan ser det ud om 50 år - når de blinde vinkler forlængst er reduceret.

OG mon ikke det er langt billigere at etablere nødskakterne under anlæggelsen af banen nu, end til den tid?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.