/elektronik

Trådløs lyskontakt leverer selv strøm

Det tyske teknologiselskab EnOcean har opfundet en ny trådløs kontakt, der kan betjene flere enheder uden brug af batteri.

Læs mere om

Af Torben R. Simonsen, mandag 06. okt 2008 kl. 08:19

Udbredelsen af trådløse kontakter er godt i gang, og nu kommer det tyske teknologiselskab EnOcean op med en meget energirigtig løsning på, hvordan der skabes strøm til at sende de trådløse signaler.

I stedet for et batteri, der med tiden skal skiftes, har EnOcean udviklet en lille generator, der laver strøm, hver gang kontakten anvendes. Godt nok er det ikke meget strøm, der genereres, men det er tilstrækkeligt til, at kontakten kan udsende et signal, der fanges af de tilsluttede lampers modtagerenhed og sørger for, at de tænder.

Selskabet forestiller sig først og fremmest teknologien anvendt i ældre bygninger, hvor det kan være vanskeligt at trække kabler uden at ødelægge bygningen.



06. okt 2008 kl 09:09

avatar

Jakob Køster

Det er vidst gamle nyheder..

Der var et dansk firma der præsenterede noget tilsvarende for et års tid siden, men de har sikkert ikke udsendt en pressemeddelse så Ing.dk ku´ give dem gratis reklame.
(og Echoflex præsenterede det d. 18januar 2007 http://www.prlog.org/10006346-....pdf )


06. okt 2008 kl 09:40

avatar

Claus Wøbbe

Produktomtale

Jeg synes absolut ikke der er grund til at kritisere at ing.dk omtaler nye produkter og teknologier (som jeg lidt læser imellem dine linjer) - tværtimod. Vi har da alle glæde og formøjelse af at kende til nye landvindinger og nye ideer.


06. okt 2008 kl 10:26

Ole Dahl

sjovt med mini dynamo

troede nu denslags kontakter virkede ved induktion, er det ikke langt nemmere og mere holdbart,


06. okt 2008 kl 11:12

avatar

Flemming Rasmussen

Re: sjovt med mini dynamo

Øh er en dynamo/generator ikke induktion - og omvendt ??

;o))

/Flemming


06. okt 2008 kl 11:22

Ole Dahl

Re: Re: sjovt med mini dynamo

induktion med strøm fra det eksisterende net.

og nej det er det ikke.


06. okt 2008 kl 12:16

Rolf Hansen

Re: Re: Re: sjovt med mini dynamo

Jo induktion er induktion, men hvorfor tilføje et apperat som suger strøm fra det eksisterende net(endda med større tab tilfølge) når man kan lave det fuldstændigt passivt og med 0W standby forbrug?


06. okt 2008 kl 12:31

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: sjovt med mini dynamo

Det er ikke korrekt, at et batteri hele tiden skal skiftes. De typiske batterier i fjernbetjeninger holder fra 10 - 20 år. Største problem, er selvafladning.

Siemens har også opfundet noget tilsvarende for nogle år siden, hvor energien kom fra et pizoelektrisk krystal, der blev aktiveret af tryk på tasten.

Hvis nogle kan udvikle et lille batteri, der kan levere energi i nanowatt området, og ikke behøver at kunne levere større energi, og hvis et sådant batteri kan holde eksempelvist 100-200 år, så tror jeg, det kan bruges som alternativ til solceller og dynamo generatorer. Moderne chips, behøver ikke mere end et par nanowatt, før et ur drevet af krystal oscillator kan køre.


06. okt 2008 kl 13:41

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Re: Re: Re: sjovt med mini dynamo

Tak Rolf ;o)

Var lige mine ord -jeg har heller ikke hørt om dynamoer, der ikke virker ved induktion ;o)) + problemet med trådløs overførsel af energi over større afstande er et problem

M.h.t. det "smarte" batteri Jens: Hvorfor have et batteri til en applikation, der kun behøver strøm, når den bliver mekanisk aktiveret - når vi er i nW området, kan en ganske lille mekanisk påvirkning jo nemt drive den (hvad enten det så er pizzo eller induktion)

/Flemming


06. okt 2008 kl 14:52

Ole Dahl

haha

jeg har heller ikke hørt om dynamoer der virker uden induktion så der er vi da 100% enige


06. okt 2008 kl 15:14

Per Bromand Nørgård

Risø DTU PowerFlexHouse

Risø DTU installerede sidste år netop disse tråd- og batteriløse signalgivere (kontakter) fra EnOcean i vores intelligente PowerFlexHouse, som indgår i vores eksperimentelle forskningsfacilitet SYSlab. Og med gode erfaringer.


06. okt 2008 kl 15:52

avatar

Henning Therkildsen

EnOcean = Siemens = piezo

EnOcean er eller har været en del af Siemens.
Princippet for strømgenerering er piezo.
Vi er hos RoseTechnology igang med at implementere en EnoCean-løsning (protokoller osv.) for en dansk kunde.


06. okt 2008 kl 21:58

Morten Pedersen

Enocean sammenslutning af producenter

Som jeg har fået præsenteret Enocean, så er det en sammenslutning af producenter, med det mål for øje at skabe en fælles model for hvordan man kan udvikle trådløse produkter, modtagere, sendere osv. Ideen er at du kan bruge enocean kompatible produkter i din installation, og så slipper for at være bundet til én producent.

Jeg har set de der kontakter for længe siden på et kursus om trådløse teknologier. De siger lige et lille klik, ligesom en elektrisk lighter, og så sender de et signal til en modtager som så kan tænde for en udgang, hvis det er programmeret rigtigt op.




06. okt 2008 kl 22:03

Jens Madsen

Re: Enocean sammenslutning af producenter

M.h.t. det "smarte" batteri Jens: Hvorfor have et batteri til en applikation, der kun behøver strøm, når den bliver mekanisk aktiveret - når vi er i nW området, kan en ganske lille mekanisk påvirkning jo nemt drive den (hvad enten det så er pizzo eller induktion)

En mekanisk aktiveret kontakt, kan kun bruges i tilfælde, hvor du kun skal bruges strøm, når der trykkes på en kontakt. Batteriet, er mere bredt anvendeligt, og prismæssigt, kunne det måske være omtrent ens. Miljømæssigt, tror jeg den mekaniske kontakt vinder.


11. dec 2008 kl 19:46

Martin Milling

EnOcean er ved at blive udbredt

Det er ikke korrekt, at et batteri hele tiden skal skiftes. De typiske batterier i fjernbetjeninger holder fra 10 - 20 år. .....Hvis nogle kan udvikle et lille batteri, der kan levere energi i nanowatt området....

Problemet er bl.a. at der skal være energi nok til at kunne sende et trådløst radiosignal. Mig bekendt er EnOcean de eneste der har et koncept for dette, se evt. mere på www.enocean.com.

Problemet med traditionelle trådløse kontakter (der bruger batterier) er primært at batteriet typisk kun holder 2-5 år. Det er både et problem i private hjem ("hvad gør Fru Hansen når hun ikke kan tænde lyset en onsdag aften, fordi batteriet er dødt"), men også i store kontor- eller erhvervsbygninger, hvor man ikke vil skifte batterier i fx. 1000 kontakter hvert andet år.

I Danmark laver flere firmaer i dag produkter der bygger på EnOcean-teknologien, bl.a. Servodan og min egen virksomhed, I N D I V I D U E L.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.