Frygt for store skader får Metroselskabet på lynvisit i Amsterdam
Metroselskabet tager nu til Amsterdam for at undersøge, om der er grund til frygt for anlægget af metrocityringen. Hollænderne har måtte evakuere beboere under metro-arbejde, og byens borgmester tvivler nu på projektet.
Læs også
-
Besparelser på nødudgange i cityring får regnskabet til at holde
-
800 kubikmeter grundvand i timen vil fosse ud af metrotunneler
Læs mere om
Teknikere fra Metroselskabet skal nu på lynvisit til Amsterdam. For københavnske borgere og politikere frygter hollandske tilstande. I Amsterdam har de nemlig store problemer med anlægningen af deres metro. Dele af arbejdet er indstillet, og selv borgmesteren tvivler nu på projektet.
Og selv ved et nærmere øjekast kan Gammel Strand godt minde om kanalfyldte Amsterdam. Byggemetoderne er beslægtet og byens gamle huse er flere steder bygget på pæle.
»Geologien ved Gammel Strand er anderledes på en række punkter, men nu tager vi ned for at studere de nærmere detaljer og finde ud af, om det skulle danne grundlag for yderligere tiltag hos os,« siger Metroselskabets tekniske direktør, Torben Johansen.
I København er frygten, at Gammel Strands pælefunderede bygninger sætter sig eller helt styrter sammen, når anlægsarbejdet på cityringen for alvor går i gang. I Amsterdam har fire huse haft så voldsomme sætninger, at beboerne er blevet evakueret.
Vand og sand siver ind i Amsterdam
Skaderne på bygningerne har ført til, at hollænderne har indstillet anlægsarbejdet på byens nord-sydgående metrolinie. Og byens borgmester, Job Cohen, udtrykker for første gang offentligt tvivl om metroprojektet, hvis pris under anlægsarbejdet er vokset fra 11,3 til 16,5 milliarder kroner.
»I Amsterdam siver vand og sand ind imellem de beton-slidsevægge, som stationsboksen er bygget af. Lækagerne optræder ved et udgravningsniveau mellem 13 og 16 meters dybe. Og husene er funderet på pæle med spids i et sandlag i cirka 13 meters dybde,« forklarer Torben Johansen.
»Fordi vandet trækker sand ind udefra, har det undermineret pælefunderingen af et antal huse langs boksen ved to uheld i juni og september,” siger Torben Johansen, der undrer sig over, at det indtrængende sand ikke fik nogen til at reagere.
Mindre erosionsrisiko i København
»Også i København bygger vi med sekantpæle, men ved Gammel Strand ligger tunnelen i kalk og ovenover er der moræneler under et fyldlag op til terræn. Oven på kalken findes et tyndt sandlag langs et stykke af stationen. Med undtagelse af dette sandlag er jorden relativt tæt og mindre risikabel i forhold til erosion, som i Amsterdam,« siger Torben Johansen, der ikke har oplysninger om, at nogle huse skulle være funderet i dette sandlag,
Han lover, at Metroselskabet mere præcist vil vurdere de krav, der skal stilles til udførelse og overvågning af huse under anlægsarbejdet, når registreringen af husenes funderingsforhold er gennemført.
Huse overvåges elektronisk
Derfor sætter Metroselskabet nu målepunkter på følsomme bygninger, ligesom de bliver gennemgået og fotoregistreret. Det skal gøre det muligt at overvåge husenes bevægelser både før og under byggeriet samt fastslå, hvor følsomme bygningerne er.
»Konstant overvågning under byggeriet skal gøre det muligt at gribe ind og standse byggeriet, inden bygninger beskadiges,« fastslår Torben Johansen og understreger, at København generelt har gode erfaringer med den planlagte byggemetode på cityringen:
»Stationen på Christianshavn og den store skakt ved Havnegade er vellykkede metroreferencer nær kanaler og gamle huse på pæle. Operaen og det nye skuespilhus er andre lignende, gode eksempler.«






