/byggeri

Frygt for store skader får Metroselskabet på lynvisit i Amsterdam

Metroselskabet tager nu til Amsterdam for at undersøge, om der er grund til frygt for anlægget af metrocityringen. Hollænderne har måtte evakuere beboere under metro-arbejde, og byens borgmester tvivler nu på projektet.

Af Birgitte Marfelt, fredag 03. okt 2008 kl. 14:39

Teknikere fra Metroselskabet skal nu på lynvisit til Amsterdam. For københavnske borgere og politikere frygter hollandske tilstande. I Amsterdam har de nemlig store problemer med anlægningen af deres metro. Dele af arbejdet er indstillet, og selv borgmesteren tvivler nu på projektet.

Og selv ved et nærmere øjekast kan Gammel Strand godt minde om kanalfyldte Amsterdam. Byggemetoderne er beslægtet og byens gamle huse er flere steder bygget på pæle.

»Geologien ved Gammel Strand er anderledes på en række punkter, men nu tager vi ned for at studere de nærmere detaljer og finde ud af, om det skulle danne grundlag for yderligere tiltag hos os,« siger Metroselskabets tekniske direktør, Torben Johansen.

I København er frygten, at Gammel Strands pælefunderede bygninger sætter sig eller helt styrter sammen, når anlægsarbejdet på cityringen for alvor går i gang. I Amsterdam har fire huse haft så voldsomme sætninger, at beboerne er blevet evakueret.

Vand og sand siver ind i Amsterdam
Skaderne på bygningerne har ført til, at hollænderne har indstillet anlægsarbejdet på byens nord-sydgående metrolinie. Og byens borgmester, Job Cohen, udtrykker for første gang offentligt tvivl om metroprojektet, hvis pris under anlægsarbejdet er vokset fra 11,3 til 16,5 milliarder kroner.

»I Amsterdam siver vand og sand ind imellem de beton-slidsevægge, som stationsboksen er bygget af. Lækagerne optræder ved et udgravningsniveau mellem 13 og 16 meters dybe. Og husene er funderet på pæle med spids i et sandlag i cirka 13 meters dybde,« forklarer Torben Johansen.

»Fordi vandet trækker sand ind udefra, har det undermineret pælefunderingen af et antal huse langs boksen ved to uheld i juni og september,” siger Torben Johansen, der undrer sig over, at det indtrængende sand ikke fik nogen til at reagere.

Mindre erosionsrisiko i København
»Også i København bygger vi med sekantpæle, men ved Gammel Strand ligger tunnelen i kalk og ovenover er der moræneler under et fyldlag op til terræn. Oven på kalken findes et tyndt sandlag langs et stykke af stationen. Med undtagelse af dette sandlag er jorden relativt tæt og mindre risikabel i forhold til erosion, som i Amsterdam,« siger Torben Johansen, der ikke har oplysninger om, at nogle huse skulle være funderet i dette sandlag,

Han lover, at Metroselskabet mere præcist vil vurdere de krav, der skal stilles til udførelse og overvågning af huse under anlægsarbejdet, når registreringen af husenes funderingsforhold er gennemført.

Huse overvåges elektronisk
Derfor sætter Metroselskabet nu målepunkter på følsomme bygninger, ligesom de bliver gennemgået og fotoregistreret. Det skal gøre det muligt at overvåge husenes bevægelser både før og under byggeriet samt fastslå, hvor følsomme bygningerne er.

»Konstant overvågning under byggeriet skal gøre det muligt at gribe ind og standse byggeriet, inden bygninger beskadiges,« fastslår Torben Johansen og understreger, at København generelt har gode erfaringer med den planlagte byggemetode på cityringen:

»Stationen på Christianshavn og den store skakt ved Havnegade er vellykkede metroreferencer nær kanaler og gamle huse på pæle. Operaen og det nye skuespilhus er andre lignende, gode eksempler.«



03. okt 2008 kl 15:49

Carsten Scherrebeck Møller

Nedfrysning?

Jeg traf engang en ingeniør, måske cirka i år 2000, der levede af at nedfryse undergrunden under uerstattelige historiske bygninger i Venedig. Problemet var, er, i Venedig, at bygningerne risikerer at blive ødelagt på grund af de gamle understøtninger. Han havde udkonkurreret alternative metoder, i hvert fald dengang, det påstod han da, at hans metode, med at opsætte nogle kølemaskiner og nedføre nogle rør, var meget billigere, og mindre risikabelt, end at nedgrave støttepiller under de skrøbelige bygninger.

Hvad han hedder, husker jeg desværre ikke, og jeg har ikke umiddelbart evnet at finde hans visitkort, men han lignede at have succes, levede i et vaskeægte historisk slot i Pyrenæerne.

Jeg skulle mene, at hans metode sagtens kan anvendes i København i forbindelse med bygning af tunneler. Altså, hvis man er bange for at gamle fredede bygninger vil tage skade.


03. okt 2008 kl 16:40

Ole Dahl

Uhyggeligt

alle de vage løsninger metro har luftet nu giver mig gåsehud, virker som om de har kastet håndklædet i ringen allerede før de har påbegyndt opgaven. sikkerhedsmædssigt har de givet fallit med nøjes med de få skakter for sparer penge , det er menneskeliv der står på spil.

staten burde straks stoppe det hele og . få ændret den løsning.

mit forslag er man kun bruger el og brint køretøjer i københavn på de eksisterende veje, samt højbaner til gennemgangs trafik. folk skifter så hvis de stadig brenytter diesel og benzin kørertøjer til elbilerne ved indfaldsvejene til københavn.

det er lidt besværligt så vil samtidigt give brugerne entitament til selv skrotte de fossile brændsels kørertøjer og købe deres egne el og brint kørertøjer.

det er vejen frem vi vil aldrig give tab på vores frihed og tvinges til kun kører på skinner som Tog og Ruf, men gå fra fossilt til el/brint vil alle hvis det kan fungere i praxis og det tyder alt på det kan,


03. okt 2008 kl 16:56

avatar

Palle Jensen

Re: Uhyggeligt

tvinges til kun kører på skinner som Tog og Ruf

Tog kan kun køre på skinner, men RUF kan jo netop køre på vejnettet på el, som du ønsker :-)


03. okt 2008 kl 20:02

Chris Kjær

Re: Nedfrysning?

Metoden blev brugt da dele af Nørreport-metrostationen blev bygget, så Metroselskabet kan ikke være ubekendte med metoden. Så vidt jeg husker, var det gangtunnellen mellem metro og de 'gamle' perroner, der blev udgravet på denne måde.


04. okt 2008 kl 13:03

Jens Haugaard

Re: Re: Nedfrysning?

Det er vist rigeligt dokumenteret. Og blev ganske rigtigt brugt på den famøse tunnelforbindelse ved Nørreport.

Hvad derimod er mig helt ubegribeligt er, at Ørestadsselskabet (især med deres direktør) stadigvæk får lov til at agere som om intet var hændt. Alene omgangen med såkalt "halvoffentlig" (har har) midler til den nuværende bane burde for længst have fået konsekvenser.

Hvorfor er det lige, at det er så vigtigt at grave al form for kollektiv transport ned? Det fremmer hverken tilgængeligheden, komforten, byens øvrige miljø eller statens/hovedstadens/vores pengepung.

Er vi bange for at være små? Eller er det frygten for at genere en bimmer eller 10 fra Nordsjælland?

Og til Palle Jensen: Muligvis synes du dine evendlige bemærkninger er sjove. I mine øjne er du totalt forblændet af dit eget projekt og mangler derfor NOGEN dømmekraft på hvad det koster - og - undskyld udtrykket, men: ganske enkelt til grin (=hint hint: Vink med en vognstang).


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.