Ingeniørvirksomheder: Hva' for en krise?
Mens medierne bugner af historier om krise, krak og sorte udsigter, er der ingen panik i de ti ingeniørtunge virksomheder fra forskellige brancher, som Ingeniøren har talt med i denne uge. Kun en enkelt virksomhed forventer, at krisen kan koste ingeniørjob, mens flere tværtimod regner med, at de skal ansætte ingeniører i den kommende tid.
Ingeniørerne kan ånde lettet op. Den aktuelle finanskrise, der har blæst banker og aktiemarkeder om kuld, styrer tilsyneladende uden om ingeniørarbejdsmarkedet.
Selv om efterspørgslen efter ingeniører vil dale lidt som følge af uroen, har mange virksomheder stadig brug for flere ingeniører end i dag, og fyringsrunder er der ikke de store udsigter til. Det viser en rundringning til ti store danske ingeniørvirksomheder, som Ingeniøren har foretaget. Læs svarene her:
»Vi er selvfølgelig opmærksomme på den økonomiske udvikling på verdensplan, men jeg kan ikke se, at den endnu har haft en negativ effekt. Vi har stadig en rekordhøj ordrebeholdning, men vi har da den usikkerhed i maven, at en af vores kunder kan stoppe eller udsætte investeringer.«
»På den anden side giver det en anderledes stabilitet end tidligere, at vi i dag arbejder i fem nye regioner, for eksempel Golfen, hvor vi har en vækst, der ligger tæt på 50 pct. Her er efterspørgslen på kompetencer så stor, at hvis der skulle blive nedgang i Europa, så er chancen stor for, at vi kan bruge dem i Golfen.«
»Inden for de seneste måneder har vi ansat mange nye ingeniører, men jeg skal ikke være jubelidiot, så selvfølgelig kan jeg ikke udelukke, at der er markedsområder, der falder ud og andre der kommer til, og at det kan betyde tilpasninger i medarbejderstaben på mikroplan. Jeg tror ikke, vi bliver færre, men at vi er på vej mod en mere moderat udvikling. Vi vil se en vækst, men ikke som i år, hvor den er på 15 pct. – nok snarere en halvering.«
Torsdag i sidste uge mistede 30 ingeniører deres job i en større fyringsrunde, hvor Coloplast fyrede 146 medarbejdere og i alt nedlagde 300 stillinger. Meddelelsen kunne være første tegn på, at ingeniørmanglen nu er på retur, men det er der ikke udsigt til, mener koncerndirektør Lene Skole:
»Vores situation er ikke relateret til finanskrisen, men er intern, og skyldes, at organisationen er blevet for kompleks og uigennemsigtig. Så det handler ikke om, hvad der sker ude i verden, men at vores omkostningsniveau var for højt. Vi kan se, at vi hele tiden vokser som virksomhed, og derfor har vi også en meget stærk forventning om, at vi ikke skal ud i en ny fyringsrunde foreløbig. Selvfølgelig fortsætter udflytningen af produktionen, så vores medarbejderstab ikke vil være den samme. Så det er stadig ekstremt vigtigt for os, at vi stadig opfattes som en attraktiv arbejdsplads.«
»Det er selvfølgelig altid svært at spå om fremtiden, men der er intet, der tyder på, at vi skal ud og fyre på den nære bane. Vi har noteret, at der er krise ude i verden og at det kan betyde, at forbruget af olie og gas vil falde i forhold til det, vi ellers havde regnet med. Det kan få indvirkning på, hvor mange nye olie- og gasfelter, der bliver sat i værk og kan berøre vores aktivitet i sidste ende.«
»Vi skal selvfølgelig rette ind efter forventet aktivitet, og den falder nok lidt, men i første omgang betyder det blot, at vi måske ansætter knap så mange nye ingeniører, som vi ellers havde tænkt. Finanskrise eller ej, så har folk stadig brug for energi – spørgsmålet er blot, om forbruget vil stige mere eller mindre langsomt. Så vi er ikke bekymret for vores fundamentale marked. Alt i alt kan krisen betyde, at vi får mindre kraftig vækst, men dog stadig vækst. Derfor indgår det ikke i vores aktuelle planer at fyre folk og mit bedste gæt er, at vi om et halvt år vil have samme antal ingeniører som i dag eller måske lidt flere.«
»Vi kan se, at der er skyer over visse markeder og afventer spændt, hvad der sker i USA. Lige nu er vi ikke ramt af nogen krise, men vi kan da godt se, hvor tingene kan bære henad. Så alt afhængig af, om politikerne bliver enige om en redningsplan, kan vi blive påvirket på bl.a. nybyggeri, som er en af vores store områder i USA. Men heldigvis går det fornuftigt på vores markeder i andre dele af verden, og jeg har svært ved at se, at der skulle blive behov for fyringer i Danmark.«
»Grundfos’ filosofi er, at udvikling er det, der skaber væksten, og vi er slet slet ikke i nærheden af en situation, hvor fyringer af ingeniører er i vores tankebaner. Lige nu har vi ingen røde lamper, der lyser. Men man kan måske sige, at vi er mellem den grønne og den gule lampe og følger situationen meget tæt. Hvis vi sammenligner det med en bil, kan man måske sige, at vi er ved at overveje, om vi skal flytte foden lidt hen på bremsen.«
»Næsten uanset hvad der sker de kommende måneder, og hvor dyb krisen bliver, er det svært at se, at vi skulle drosle ned på teknologiudvikling og R&D, som er vores ingeniørtunge områder. Vi har gennem de senere år startet nye udviklingsafdelinger i udlandet, delvist fordi vi har manglet ingeniører herhjemme, så dem har vi ikke pludselig for mange af. Og vi har netop besluttet, at vi vil lægge endnu mere vægt på produktudvikling, R&D samt samarbejde med kunderne om at udvikle de rigtige produkter hurtigere. Så det kan godt være, at lavkonjunktur normalt rammer udviklingsaktiviteter, men det gør det ikke her på Danfoss.«
»Vi ønsker at bevare vores position som de dygtigste og bedste, og selv om krisen måske bliver dybere og længere, end vi regner med, så ved vi, at den går over på et eller andet tidspunkt. Og så vil vi stå stærkt og gerne have vundet markedsandele. Man kan selvfølgelig aldrig udelukke noget som helst, men i den krystalkugle, jeg frekventerer, er der ikke nogen fyringer at se.«
»Vi har forsat vækst i ordreindgangen, så nej, jeg kan slet ikke se, at krisen kan ramme os,« siger den administrerende direktør, som også afviser enhver snak om fyring af ingeniører:
»Man skal aldrig give garantier, men vi kan ikke se noget det næste halve år, så der er ingen umiddelbar risiko. Om et halvt år forventer vi at have flere ingeniører ansat end i dag. Vi har stadig svært ved at skaffe de ingeniører, vi skal bruge, og har altid et stort antal stillinger opslået på hjemmesiden. Så det er ikke blevet nemmere at skaffe ingeniører. Selvfølgelig kan vi ikke udelukke, at krisen rammer os, men fordi vi er en eksportvirksomhed, der primært arbejder i udviklingslande, står vi nok i sidste række i forhold til krisen, som rammer de industrialiserede lande.«
»Generelt er det for tidligt at sige, at vi konkret er blevet påvirket af finanskrisen i forhold til ansættelse af ingeniører. Vi ansætter ingeniører i forhold til det behov, der er i virksomheden. Så det er ikke noget med, at vi laver om på vores ansættelsesplaner. Vi fortsætter i forhold til den strategi vi har lagt i de to forretninger, GN Netcom og GN Resound. Det er også alt for tidligt at sige, om den aktuelle finanskrise vil føre til fyring af ingeniører, men vi må naturligvis som andre forretninger tilpasse os de økonomiske forhold, men her og nu har vi ikke planer om at ændre strategi.«
»Jeg kan ikke forestille mig, at krisen vil betyde fyringer på den korte bane. Tværtimod forventer vi os meget af markedet for bæredygtige løsninger i disse år, hvor oliepriserne stiger. Vores bioteknologiske løsninger bliver typisk mere og mere relevante at overveje, når prisen på olie og andre råvarer stiger. Samtidig ligger der en del robusthed i, at vi er i mange industrier – både fødevarer, tekstil og energi – og derfor ikke er afhængige af en enkelt branche.«
»Vi regner faktisk med at skulle ansætte flere ingeniører både i Danmark, Kina og USA. Men samtidig er der i øjeblikket også mange ubekendte faktorer med bankkrak flere steder, der gør, at vi naturligvis må tage bestik af situationen løbende.«
»Jeg er ikke så bekymret på den korte bane. Vi har en god ordrebeholdning, og heldigvis er det ikke hele byggebranchen, der er berørt af krisen. Selv om boligområdet er hårdt ramt, er der stadig optimisme på erhvervs- og anlægsområdet, og vi vil have den fordel, at vi vil kunne flytte vores ingeniører til andre afdelinger, hvis boligkrisen fortsætter. Som situationen tegner nu, er der nok større sandsynlighed for, at vi vil have færre ingeniører ansat om seks måneder end flere, men det er ikke sikkert, at udviklingen vil gå den vej. Jeg håber og tror på, at vi kan skabe en mindre vækst på erhvervs- og anlægsområdet og på den måde udligne for nedgangen på boligområdet.«
I Velux er en mulig lukning af koncernens fynske fabrik Gelsted Bygningsindustri med 230 medarbejdere i disse dage i forhandlingsudvalg, og koncerndirektør David P. Meyer vil ikke udelukke, at krisen kan resultere i flere fyringer. Men som udgangspunkt forventer han ikke, at det vil ramme ingeniørerne:
»Dem vil vi fortsat have brug for, som tingene ser ud i dag. Vi holder selvfølgelig løbende øje med omkostningerne, men som udgangspunkt fortsætter vi vores teknologiudvikling. Det er vi nødt til, hvis vi skal kunne klare os i den stigende konkurrence – krise eller ej. Så selv om vi mærker tilbagegang på de Vesteuropæiske og Nordamerikanske markeder, hvor afmatningen betyder mindre efterspørgsel efter ovenlysvinduer, er vores ambition fortsat at være innovative og de bedste. Og det er vi bl.a. via vores udviklingsarbejde.«






