De konservative i Københavns Borgerrepræsentation frygter, at den 15 millarder kroner dyre 4. etape af cityringen kan udvikle sig til en økonomisk skandale i hollandske dimensioner. For i Holland steg budgettet for et tilsvarende metrobyggeri i Amsterdam med 200 procent.

»Der er mange ligheder mellem København og Amsterdam i forhold til undergrund og udfordringer. Så vi må simpelthen have en vished for, at vi ikke ender med en regning på 45 milliarder kroner. Derfor må vi have en ny analyse af, om alle budgetter holder,” siger Peter Schlüter, metroordfører, K, til Berlingske.

Derfor opfordrer Peter Schlüter nu overborgmester Ritt Bjerregaard, S, og teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, R, til omgående at sikre, at der bliver foretaget en ny budgetanalyse og risikovurdering af metrocityringen.

Regnskabet passer - indtil videre
Geotekniske boringer har nemlig påvist en meget porøs undergrund, der hvor 40 procent af cityringen skal bores. Og som konsekvens har Metroselskabet besluttet, at seks kilometer af tunnelen i den porøse undergrund skal bores ved hjælp af avancerede slurry-maskiner. Det vil både fordyre og forlænge anlægsprocessen.

Selv om Metroselskabet indtil videre har fået regnskabet til at gå op ved at sløjfe 15 af 20 nødskakter og 3 af 6 sporskiftekamre, er politikerne nu begyndt at blive nervøse.

Midlertidigt budget
Metroselskabets administrerende direktør, Anne-Grethe Foss, understreger, at de 15 milliarder kroner samt en 3 procent stor buffer, ikke udgør det endelige budget:

»Det endelige budget har vi først, når vi har været i udbud, så meget afhænger af entreprenørerne. Først i sommeren 2010 efter udbud og kontraktforhandlinger kan vi lægge det endelige projekt – og den endelige pris – frem for ejerne, og så kan de sige ja eller nej,« siger hun.

Genforhandling ved 15 procents overskridelse
Allerede dengang kommunerne og staten blev enige om at bygge metrocityringen, gav de også håndslag på at genforhandle fordelingen af milliardregningen for cityringen, hvis metroen bliver mere end 15 procent dyrere end de 15 milliarder kroner, som budgettet foreløbig er anslået til.

De første tre metroetaper var i loven budgetteret til fire milliarder. Men da kontrakterne var forhandlet på plads, var prisen syv milliarder kroner. Den forskel skyldes, ifølge Anne-Grethe Foss, at lovens tekst snarere tog udgangspunkt i letbane end i metro.

»Da metroen var færdiganlagt, var den blevet 26 procent dyrere,« erkender Anne-Grethe Foss.

Sammen med de ændringer, som politikerne undervejs besluttede at indføre, skabte det en endelig budgetudvidelse på i alt 50 procent.