Ingeniører, der er uddannet på Aalborg Universitet, er eftertragtet arbejdskraft. Det viser en undersøgelse, som Inge­niøren og Ingeniørforeningen, IDA foretog i foråret blandt 209 ingeniørvirksomheder. Hele 57 procent af dem mener, at Aalborg Universitet er mest lydhør over for deres behov og udfordringer.

At Aalborg-ingeniører kan noget særligt, bakkes op af tre forskellige ingeniørvirksomheder, som Ingeniøren har talt med.

»Helt grundlæggende er undervisningen af ingeniører på Aalborg Universitet tilrettelagt sådan, som det ser ud ude i virkeligheden,« siger civilingeniør Lars Boye Mortensen, der er divisionschef for Klima & Energi i rådgivningsfirmaet Niras og har ansat ingeniører siden midten af 1990'erne.

Lars Boye Mortensen peger bl.a. på ålborgensernes evne til samarbejde.

»De er vant til at arbejde i grupper og hente viden ind fra andre fagområder end lige deres eget,« siger han og påpeger, at det er af afgørende betydning for et rådgivningsfirma, at man evner det.

Derudover er de helt grundlæggende projekt- og helhedsorienterede, mener Lars Boye Mortensen.

»De er rigtigt gode til at se løsningen i en sammenhæng. Det er det, de kan, og det er det, vi har brug for,« siger han og fremhæver samtidig, at de nordjyske ingeniører har lært at udfærdige en rapport.

»Hos os ender opgaven ofte med en rapport, der skal fremlægges for kunden, og det er ingeniører fra Aalborg parate til. De er klar til at stå på mål for det, de har lavet, og forsvare arbejdet,« siger divisionschefen.

Hos RTX Telecom A/S, der udvikler og producerer telekommunikationsudstyr, nyder man også godt af det gruppearbejde, som Aalborg Universitet bruger i undervisningen.

»Det er komplekse opgaver, vi arbejder med her i RTX, og flere hoveder tænker altså bedre end et,« siger udviklingsdirektør Niels Henrik Olesen.

Når virksomheden udvikler nye telefoner, skal der tænkes i både hardware, software og selve lyddelen, og da RTX udviklede den trådløse del af Microsofts X-boks, blev den opgave også løst gennem samarbejde.

»Én ingeniør ville aldrig have kunnet løse den opgave alene,« siger Niels Henrik Olesen.

Gennem deres uddannelsesforløb har ingeniørerne også - ifølge udviklingsdirektøren - 'fået slebet kanterne af'.

»De har lært at lytte til argumenter og selv argumentere, og på den måde har de lært, hvordan man kommer frem til et resultat, som gruppen samlet føler, de har været med til at opnå. Dermed har alle involverede et ejerskab til slutresultatet,« siger Niels Henrik Olesen.

Fra et arbejdsgiversynspunkt betyder den opdragelse, som de nordjyske inge­niører har, lige frem større effektivitet.

»Når de begynder her, vil de hurtigt opdage, at hverdagen hos os ligner den, de havde på deres studium. De finder meget hurtigt ind i rytmen, så indkøringsfasen forkortes,« siger Niels Henrik Olesen.

Hos cementproducenten Aalborg Portland har man også gode erfaringer med ingeniører fra Aalborg. Og igen bliver der peget på, at det er den måde, som de kommer gennem studiet på, der er deres absolutte force.

»Det er det system, de har på rygraden - fordi de hvert halve år får en ny opgave, som skal løses - der er deres styrke. På den måde har de en metode til at angribe et problem og grave sig ned i opgaven,« siger Jesper Høstgaard-Jensen, der er underdirektør for produktion hos Aalborg Portland.

Det betyder, at de er gode til at overskue og gå til en opgave, lyder hans vurdering, og det giver en sikkerhed hos ingeniøren selv - men også hos arbejdsgiveren.

»Jeg ved, at hvis jeg ringer til en kollega, der er vant til at arbejde på den måde, så slipper han godt igennem den opgave, jeg stiller ham,« siger Jesper Høstgaard-Jensen.