Er det en besnærende, men dybest set urentabel idé? Eller er det den fossile brændstofs afløser, til gavn for miljøet og dansk økonomi?

Lene Lange, professor og prodekan for forskning ved Aalborg Universitets afdeling i Ballerup, er ikke i tvivl. Som tidligere forsker i mikrobiologi og med en baggrund som forskningschef i Novozymes vurderer hun, at udviklingen af biobrændstoffer netop i disse år har overvundet de værste børnesygdomme, og nu er klar til sit store gennembrud.

»Teknologien er blevet så effektiv, at vi bare mangler en mere målrettet satsning på bioraffinaderier. Gør man det, kan Danmark få en toneangivende rolle, både i forhold til erhvervslivet og forskningsmiljøet,« siger Lene Lange og påpeger, hvordan ustabile og stigende priser på fossile brændstoffer har understreget behovet for biobrændstoffer.

»Som det var tilfældet med vindmøllerne, kan biobrændstofferne nu rykke fra at være en forskningsbaseret og eksperimentel platform til at blive en egentlig produktion. Ud over de oplagte miljøgevinster kan det skabe mange nye arbejdspladser for ingeniører og forskere inden for både landbrug, produktion og højteknologiske udviklingsvirksomheder«, siger Lene Lange.

Få steder arbejdes der så intensivt på forskningen i biobrændstof som i Danmark, hvor flere virksomheder allerede præger verdensmarkedet.

De første former for biobrændstof blev udviklet ved en almindelig, men langsommelig gæringsproces, mens man med andengenerationsbrændstof fokuserer på enzymer baseret på bakterier, som langt hurtigere kan nedbryde de cellulosebaserede cellevægge i planterne. Næste skridt er at kombinere enzymerne med genteknologi, forklarer Lene Lange:

»Allerede nu er man langt fremme med tredjegenerationsbiobrændstof, hvor man ved hjælp af genteknik kan sætte enzymer ind i planterne, så de kan nedbryde sig selv hurtigere. Også her er Danmark godt med, men konkurrencen er hård og derfor skal vi have modet til at satse her og nu, hvis vi på længere sigt skal have samme position som vi fik på vindmølle-området.«

De to danske enzymvirksomheder Novozymes og Danisco-datterselskabet Genencor producerer i dag henholdsvis 40 procent og 20 procent af enzymerne til den globale produktion af biobrændstoffer. På samme måde blev den DTU-baserede virksomhed Biogasol den højstplacerede danske virksomhed, da det britiske dagblad The Guardian for nylig listede verdens 100 fø­ren­de miljøteknologiske virksomheder, udpeget af investorer og analytikere med speciale i grønne investeringer.

»Vi skal bare huske, at forskere i hele verden netop i disse år arbejder på at gøre produktionen af biobrændstoffer mere effektiv og økonomisk attraktiv, så den gode danske position er ikke en selvfølge i fremtiden,« siger Lene Lange.

I serien 'Fremtidens teknologi' har Ingeniøren fået fem eksperter til at give et konkret og ikke mindst rea­listisk bud på, hvilke teknologier fra deres forskningsområde, der vil ind­tage vores hverdag inden for de næste to-tre år.

IT: Jakob Bardram, professor ved IT-Universitetet i København (bragt 29. august).

Nanoteknologi: Anja Boisen, professor ved Danmarks Tekniske Universitet (bragt 12. september).

Mobiltelefoni: Knud Erik Skouby, professor og leder af Center for Communication, Media & Information-technologies ved Aalborg Universitet (bragt 19. september).

Bioteknologi: Lene Lange, professor og prodekan ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter, Aalborg Universitet.

Fødevareteknologi: Lars Ove Dragsted, professor ved Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.