År 2050: Halvdelen af vores strøm bliver produceret med vedvarende energi, 25 procent af kernekraft og resten af kul og gas, hvor CO2 er renset ud af røggassen.

Vi kører i supereffektive elbiler, plug-in hybridbiler, brændselscelle-biler eller i biler på 2. generations biobrændstof.

Vores bygninger er 0-energihuse eller i hvertfald topisolerede, vi bruger supereffektive elapparater og ventilationsanlæg, varmepumper, og vi udnytter solvarmen for at barbere betydelige mange gigaton CO2 ud af ­klimaregnskabet.

Også industrien renser CO2 ud af røgen på energislugende processer, og alle industrielle motorer erstattes af energibesparende modeller.

Sådan kan energiverden se ud i 2050 ifølge det mest strikse af teknologiscenarierne fra Det Internationale E0nergiagentur, IEA's energieksperter.

Scenariet er udarbejdet på opfordring fra de rige landes klub, G8, der i 2007 spurgte efter alternative og bæredygtige scenarier til den igangværende udvikling, hvor CO2-udslip og energiforbrug fordobles i 2050 - med fatale konsekvenser for klimaet.

»Vores studie viser, at 17 kendte teknologier kan klare 87 procent af den CO2-reduktion, som skal til for at komme ned på en halvering af 2005-udslippet i 2050,« siger Dolf Gielen, som har været projektleder for IEA.

Dolf Gielen tilføjer, at det også står klart, at udfordringen ved at realisere det såkaldte Blue Scenarium ikke er en teknologisk udfordring, men snarere en politisk udfordring.

Teknologiscenarierne er blevet til i samarbejde med mere end 4.000 ingeniører i IEA's ekspertgrupper og teknologinetværk fra hele verden, og de 17 teknologier og deres potentialer er udvalgt efter, hvor man kunne finde de største CO2-reduktioner, og hvor der er en udviklet teknologi med muligheder for forbedring. Og så er valgene afbalanceret efter globale og regionale forhold.

For hver teknologi har eksperterne så vurderet, hvor stor en udbredelse de kunne få, og der er udarbejdet en roadmap, som belyser, hvilke initia­tiver og investeringer, der skal til inden for både forskning og udvikling og til implementering/udbygning med selve teknologien.

For eksempel er det for CCS (rensning og deponering af CO2) beskrevet, at der i 2050 skal være CCS på 30 procent af al elproduktion. Det kræver, at der inden 2015 er bygget ti demonstrationsanlæg og fundet stabile lagringsmuligheder. Inden 2030 skal der bygges 20 fuldskala demonstra­tionsanlæg, og der skal etableres en transportinfrastruktur til CO2. I 2030 skal 15 procent af kraftværkerne have CCS. I 'roadmappen' er det også opgjort, hvor i verden udbygningen tænkes foretaget.

IEA vurderer selv, at CCS - altså CO2-rens og lagring - er den vigtigste enkelte nye teknologi, idet den tegner sig for 19 procent af den nødvendige CO2-reduktion i 2050, men også vedvarende energikilder kommer nu ind og spiller en uhyre central rolle, især når det gælder vind, biomasse og solceller/solkraft.

Tilsammen kan vedvarende energikilder stå for 21 procent af de nødvendige CO2-reduktioner.

Og så kommer kernekraft for alvor på banen igen med nye generationer af teknologien. Den vil stå for seks procent af den nødvendige CO2-reduktion i 2050, og det kræver, at der hvert år frem til 2050 bygges 30 GW ny kernekraftkapacitet. At der ikke kommer endnu mere kernekraft, skyldes ifølge rapporten mangel på arbejdskraft og råvarer.

Endelig er der effektivisering og energibesparelser på alle niveauer - i elproduktionen, i transportsektoren, i bygninger, i industrien og i hjemmets apparater. Det er ifølge rapporten de allerbilligste og hurtigste virkemidler og står for over halvdelen af CO2-reduktionen.

Som nævnt gør rapporten meget ud af, at der bliver tale om en energiteknologisk revolution, og at politikerne skal i gang nu.

Eksperterne har for eksempel beregnet, at for at opgaven kan lykkes i 2050, skal der hvert eneste år fra 2010 og fremad investeres i 35 nye kulfyrede værker med CO2-rens på 500 MW, 20 gasfyrede ditto, 32 kernekraftværker på hver 1.000 MW, store mængder vandkraft, 100 biomasseværker på 50 MW, 22.000 store vindmøller (4 MW), 130 geotermianlæg på 100 MW, 215 millioner m2 solceller og 80 solkraftanlæg på hver 250 MW.

Og selvom der er tale om kendte teknologier, så slår eksperterne nogle kraftige streger under budskabet om, at der skal investeres meget mere i energiforskning.

Mange af teknologierne er nemlig langt fra at være rigtig effektive og kommercielle - som for eksempel solceller, avancerede kulværker, biobrændstoffer, batterier, brændselsceller og produktion af brint.

Grundforskningen skal også boostes, så den for eksempel kan levere videnskabelige gennembrud til energiteknologierne.

Rapportens forfattere er klar over, at andre teknologier vil kunne bidrage til at reducere CO2-udslippet, og de nævnes bag i rapporten. Det gælder for eksempel vandkraft, geoterm og fjernvarme. De 17 teknologer er valgt, fordi de har store potentialer for udvikling og CO2-reduktion.

Om hvorfor bølgekraft for eksempel ikke er nævnt, siger Dolf Gielen:

»Bølgekraft er meget langt fra kommercialisering, og der eksisterer hundredevis af koncepter, men vi vurderer, at det vil tage mange år, før det rigtige koncept er fundet og en industri er klar,« siger han.