Færre nødudgange, flere troljer til at køre folk væk under brand og et solidt regnskab er de bemærkelsesværdige afsløringer i et skitseprojekt over den kommende metrocityring.

Metrocityringen i København kommer til at mangle 15 af de planlagte 20 nødskakte, mens anlægsomkostningerne lander på nøjagtigt de 15 milliarder kroner, som er lovens forudsætning – plus en buffer på 3 procent.

Skitseprojektet blev præsenteret for metroselskabets bestyrelse i sidste uge, for økonomiudvalget på Københavns Rådhus i går og for offentligheden tidligere i dag.

Det er den første egentlige projektering af metroen og dermed også det første anlægsoverslag, baseret på konkrete lokale forhold, som for eksempel undergrundens beskaffenhed, eksisterende ledningsnet og nærhed til sårbare naboer som Marmorkirken.

Sprinkleranlæg overflødiggør nødudgange
Beslutningen om at droppe langt de fleste nødskakte kommer formentlig bag på mange borgere, som under VVM-processen har deltaget i Metroselskabets høringer om cityringens linieføring.

Men var nødskakterne ikke røget ud af projektet, ville det have resulteret i en flere milliarder kroner dyrere metro.

Metroselskabets direktør Anne-Grethe Foss, afviser dog, at nødskakterne er sparet bort for at ramme budgettet.

»Det er ikke noget spareforslag, men vores bedste bud på cityringen,« siger hun.

»Vi har bare optimeret projektet i forhold til lovens bogstav. Loven siger: Mere metro af samme slags. Men den eksisterende metro er fra midten af 90’erne, og Cityringen skal være klar i 2018. Det er klart, at der i mellemtiden er sket meget, blandt andet med computerteknologi og sikkerhedsudstyr som sprinkleranlæg på metroens tog.«

Styrelse skal afgøre om sprinklaranlæg giver sikkerhed nok
Cityringens sikkerhed skal leve op til de tyske BOStrab-regler, som handler om eksempelvis bredden på metroens trapper og nødfortov, samt evakueringsmulighederne. BOStrab-reglerne kræver, at der maksimalt er 600 meter til nærmeste nødudgang, uanset om det er en skakt eller en station. Imellem stationerne på Trianglen og Poul Henningsens plads er afstanden imidlertid 1100 meter.

Alternativt tillader BOStrab-reglerne, at man på anden vis, f.eks. med sprinkleranlæg, opnår samme sikkerhedsniveau. Om det lykkes for metroselskabet og dets entreprenører at opnå samme grad af sikkerhed som med nødskakterne, er det i sidste ende op til Trafikstyrelsen og den uafhængige assessor, Tüv, at vurdere.

Evakuerede skal køre ud på troljer
Anne-Grethe Foss erkender, at evakueringsarbejdet i tilfælde af brand vil blive vanskeligere. Men for at modvirke det, kommer beredskabet bl.a. til at omfatte ekstra troljer, som er små arbejdsvogne til at køre borgere på skinner.

De 15 nødskakte, som er fjerne fra Metroselskabets skitseprojekt er Nytorv, Nikolaj Plads, Sankt Annæ Plads, Grønningen, Sankt Jakobs Plads, Koldinggade, Hesseløgade, Lersø Park Allé, Hans Egedes Gade, Kong Georgsvej, Folkvarsvej, Edisonsvej, Trøjborggade, Sønder Boulevard Syd og Kalvebod Allé.

Mindre byggegener i byen
Beslutningen om at droppe de mange nødskakter betyder, at cityringens naboer slipper for en masse byggegener og hel masse lastbilkørsel.

I alt er det omkring 350.000 tons sand, grus og jord, som ikke bliver gravet op og kørt væk på 47.000 lastbiler – eller i gennemsnit 3.000 lastbiler pr. skakt.