/karriere

Opfindelse til en tusse gør dieselmotorer 19 procent mere energieffektive

En gammel Mercedes 300D fra 2002 gik fra 13,6 km/l til 16,2 km/l efter at have fået eftermonteret et aggregat til 1000 kroner. Et elektrisk felt tilført lige før indsprøjtningen giver en øget forstøvning og bedre forbrænding, men en dansk ekspert er yderst skeptisk.

Klik for at se billedet i stort

Her er aggregatet installeret i en motor i Mercedes Benz 300D fra 2002. (Foto: Temple University, Philadelphia, USA)


Dokumentation

Af Andreas Sune Hansen, torsdag 02. okt 2008 kl. 10:20

Det her er den største effektforøgelse, siden man begyndte at tanke brændstof.«

Fysikprofessor Rongija Tao fra Temple University i Philadelphia er begejstret. For universitetets nye opfindelse kan ifølge universitetet forbedre dieselmotorers energieffektivitet med op til 19 procent.

Selve opfindelsen består af et rør med to metalliske trådnet, som brændstoffet skal igennem, inden det bliver sprøjtet ind i motoren. Et svagt, elektronisk felt på 1kV/mm mellem trådnettene gør brændstoffet mindre tyktflydende, og dermed kommer der mindre dråber af sted. Det sikrer en mere effektiv og mindre svinende forbrænding.

En prototype af opfindelsen er blevet monteret og testet gennem seks måneder i en gammel Mercedes-Benz 300D fra 2002. På motorvejen klarede bilen nu 16,2 km/l i stedet for de sædvanlige 13,6 km/l - en forøgelse på 19 procent, mens effektforøgelsen lå på mellem 12 til 15 procent ved bykørsel.

Den lavere effekt ved bykørsel skyldes ifølge Rongija Tao og hans kolleger, at mængden af brændstof, der skal sprøjtes ind i motoren, konstant varierer på grund af de mange gange bilen skal op og ned i tempo.

En dansk ekspert i dieselmotorer er skeptisk overfor den drastiske forøgelse i energieffektivitet.

»Det er klart, at kvaliteten af indsprøjtningsanlægget er meget vigtigt - men at der skulle være så meget at hente, virker urealistisk. Det har jeg meget, meget svært ved at tro på,« siger Ken Friis Hansen, tidligere teknologichef på Dinex.

Ken Friis Hansen understreger, at han ikke har set nogen form for dokumentation på opfindelsen, men forklarer, at man normalt kun ser forøgelser i energieffektiviteten på en til to procent ved nye opfindelser.

Temple University i Philadelphia arbejder nu på en version, der varierer det elektroniske felt, så det hele tiden matcher mængden af brændstof, der er påkrævet. Samtidig er universitetet overbevist om, at det kan overføres til andre energikilder end diesel - såsom eksempelvis benzin.

Selve aggregatet koster 1.000 kr. at producere, og produktionen er blevet udliciteret til et californisk firma med det ambitiøse navn: Save The World Air. Firmaet tester nu udstyret på større køretøjer.



02. okt 2008 kl 10:29

avatar

Lars Kristian Lundin

Elektrisk felt?

Opfindelsen benytter et
"elektronisk felt på 1kV/mm",
men hedder det ikke et "elektrisk felt"?


02. okt 2008 kl 10:39

avatar

Gert Mandrup

Detaljer om patentansøgningen.

Hvis man gerne vil læse mere om opfindelsen, er her et link til patentansøgningen:

http://www.freepatentsonline.c...html


02. okt 2008 kl 11:01

avatar

Jan E. Sørensen

Er det ikke en variant af en gammel traver?

For en halv snes år siden - eller mere - så jeg i TV en dieselmotor, der fik forvarmet dieslen, så den kunne yde helt vanvittigt meget.

Er det i virkeligheden ikke det samme, der sker her: Brændstoffet bliver forvarmet, og dermed tyndere?

MVH
Jan


02. okt 2008 kl 11:22

Poul Pedersen

Mon dog...

Mercedes har så vidt jeg ved ikke lavet den viste motor siden 1995, og det er i øvrigt så vidt billedet passer, en model med turbo.
Og det er gammel viden at man ved at skrue en gammeldags motor op eller ned "i pumpen" kan opnå sågar endda 18km/l med den motor. (forudsat medvind, solskin, ingen koldstarter, lav hastighed osv.)


02. okt 2008 kl 11:28

Bent Andersen

Re: Er det ikke en variant af en gammel traver?

Støn!
Hvert år de sidste mange årtier er vidunderopfindelser af samme art bragt til torvs.
Hvordan var det nu med magneter på benzintilførslen? Og gnistgab i tændledningerne.
Nu er tiden så kommet til Dieselmotorerne.

Jeg vil tro at den største brændstofbesparelse ligger i at man bruger de 1000 kr. på dingenoten fremfor på tankstationen.

Men Ingeniøren bringer troligt "nyheden" hver gang.


02. okt 2008 kl 11:43

avatar

Peter Bue Westh

Re: Er det ikke en variant af en gammel traver?

Hvis en MB fra 2002 er gammel, så må min 300TD Turbo fra 92 være klar til nationalmuseet. Og jo, den viste motor ligner faktisk min på en prik. Og kører godt 13 km/l stort set ligegyldigt hvad jeg finder på med gaspedalen.


02. okt 2008 kl 11:46

Casper L.

Re: Re: Er det ikke en variant af en gammel traver?

Hej.

Ud fra artiklen lader det til, at det er en "atomizer" a la dem, der bliver behandlet af fuelsaving.info: http://fuelsaving.info/atomisa...htm. Han mener også, at der maksimalt kan opnås 1-2% i brændstofbesparelse.

Der er iøvrigt meget spændende læsning på siden til dem, der ikke kender den.

Casper


02. okt 2008 kl 12:35

Andreas Hansen

Re: Elektrisk felt?

Tak for linket, Gert.

Jeg har tilladt mig at tilføje linket i bunden af artiklen, hvis nogen læsere skulle formaste sig til ikke at læse debattråden ;)

Og Lars - du har helt ret. Det hedder "elektrisk felt", som vi også skriver i manchetten. Jeg har rettet det i artikelteksten.

Venlig hilsen

Andreas Hansen


02. okt 2008 kl 13:43

Bo Jacoby

Troværdighed for opfindelser

"Ken Friis Hansen ... forklarer, at man normalt kun ser forøgelser i energieffektiviteten på en til to procent ved nye opfindelser." Opfinderen skal derfor dele de 19% besparelse op i mindst 11 dele à en til to procent, sådan at hver af de 11 delopfindelser lever op til Ken Friis Hansens forventning til nye opfindelser. Ellers taber han troværdighed.


02. okt 2008 kl 13:56

David Hansen

Re: Mon dog...

Mercedes har så vidt jeg ved ikke lavet den viste motor siden 1995, og det er i øvrigt så vidt billedet passer, en model med turbo.
Og det er gammel viden at man ved at skrue en gammeldags motor op eller ned "i pumpen" kan opnå sågar endda 18km/l med den motor. (forudsat medvind, solskin, ingen koldstarter, lav hastighed osv.)

Det er måske lidt anderledes i staterne.
Mercedes-Benz har altid haft ændrede modeller i USA, bl.a har man altid kunne få S-klassen som diesel, hvilket ikke har været tilfældet i europa. Men jeg har i hvertfald kunne finde 300TD op til 1999 i USA.

David


02. okt 2008 kl 13:58

Uffe Merrild

Re: Er det ikke en variant af en gammel traver?

For en halv snes år siden - eller mere - så jeg i TV en dieselmotor, der fik forvarmet dieslen, så den kunne yde helt vanvittigt meget.

Er det i virkeligheden ikke det samme, der sker her: Brændstoffet bliver forvarmet, og dermed tyndere?

MVH
Jan

Der er varmesystemer på dieselen i alle nyere indsprøjtningsmotorer i forvejen. Her tænker jeg ikke på gløderørene, men på en varmer der sidder i dieselfilteret.


02. okt 2008 kl 14:02

Uffe Merrild

Problemet afværget med common-rail

Hvis indsprøjtningssystemet er en gammel rotationspumpe med lavt indsprøjtningstryk kan skyen af diesel muligvis forbedres med et eller andet der assisterer til at forøge forstøvningen.

I common-rail dieselmotorer tvivler jeg stærkt på at denne teknologi har hjemme, da indsprøjtningstrykket er oppe på 1600 bar, og forstøvningen af brændstoffet er enormt forbedret i forhold til ældre indsprøjtningssystemer.


02. okt 2008 kl 14:26

Poul Pedersen

Re: Re: Mon dog...

Det er måske lidt anderledes i staterne.
Mercedes-Benz har altid haft ændrede modeller i USA, bl.a har man altid kunne få S-klassen som diesel, hvilket ikke har været tilfældet i europa. Men jeg har i hvertfald kunne finde 300TD op til 1999 i USA.

Du har helt ret, der kom en 4-ventilet 177hk 3liters turbodiesel i 1997, men den ser noget anderledes ud end den gamle 2-ventilede (147hk) som er på billedet.
Jeg er rimeligt sikker på at den gamle motor ikke findes i W210-modellerne fra 1996+.


02. okt 2008 kl 14:37

avatar

Karl Kaas Laursen

Atomisering....

Ja det lyder jo lidt fantastisk med den forbedring, og skepsis er måske på sin plads. Men jeg sidder i Glasgow til den årlige "Intenational Astronautical Congress", hvor jeg netop har lyttet til resultaterne af et kinesisk studie i betydningen af størrelsen af droplets til combined-cycle-motorer til rumflyvning. Her taltes der om forbedringer på over 100% ved at anvende "ultrasonic atomizers" til at forvandle jet A-1 brændstof til "tåge" før indsprøjtning.

Hvorledes resultater med en raket-motor lader sig sammenligne med dieselmotoren, er svært at sige. Bl.a. var indsprøjtningtrykket i nævnte motor meget lavt, og det er måske svært at sige, om ultrasonisk fortågning lader sig gøre ved 1600 bar.

Jeg prøver vist bare at sige, at jeg glæder mig til at se resultaterne af Rongija Taos opfindelse, når nogle "almindelige" mennesker har købt dimsen i THansen - Tekniske revolutioner er da før set, ikke....

Mvh.
Karl

PS: Undskyld jeg ikke har nogen reference til kilden i mit indlæg, men jeg tror ikke proceedings for IAC er tilgængelige endnu.


02. okt 2008 kl 17:09

avatar

Jens Pedersen

Re: Troværdighed for opfindelser

Jeg tilslutter mig Ken Friis Hansen; for at blive taget alvorligt i branchen så kræves det som minimum at man:
* Lader et troværdigt uafhængigt motorfirma (f.eks. Ricardo, AVL eller MTC) teste i prøvestand på én og samme motor med opfindelsen hhv. slået til og fra;
* Viser forbedringer af en moderne motor og ikke et gammelt hakkebrædt;
* Samtidigt redegør for hvordan det påvirker andre egenskaber, her f.eks. emissionerne.
Af en eller anden grund er der mange velmenende opfindelser der falder bort på disse enkle kriterier. De fantastiske fremskridt man jævnligt hører om, er gennemgående endnu ikke kommet til dette stade, og det ville klæde Ing ikke at fremføre dem som om det var fakta.

Opfinderens egne tests, udført i bil, har så latterligt mange fejlkilder, at hvis han selv tror på at resultaterne kan bruges til noget, har han derigennem demonstreret sin manglende seriøsitet. Det beviser ikke at opfindelsen ikke virker, man kan bare ikke sælge noget som helst på den måde. Hvis opfinderen desuden forsøger at sælge sin idé direkte til en motorfabrikant og ikke en passende valgt underleverandør, viser han også at han ikke forstår hvordan branchen fungerer.

Forøvrigt er varmt brændstof normalt ikke ønskværdigt, da det giver højere NOx.

mvh Jens


02. okt 2008 kl 17:31

avatar

Peter Kamp Nielsen

Kina har andre problemer Re: Troværdighed for opfindelser

Kære Jens

jeg tror altså Kina har en masse diesel-motorer med teknoliogi fra forrige årtusind;-)

De bedste hilsner
Peter Kamp


02. okt 2008 kl 20:10

avatar

Jan E. Sørensen

Re: Re: Er det ikke en variant af en gammel traver?

Hej Uffe

Tak for oplysningen; så blev jeg så klog

MVH
Jan


02. okt 2008 kl 20:11

avatar

Jan E. Sørensen

Re: Re: Elektrisk felt?

Hej Andreas

Dejligt at se en journalist, der følger med i debatten til sin artikel og tager ved lære af den. Mit kompliment!

MVH
Jan


02. okt 2008 kl 22:44

avatar

Jens Pedersen

Re: Kina har andre problemer Re: Troværdighed for opfindelser

jeg tror altså Kina har en masse diesel-motorer med teknoliogi fra forrige årtusind;-)

Det kan du jo have ret i.

Men... Hvis man har opfundet en dims, og prøvet den lidt i sin egen bil, og synes at det er faldet heldigt ud, så er der (mindst) to veje man kan vælge. Den korrekte procedure er at ringe til Ricardo (eller hvad den slags nu hedder ovre på den anden side af Atlanten) og høre hvornår man kan booke plads i en prøvestand og få lavet ordentlige målinger af forbrug, emissioner, og alt hvad der nu ellers kan være relevant; først derefter har man noget at komme med. Den alternative procedure er at blive så begejstret at man ikke kan lade være med at skrive en pressemeddelelse, hvor man offentliggør nogle fantastiske resultater uden tilsvarende gedigne beviser. Bevares, man kommer i Ing, men i branchen bliver man stemplet som fantast indtil det modsatte eventuelt skulle blive bevist.

Personligt synes jeg ikke det har den store nyhedsværdi, den slags forekommer ret ofte og man vænner sig til det... Og jeg synes ikke vi skal begynde at sælge dimser til kineserne, som ingen rigtigt ved hvor godt der virker, og som ingen kender bivirkningerne af. Det er selvfølgelig meget interessant hvis det skulle vise sig at den rent faktisk mindsker forbruget, men hvis det så f.eks. er på bekostning af at NOx stiger tilsvarende (og det er der sandsynligvis ingen der ved), så er det måske ikke lige det pekingeserne har mest brug for.

mvh Jens


03. okt 2008 kl 02:45

Kenneth Therkildsen

Re: Re: Troværdighed for opfindelser

Så det er slet ikke relevant hvis man ser forbedrelser af en "gammel" motor der overgår selv det de nyeste motorer kan præstere?

Det er klart at det ville være interessant at se på en up-to-date motor, men at afvise opfindelsen pga af mangel på tests af nyere motorer er snæversynet. Kan man ikke tænke innovativt og åbent kommer man ingen vegne i udviklingen.


03. okt 2008 kl 17:25

avatar

Jens Pedersen

Re: Re: Re: Troværdighed for opfindelser

at afvise opfindelsen pga af mangel på tests af nyere motorer er snæversynet.

Ja, ok.

Jeg reagerede også primært mod at fagbladet fremfører ikke-peer reviewed pseudovidenskab som om det var fakta; der fremføres næsten helt utrolige resultater uden nævneværdig dokumentation og uden at relatere til andre meget relevante egenskaber (emissionerne). Vi er ikke langt fra jordstråler her, som jeg ser det.

Jeg afviser ikke opfindelsen, jeg afventer at den bliver ordentligt dokumenteret, og hvis det sker, så har vi måske noget med nyhedsværdi. Men, don't hold your breath, som man siger.

mvh Jens


03. okt 2008 kl 17:38

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Troværdighed for opfindelser

Fornemmelsen af at det er Populær Mekanik og lignende publikationer der er artikelleverandører, kan man ofte får verificeret ved checke disse link:

http://www.popularmechanics.co...com/

http://www.popsci.com/


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.