/elektronik

Nettobutikker over hele Sverige videoovervåges centralt

Digital overvågning af Sveriges 54 Netto-butikker er en realitet og gør det muligt at overvåge kunder og personalet fra et centralt sted. Teknikken skal forhindre tyveri, og al video gemmes i op til 30 dage.

Af Mads Ølholm, tirsdag 30. sep 2008 kl. 14:52

Kunderne i de svenske Netto-butikker må nu vænne sig til, at hver eneste butik er udstyret med 12 digitale kameraer, der holder øje med ubudne gæster. Videokameraer er fordelt rundt omkring i forretningen samt på lager og i det administrative lokale.

Løsningen er leveret af Axis, Sony og Milestone Systems. Axis har leveret langt hovedparten af netværkskameraerne, mens Sony har leveret resten.

Softwaren er leveret af Milestone, fremgår det af en pressekonference, som Axis holdt tidligere på dagen i Stockholm i anledning af messen SKYDD 2008, som netop er åbnet.

Den digitale videoovervågning afløser den tidligere analoge overvågning, og da hver af de 54 Netto-butikker er koblet op på nettet, er der også mulighed for at se video fra samtlige kameraer fra centralt hold.

Overvågning skal også forhindre personalets tyveri

Digital videoovervågning i forretninger bliver mere og mere almindelig. Især er der fokus på kasselinjerne, da op mod 30 procent af alt tyveri har relation til personalet, sige Johan Akesson, der er Director, Business Devlopment, Retail hos Axxis.

Ved at implementere digital videoovervågning, har netto mulighed for at gemme video med 30 billeder i sekundet i op til 30 dage.

Ved indgangen mødes kunderne af en fladskærm, hvor de kan se sig selv, mens de går ind i butikken, således, at der ikke er nogen tvivl om, at butikken er videoovervåget.

Placeringen af kameraer ved kasselinjerne gør det også muligt at sammenligne videosekvenser med de transaktioner, som kasseapparatet viser, idet en stor del af tyverierne sker ved at gå ganske naturligt gennem kasselinjen, men uden at medarbejderen scanner varen.



30. sep 2008 kl 15:04

Stephan Engberg

Super - så kan det nemt kobles med CRM-systemet

Det er jo genialt. Med lidt automatisk ansigtsgenkendelse og kobling med CRM-systemet har man en perfekt spam-maskine on inspirationssystem, så snart en kunde kommer i nærheden af brød-hylden udsendes dufte som passer til kundens typiske købsmønster.

Det ville selvfølgelig klæde en artikel af denne type ogsp at interessere sig en smule for andre aspekter.

Generelt bør man overvåge varen, men ikke personen. Til dette er mål er f.eks. RFID brugbart.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.