/energi

Brasiliens regering svinger motorsaven i regnskoven

I toppen af listen over de hundrede største illegale skovhuggere i Brasilien lyser landets egen regering op, afslører landets miljøministerium. I lyset af at skovrydning står for 20 procent af klodens menneskeskabte CO2-udslip, mener flere politikere, at skovrydning skal gøres mindre attraktivt.

Af Anne Marie Primdal, tirsdag 30. sep 2008 kl. 14:10

Den brasilianske regering er blevet udnævnt til den største illegale skovhugger i en liste, der rummer 100 illegale skovhuggere i Amazonregnskoven.

Afsløringen kommer efter, at en officiel rapport kunne fortælle, at skovrydning i Amazonregionen tager fart.

Ifølge BBC er den store synder Institute of Colonization and Agrarian Reform (Incra), som er et departement under regeringen, der uddeler land til de fattige i Brasilien, og miljøminister Carlos Minc kunne afsløre, at de seks største områder ryddet for skov siden 2005 alle tilhører Incra.

I alt er der ryddet 2.200 kvadratkilometer af verdens største regnskov på de seks grunde.

Incras formand, Rolf Hackbart, har udtalt, at alle områder, som Carlos Minc har anført som ryddet, blev fastsat lovligt mellem 1995 og 2002. Greenpeace har dog været ude at beskylde myndighederne for at lave falske ordninger for at omgå miljøreglerne.

Alle på listen bliver retsforfulgt

Ifølge miljøminister Carlos Minc er der dog ingen nåde overfor en eneste af skovhuggerne på listen, som alle bliver opfattet som illegale.

»Vi kommer til at give den hele armen overfor alle 100,« sagde ministeren til BBC.

De officielle data udgivet af Carlos Minc viser, at der er en væsentlig stigning indenfor skovrydning. Omkring 670 kvadratkilometer blev i sidste måned ryddet i Amazonregnskoven, sammenlignet med de 230 kvadratkilometer der røg i august.

Miljøministeren har nu besluttet, at der skal dannes et specielt miljøpoliti bestående af 3000 bevæbnede politimænd, der skal hjælpe i kampen mod skovrydning.

Hedegaard: Det skal gøres økonomisk klogt at bevare skove
Hvert år ryddes 13 millioner hektar skov, og i lyset af nyligt offentliggjorte tal der viser, at skovrydning er skyld i 20 procent af vores CO2-udslip, mener blandt andet Norges statsminister Jens Stoltenberg, at der må gøres noget:

»Ved at reducere skovrydning kan vi opnå de største, hurtigste og billigste nedskæringer i globale drivhusgas-udledninger,« sagde han til under en FN konference.

Herhjemme er miljøminister Connie Hedegaard også på banen. Hun mener, at problemet med skov og afskovning hører til et af de vigtigste spørgsmål i internationale klimaforhandlinger.

»Hvordan vi sikrer, at man tilskynder landene til at bevare deres skovområder, er et af de store spørgsmål i forhandlingerne, men man kunne jo for eksempel forestille sig en ordning, hvor det var økonomisk klogt at bevare landets skov. Altså, at det ku’ svare sig for et land – og en bonde – at bevare regnskoven i stedet for at fælde den for at dyrke. Der er flere modeller i spil, og jeg vil ikke pege på den ene frem for den anden endnu,« skriver ministeren i en mail til Ingeniøren.



30. sep 2008 kl 14:36

Mikael Hansen

Fattigdom

Når der nu tales om økonomisk klogskab, skulle man næsten tro de kloge også overvejer HVORFOR der ryddes skov. Man kan kriminalisere de fattiges handlinger, men man kan ikke kriminalisere fattigdom i sig selv....

Fattigdom medfører også befolkningstilvækst, endnu mere pladsmangel, og endnu mere skovrydning. Når Connie Hedegaard så rejser rundt i Syd-Amerika og Afrika, og fortæller hvor vigtigt det er, at danskeres sommerhuse ikke oversvømmes om 100 år, tror jeg de fattige er ligeglade.

Måske skulle COP15 handle om mad-kvoter... ikke CO2-kvoter?


30. sep 2008 kl 15:13

Mogens Olivarius

Re: Fattigdom

Aha - det er derfor der ingen træer er i Afrika;-)

Jeg tror snarere svaret på hvorfor skal findes i griskhed. Fæld et træ, forfalsk certifikatet for at det er bæredygtigt (eller hvad det hedder), sælg det og tjen penge.


30. sep 2008 kl 15:48

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: Fattigdom

Jeg kan ikke lade være med at tænke på vores egen dobbeltmoral. Danmark ville være dækket med skov, hvis ikke vi havde ryddet det meste, og temmelig meget af det der er skov, er plantager og ikke natur, som vi ynder at kalde det. Det gælder f. eks. al nåleskov. Faktisk ville vi kun have 4 forskellig slags nåletræer, hvis det var natur, og de ville ikke være særlig almindelige. Det meste af den jyske hede er resultatet af en økologisk katastrofe fra dengang vi havde svedjebrug. Nogle steder plejer man ligefrem heden, istedet for at lade den springe i skov igen!


30. sep 2008 kl 16:21

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Re: Fattigdom

Aha - det er derfor der ingen træer er i Afrika;-)

Jeg tror snarere svaret på hvorfor skal findes i griskhed. Fæld et træ, forfalsk certifikatet for at det er bæredygtigt (eller hvad det hedder), sælg det og tjen penge.

Det bedste vi kunne gøre, var at undlade at købe alle de havemøbler af tropisk træ, som vi øjensynligt gør.

- Søren


30. sep 2008 kl 16:22

Lasse Rino Norup

Billigt oksekød i Brugsen

Arealet efter den heftige skovvækst bliver ofte udlagt til landbrug. I vores egen lille verden er konsekvensen at vi i Brugsen kan købe Brasiliansk oksekød for næsten halvdelen af hvad det danske koster, og så er det så dejlig mørt på grund af den lange transport i vakuumpakken.

Som møbelmand ved jeg at træet kan købes, men i Europa får man seriøst ørerne i maskinen såfremt man bruger regnskovstræ uden certifikat. Med certifikat er det stadig så dyrt at der næsten ikke er penge i at lave møbler i det. Hvornår så du sidst et palisandermøbel i en butik, på trods af at det nok er en af de smukkeste træsorter overhovedet.

I mit univers, som ikke er voldsomt politisk korrekt, er en af de få kæpheste aldrig at købe Brasiliansk oksekød på grund af ovenstående. Og jeg har endda to biler og flere end en glødelampe.


30. sep 2008 kl 22:20

Finn Okkels

Højproduktivt landbrug beskytter regnskoven

Landbrugsprodukter afsættes i dag globalt og globalt set er der stigende efterspørgsel/mangel på landbrugsprodukter. Lagrene af landbrugsprodukter svarer i dag kun til et par måneders forbrug/produktion.

Når efterspørgslen på landbrugprodukter stiger kan produktionen øges ved at forøge udbyttet på de marker der allerede bruges til landbrugsproduktion eller ved at inddrage vilde naturarealer (regnskovsarealer) til landbrugsproduktion. Eller endnu værre: man kan begrænse forbruget af landbrugsprodukter ved at fattige menensker i den 3. verden ikke har råd til at betale den højere pris som mangelsituationen skaber - dvs. de fattigste mennesker og dem der forbruger mindst på forhånd får endnu færre fødevarer - de sulter og dør måske af sult.

Det tankevækkende i denne forbindelse er så at begynder vi i den industrialiserede verden at producere det vi kalder miljøvenlig energi til transportsektoren, biodiesel og bioethanol, må landbrugarealerne udvides og vi får f.eks. i Danmark grøn energi og god samvittighed, men dette fører til at man må udvide verdens samlede landbrugsarealerne, hvilket bl.a. sker ved at man så fælder regnskovene - og dermed udrydder flere dyre- og plantearter - om dagen. Spørgsmålet er om man derved har opnået noget positivt mht. miljøet på verdensplan.

Det samme problem opstår når vi i Danmark omlægger jorden til lav-produktiv økolologisk drift, hvor udbyttet er meget lavere end i det konventionelle jordbrug. Gør vi det bliver der behov for at udvide landbrugsarealerne andre steder for at producere den manglende mængde landbrugsprodukter. Det sker så ved at inddrage vild natur eller ved at forøge produktion på eksisterende landbrugsarealer andre steder i verden - f.eks. ved at man begynder at bruge flere pesticider og kunstgødning i Den 3. Verden.

Staten støtter således en produktionsform der bidrager til ødelæggelsen af regnskovene eller forøgelse af pesticidforbruget på de lavproduktive landbrugsarealer i Den 3. Verden. Mon det er bedre at man bruger pesticiderne der end at man bruger dem i Danmark?
Vi får lidt mere biodervistet i form af tidsler og kvikgræs og andre arter vi har rigeligt af på de økologiske marker, men som konsekvens af det lavere udbytte må man andre steder i verden inddrage vild natur, f.eks. regnskove, til landbrugsproduktion.

Ved at udvikle/opretholde et højproduktivt landbrug kunne vi eliminere behovet for at inddrage mere vild natur, mindske behovet for at fælde mere regnskov.

Her går staten så meget drastisk til værks og lægger afgift på de pesticider som kan bidrage til et højproduktivt landbrug og forbyder dyrkning af genmodificerede planter som kan levere en høj produktion uden at forbruget af udsprøjtede pesticider forøges.

På den måde bidrager den danske stat via støtteordninger til det statsautoriserede økologiske jordbrug og via afgifter på pesticider og gødningsstoffer mv. til at vilde naturarealer / regnskovsområder ødelægges .


30. sep 2008 kl 22:49

John Johansen

Re: Fattigdom

Mikael Hansen:

Man kan kriminalisere de fattiges handlinger, men man kan ikke kriminalisere fattigdom i sig selv....
Jeg vil jo mene, det er hér problemet ligger!?!


30. sep 2008 kl 22:57

John Johansen

Re: Re: Re: Fattigdom

Henning Sørensen:

Det meste af den jyske hede er resultatet af en økologisk katastrofe fra dengang vi havde svedjebrug.
Ja! Og manglen på bl.a. hede er en økologisk katastrofe som oprinder i ordene: "Hvad udad tabes, skal indad vindes"! Og SÅ, gik bøndrne totalt amok!
- Al jord som på nogen måde kunne opdyrkes, skulle, og blev, opdyrket/opdyrkes.

Derfor endte vi med en mio.-regning for Skjern å-projektet og flere andre lignende.
- Altsammen i landbrugets hellige navn. :-(


30. sep 2008 kl 23:01

Claus Thomsen

Re: Højproduktivt landbrug beskytter regnskoven

Om landbrugsproduktionen i forhold til befolkningstilvækst og mængde.

Flere græssende dyr = kødproduktion reducerer skovarealer og beslaglægger arealer, der ellers kunne producere vegetabilsk menneskeføde. Vi kommer ikke uden om det - Spis mindre kød!

Om co2 i jord og skovjord.

Temperaturen i en skovjord er lavere, rødder går dybt ned hvor de dør og langsomt omsættes, bladlag isolerer. Mere vand i jorden mindsker omsætningen. Luftskiftet bliver mindre. Alt bevirker det, at der ophobes co2 i meget store mængder under tempererede forhold. Går man en tur i en dansk skov, kan man igattage hvorledes hindbær, brombær, brændenælder, gederams osv typiske planter der indikerer stor omsætning og næringsstoffrigørelse stortrives. Træerne sætter usædvanligt mange sommerskud. Landmændene melder om rekordhøst flere steder - TRODS den dårlige start med 3 måneders tørke. Skovjorden og mulden omsættes simpelthen i det varmere klima og bidrager VÆSENTLIGT til co2 stigningen.

om fattigdom:

ja - igen. Fattigdom er et kunstigt begreb, skabt af kirken (befolkningstilvækst) og kapitalen - slaveri. Nu går den bare ikke længere - nu står også de rige i fjerne lande for tur. De har et ringere immunforsvar overfor sygdomme end de fattige - det bliver spændende at se folk hoppe rundt, når de erfarer at mikroorganismer og insekter bliver deres endeligt.
Ser man på, at ca 10 % af træerne i det åbne land nu er døde, kan det ikke vare længe. Spørg de eksperter, der arbejder med den slags.


30. sep 2008 kl 23:14

John Johansen

Re: Re: Højproduktivt landbrug beskytter regnskoven

Claus Thomsen:

Vi kommer ikke uden om det - Spis mindre kød!
Rigtig vigtig pointe!


30. sep 2008 kl 23:55

Finn Okkels

Miljøafgift på kød

Vi kommer ikke uden om det - Spis mindre kød!

Det er jo sagens kerne.

Fjern afgifterne på pesticiderne og læg miljøafgift på kød, bioethanol og -diesel samt de økologiske produkter ...

Det skal være noget der batter - noget højere end afgifterne på tobak og benzin, hvor afgifterne jo ikke er høje nok til at stoppe forbruget.

På den måde kan vi redde regnskoven.

Miljøafgift på kød mv. må være et af Connie Hedegårds udspil på Klimakonferencen ...


01. okt 2008 kl 10:07

avatar

Per A. Hansen

Re: Miljøafgift på kød

Hvert år ryddes 13 millioner hektar skov, og i lyset af nyligt offentliggjorte tal der viser, at skovrydning er skyld i 20 procent af vores CO2-udslip, mener blandt andet Norges statsminister Jens Stoltenberg, at der må gøres noget:

Det er ingen tvivl om, at man i Brasilien gør, hvad der passer det siddende styre. Stoltenbergs penge til landet for at bevare regnskoven ville man da gerne have, men de ville selv bestemme, hvad de økonomiske tilskud skulle bruges til.
Der er uenighed om skovfældningen:
http://www.planetark.com/daily....htm
men mon ikke artiklen har mest ret?
Klima og CO2-udslip er åbenbart et kompliceret emne - atter en gang hører vi, at skov modvirker klimaforandringer.
Nogle mener at skov modvirker en global opvarmning, medens f.eks. forskere fra f.eks. Livermore/Standord har fundet, at skov opvarmer kloden!
https://publicaffairs.llnl.gov...html
https://publicaffairs.llnl.gov...html
Det ville være rart, hvis der kunne opnås en vis form for konsensus, det løser intet problem at høre de mange modstridende opfattelser.
Det er uden tvivl korrekt, at tropisk skov er ansvarlig for udledning af store mængder metan, nedgangen i metanindholdet i atmosfæren de senere år sættes i forbindelse med nedgangen af tropisk skov. Man skal naturligvis ikke afskove junglen for at nedsætte metanindholdet i klimaets navn.
Uanset hvad der er op eller ned, så bør der ikke gå klimatitis i spørgsmålet. I stedet bør man søge løsninger som Okkels og Wirstad ved flere lejligheder har nævnt. Den første betingelse for bevarelsen af mest mulig skov- og naturarealer er at udvikle landbruget så der avles større udbytter i den almindelige landbrugsdrift. Det gøres ikke uden at anvende mineralgødninger og kemisk planteværn.
Landbrugskyndige og miljøbevægelser bør arbejde tæt sammen om dette projekt - svedjebrug er ikke løsningen på problemet med at skaffe fødevarer nok og dermed bevare skov- og naturarealer.
Og så må vi have set på en metode til at begrænnse befolkningseksplosionen - hvem tør give et bud?

Mvh
Per A. Hansen


01. okt 2008 kl 20:58

john jørgensen

Re: Re: Miljøafgift på kød

Den første betingelse for bevarelsen af mest mulig skov- og naturarealer er at udvikle landbruget så der avles større udbytter i den almindelige landbrugsdrift. Det gøres ikke uden at anvende mineralgødninger og kemisk planteværn

Med udsigten til en økonomisk krise på verdensplan vil det nok være fint at moderere dine ord lidt, Per.
Feks:
Den første betingelse for bevarelsen af mest mulig skov- og naturarealer er at udvikle landbruget så der avles større udbytter i den fremtidige landbrugsdrift. Det gøres ikke uden at anvende mineralgødninger og kemisk planteværn, men heller ikke uden større respekt og viden om de økologiske systemer. Næringsstofferne i affaldet må nødvendigvis tilbage til landbrugsjorden, plantebeskyttelse må være en blanding af flere områder, feks sunde sorter, andre afgrøder, sædskifte osv osv


01. okt 2008 kl 23:00

John Johansen

Re: Re: Miljøafgift på kød

Og så må vi have set på en metode til at begrænnse befolkningseksplosionen - hvem tør give et bud?
hvad med om du snart selv kom med et bud?


01. okt 2008 kl 23:21

john jørgensen

befolkningseksplosion...

Nu mangler vi vel nærmest hænder i de "rige" lande.
Og lysten til at åbne grænserne for folk der ikke er læger el lign er ikke stor.
Men ellers vil jeg mene at Kinas etbarns politik er fornuftig. Altså økonomisk straf til for mange børn.
Det er noget de fleste kan forstå.


02. okt 2008 kl 13:06

Finn Okkels

Fremtidens højproduktive landbrug

Det gøres ikke uden at anvende mineralgødninger og kemisk planteværn, men heller ikke uden større respekt og viden om de økologiske systemer. Næringsstofferne i affaldet må nødvendigvis tilbage til landbrugsjorden, plantebeskyttelse må være en blanding af flere områder, feks sunde sorter, andre afgrøder, sædskifte osv osv

Jeg kan helt tilslutte mig de anførte kommentarer.

Højproduktivt landbrug må nødvendigvis være baseret på indsigt i de økologiske systemer - indsigt i de økologiske principper. Brug af de resultater videnskaben økologi har tilvejebragt, er efter min mening hele grundlaget for et højproduktivt landbrug.
Problemet i den forbindelse er at nogle dogmatiske "økologer" tror at gammeldags eller idylliseret eller ineffektivt landbrug er mere baseret på økologiske principper end det konventionelle højproduktive landbrug.

Jeg er principielt enig i at næringsstofferne bør tilbageføres til landbrugaarealer. I den forbindelse er det dog et problem at mange næringsstoffer via menneskene ender i byernes renseanlæg sammen med høje koncentrationer af kviksølv, cadmium, bly og organiske stoffer - de førstnævnte forsvinder aldrig og de sidstnævnte omsættes meget langsomt og alle akkumulerer i fødekæderne, hvorfra de vil gøre stor skade på højere dyr - og mennesker.

De problemer har ikke noget med det højproduktive landbrug at gøre, men skyldes uhensigtsmæssige affalds- og spildevandssystemer - og uhensigtsmæssige regler for hvilke miljøskadelige stoffer der må anvendes eller må være til stede i de produkter der forbruges i samfundet.

Et andet problem er at anvendelse af organiske gødninger og kvælstoffikserende afgrøder som regel fører til markant højere forurening af vandmiljøet med næringssalte end kunstgødning gør (pr produceret kg korn, f.eks.) .
Især kvælstoffet i organisk gødning frigøres også på tidspunkter/årstider hvor der ikke er almindelige afgrøder der effektivt kan opsamle næringsstofferne på markerne og så udvaskes næringssaltene til vandmiljøet.

Måske skulle man også udvikle en højteknologisk kvælstofgødning eller udvikle højteknologiske udbringningsmetoder så kvælstoffet alene tilføres afgrødeplanterne (og f.eks. ikke ukrudtet, som derved måske kan udkonkureres helt uden brug af mekaniske jordbehandling eller herbicider - vi vil i hvert fald få nogle andre ukrudtsarter). Den højteknologiske gødning kunne være en kvælstofkilde mv., som f.eks. tilføres direkte på afgrødens blade via klistrende dråber eller via et udsprøjtningssystem som virker nedefra og op i afgrøden.

Kan man udvikle et system, hvor kun afgrøden, men ikke jorden tilføres gødningsstoffer vil organisk materiale i jorden omsættes meget langsommere og man vil få meget mere muld i jorden (og dermed vil mere kulstof bindes i jorden) - hvilken igen vil hindre udvaskning og reducere drivhuseffekten.
Jorden vil selvfølgelig fortsat tilføres de gødningdsstoffer der kommer via 1) nedfald fra luften/nedbør, 2) fritlevende kvælstoffikserende bakterier (som må formodes at blive meget mere dominerende/produktive i jordens mikroflora, når der ikke tilføres kvælstof) og 3) frigørelse fra efterladte afgrøderester/-rødder mv (frigørelse fra disse kilder vil nok være meget begrænset når der er meget mindre kvælstof til rådighed til mikroorganismerne i jorden - mikroorganismerne vil binde jordens kvælstof mv. så det ikke udvaskes).

En anden løsning på problemet med udvaskning af næringsstofer fra organisk gødning (eller kvælstoffikserende afgrøder) er at bruge flerårige afgrødearter, som kun omlægges meget sjældent.

Udvaskning af gødningsstoffer fra f.eks. blivende kløvergræsmarker forekommer stort set ikke. Man kunne også bruge flerårige frugt- og bær-arter, samt f.eks. flerårige planter som elefantgræs mv. Ja selv biomasse fra skove vil kunne bruges som foderstoffer.

Sådanne plantearter/foderstoffer indeholder en masse er cellulose, hvilket enmavede dyrearter som grise og fjerkræ mv. ikke kan udnytte - og også drøvtyggere/kvæg mv. vil have svært ved at udnytte fodermidler der nærmest består af træ.

Man kunne derfor kombinere sådanne afgrøder med lokale gårdfermenteringssystemer i stil med dem man vil producere anden-generations bioethanol med - her skal produktet dog ikke være ethanol, men fordøjelige kulhydrater, fedtstoffer og aminosyrer/proteiner, som kan udnyttes af enmavede dyrearter. Formodentlig vil man også kunne få dannet aminosyrer og proteiner i sådanne anlæg ved blot at tilføre nitrat eller ammoniak (eller gylle o.lign.) til fermenteringstanken.
I de flerårige afgrøder vil der iøvrigt være /være mulighed for at have høj biodiversitet - godt miljø.

Dette er eksempler på hvordan man i den nære fremtid ved brug af avanceret fermenterings-bioteknologi, avancerede gødnings-"spredere" og/eller flerårige afgrøder helt kan eliminere forurening af vandmiljøet med næringssalte mv. - og stadigvæk kan have et højproduktivt landbrug.

Det er altsammen systemer/processer, der bygger på avancerede biologiske og økologiske systemer.


Ved at udvikle et højproduktivt landbrug i den retning kan vi i Danmark få et bedre miljø - og samtidigt opnå en meget høj produktivitet, som i det store verdensperspektiv vil gøre det meningsløst at fælde regnskoven for at bruge arealerne til produktion af landbrugsafgrøder.
Det højproduktive landbrug skaber større landbrugsproduktion uden at der er behov for at inddrage vilde naturarealer til landbrugsproduktion.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk