Melamin-netværk optrævlet i Kina - 22 anholdt
Kinesisk politi har beslaglagt 222,5 kilo melamin og anholdt 22 personer, som er mistænkt for at have produceret giftstoffet. Over 50.000 børn er blevet syge af mælkeprodukter med melamin - og fire er døde.
Læs også
-
Kinesere er rasende: Vi blev forgiftet, mens OL-atleter fik testet al mælk
-
Melamin-forurening fra Kina har været problematisk i adskillige år
-
Tusindvis af spædbørn er ramt af kinesisk mælkepulverskandale
Læs mere om
Mere end 800 kinesiske betjente slog til 41 steder i Kina mod et formodet netværk, der har produceret og videresolgt giftstoffet melamin.
Ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua har en af de mistænkte ved navn Gao allerede indrømmet, at han har produceret "protein pulver" med melamin siden sidste år. Og en landmand - med fornavnet Geng - fortalte, at han var begyndt at putte melamin i den producerede mælk, fordi mælken indtil da altid var blevet afvist af mejeriet for at indeholde for lidt protein.
Melamin bliver normalt brugt i plastic, men er på det seneste dukket op i mælkeprodukter. Stoffet får mælken til at virke mere proteinholdig, men er livsfarligt for små børn.
Over 50.000 børn menes at være blevet syge af mælkeprodukter med melamin - og fire er døde.
Ifølge politiets efterforskning blev melaminen produceret i underjordiske anlæg og derefter solgt til avlsgårde og mælkeopsamlingsstationer.






