Danskere er villige til at købe klonet kød
Selv om forbrugere er imod kød fra klonede dyr, vil vi stadig købe det, når det ligger i køledisken. Det vurderer fødevaresociolog.
Der er stor forskel på, hvad vi mener, når vi diskuterer dyrevelfærd, økologi og genmodificering omkring spisebordet, til hvad vi rent faktisk har liggende på tallerkenen.
Og det gælder formentlig også kød fra klonede husdyr, som netop nu diskuteres i USA og EU.
»Folk i almindelighed siger nej til at blande bioteknologi og fødevarer, blandt andet fordi de mener, at fødevarer bør være produceret ”naturligt”,« siger lektor i fødevaresociologi, Jesper Lassen, ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, der har forsket i holdninger til bioteknologi – blandt andet genmodificering.
»Men erfaringer med genmodificerede fødevarer tyder også på, at hvis det først ligger i køledisken og ikke koster ekstra, så bliver det solgt.«
Jesper Lassen forklarer, at når folk bliver spurgt, svarer de, hvordan de mener, verden bør se ud, men når de står i supermarkedet, tænker de på prisen og på ønsker derhjemmefra.
Og frygt vil heller ikke stoppe dem, selvom mange tænker på langtidsvirkningerne.
»Folk er ikke direkte bange for bioteknologi, blandt andet fordi det vil være blevet godkendt af myndighederne, når produkterne er til salg i supermarkedet,« siger Jesper Lassen.
Selvom folk højst sandsynligt vil købe kød fra klonede dyr, skal landmændene ikke forvente, at folk vil betale en merpris for det, mener Jesper Lassen. Folk vil nemlig ikke se nogen fordel ved det.
Samfundsnytte er afgørende
Netop spørgsmålet om hvorvidt kloning og andre bioteknologier er nyttige, er væsentlige når folk vurderer disse teknologier.
»For at folk vil acceptere en anvendelse af bioteknologi - og herunder kloning - skal der være en samfundsmæssig nytte. Det skal være godt for miljøet, hjælpe sultende eller syge. Mere mælk eller bedre økonomi for landmanden er ikke gode nok argumenter.«
Selvom kloning af dyr har været diskuteret siden 80’erne, er der ikke lavet direkte undersøgelser af, hvad danskerne eller europæerne mener om at spise kød fra klonede dyr, da det er nyt, at der er konkrete planer om at sælge kød fra klonede dyr.
Politisk modvilje
Hos politikerne og myndighederne i EU og USA er kød fra klonede dyr et hot emne. I EU er Europaparlamentet blevet enige om, at EU-kommissionen bør forbyde at klone dyr til fødevareproduktion samt import af kød fra klonede dyr i hele EU.
Afstemningen i Europaparlamentet tidligere i september kom efter, at de amerikanske fødevaremyndigheder (FDA) i januar konkluderede, at kød fra visse klonede dyr og deres afkom er lige så sikkert som andre former for mad, hvilket åbnede op for en amerikansk tilladelse.
Den Europæiske Myndighed for Fødevaresikkerhed, Efsa, kom i juli ligeledes frem til, at der ikke kunne findes belæg for, at kød fra klonede grise og køer skulle være farligt at spise.
Ingen dansk frygt
Forskningsprofessor Henrik Callesen ved Institut for Genetik og Bioteknologi ved Aarhus Universitet var en del af Efsas arbejdsgruppe, der ikke kunne finde noget dokumentation for, at kød og mælk fra klonede dyr eller deres afkom var anderledes end det fra andre dyr.
Kloning kritiseres blandt andet for, at der er mange misdannelser og aborter forbundet med processen, men i takt med, at teknologien bliver bedre, vil det problem blive mindre.
En anden risiko er, at den genetiske variation blandt dyrene vil forsvinde. Men det frygter Henrik Callesen ikke bliver et problem, da man allerede har erfaring med kloning af for eksempel potteplanter og kartofler.
»Når man kan håndtere det indenfor planteverdenen, er jeg ikke i tvivl om, at man også kan klare i dyreverden. For ellers ødelægger man sit eget avlsarbejde - og det vil være tåbeligt for firmaerne,” siger Henrik Callesen.
Indtil videre er der blevet født cirka 4.500 stykker klonet kvæg, under 1.000 klonede grise, og omkring 500 får og geder på verdensplan. Men Henrik Callesen mener, at der går mindst fem år, før teknikkerne er så gode, at kloning til kød vil blive til virkelighed. Rent teknologisk er der nemlig lang vej igen, og selv hvis det lykkes, skal der ses på, om det overhovedet er økonomisk rentabelt at bruge kloning frem for traditionel avl.
Fordelene ved kloning kunne være, at dyr med særligt gode gener for mælkeproduktion, god kødkvalitet eller sundhed kunne blive masseproduceret, men skal man have større fordele er en kombination af transgene dyr og kloning vejen frem.
