/energi

Europæisk rekord i energieffektivitet for solceller

Frauenhofer-forskere slår egen europarekord i solcelleeffektivitet med spejlsystemer, der koncentrerer energien til mellem 300 og 600 gange sollysets. Effektiviteten kom op på 39,7 procent for en multi-solcelle III-V halvleder.

Af Anne Marie Primdal, tirsdag 30. sep 2008 kl. 10:26

Forskere fra Frauenhofer-Institut für Solare Energisysteme ISE har igen slået europarekorden i solcellers energieffektivitet. Den tidligere rekord, som de selv erhvervede for to måneder siden, lå på 37,6 procent, men nu er ISE banket op på hele 39,7 procent.

»Vi har endnu engang optimeret kontaktstrukturen i vores solceller. Derved opnår vi nu en højere effektivitet fra sollys til strøm med den samme halvlederstruktur« siger Dr. Frank Dimroth, leder af arbejdsgruppen for solceller ved ISE i en pressemeddelelse.

Igennem de sidste to år har Frauenhofer ISE arbejdet på en teoretisk beregning af optimale kontaktstrukturer. Resultatet er nye rekordknækkende solceller til koncentreret lys fra spejlsystemer, sponsoreret af EU projektet Fullspectrum.

Solcellernes optimale effektivitet kan opnås ved et energiniveau pr. areal, der svarer til 300 til 600 gange sollyset. Sådan en koncentration opnås gennem spejlsystemer.

Den væsentlige forskel ligger i metallet på forsiden. Her leder et netværk af tynde metalledere strømmen fra midten af cellen hen til kanten, hvor den bliver opfanget af en 50 um tyk guldtråd.

Under direkte koncentreret sollys er metalnetværkets struktur afgørende. For det første skal metallederne være store nok til at transportere strøm under koncentreret lys med ringe modstand. For det andet skal de være så små som muligt, da sollyset ikke kan trænge igennem metallet, og derfor kan området dækket af metal ikke bruges til at fange solenergien.

»Vi er glade for, at vi på så kort tid er nået endnu et skridt længere frem. Den høje transformeringseffektivitet hjælper den unge teknologi til at være konkurrencedygtig i fremtiden, og med at sænke omkostningerne til strøm fra sollys,«



30. sep 2008 kl 16:18

Lars Engstrup

Hvor højt skal solcellers energieffektivitet op på før større anlæg er rentable

Hvor højt skal solcellers energieffektivitet op på før større anlæg er rentable nok til at etableres i Danmark? Eller er det mangel på arealer til solcelleanlæg der mangler?

Hvad med, at bruge de mange store tagarealer som mange store fabrikker har. Det er ikke alle der har fyldt taget op med udsugnings- og ventilationsrør. Disse tagarealer er ofte ”ZikZak”-tage, som ofte har den egnede hældning og sydvendt placering. De flade tagarealer kan selvfølgelig også bruges.


En lille tanke!
Hvad hvis ”hele verden” splejsede om, at investere i forskning og etablering af solvarme- og solcelleanlæg i de lande hvor virkningsgraden er meget stor.
For os, de lande hvor virkningsgraden er for lav og hvor olien er en nødvendighed, vil faldet i det samlede olieforbruget højest sandsynlig få oliepriserne til at falde. Samlet set må dette være til gavn for miljøet.
Med tiden bliver solcellerne sikkert billigere og mere effektive så de også bruges i Danmark………

Med al respekt for de mennesker som er involveret i rumforskning…..
Hvor var vi i dag, hvis alle de mange mange milliarder af dollars, der i gennem mange årtier har været brugt på rumforskning, var blevet anvende til forskning i alternativ energi?
Jeg ved godt, at meget af den teknologi som vi kender i dag har sit udspring i den teknologi der er udviklet i forbindelse med rum rejser/forskning. Men hvad hjælper alt dette hvis vi alle i en nær fremtid, enten drukner eller bliver kvalt i den atmosfære vi skal leve i. Men bedre sent end aldrig – sæt rumrejser og rumforskningen i stå og brug alle resurserne på forskning i alternativ energi og elbiler. Når det så kan bevises, at det går i den rigtige retning med miljøet kan vi jo prioriteter rumforskning igen. Det tror jeg vi alle og de efterfølgende generationer er bedre tjent med.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk