Dansk Facebook udvikler-konference i oktober

Af Lars Jensen,  mandag 29. sep 2008 kl. 11:22

Komfo, der er Facebook "direkte" kontakt i Danmark har sendt mig en mail for at fortælle om en dansk udviklerkonference for Facebook.

Konferencen (se event på Facebook), der afholdes på IT Universitetet i København, finder sted den 8. oktober fra klokken 17 - 18-tiden, så der bliver næppe tid til det store forkromede indblik i, hvordan Facebook-applikationer udvikles og implementeres - men kommer formentlig til at handle mere om, hvordan man kan bruge Komfo.

Men alligevel synes jeg, det er rart at se et Facebook-arrangement på egen jord, hvis de danske virksomheder og udviklere skal have en chance for at følge med på bølgen.

Ifølge Komfo er konferencen "for alle, der er interesserede i at udvikle applikationer til Facebook, både med hensyn til den egentlige programmering af applikationer, men også hvordan man kreativt udvikler applikationer med værdi".

PS: Version2 har også en artikel om konferencen.



29. sep 2008 kl 16:59

Søren Rasmussen

Flere facebook apps

Åh gud.. Flere apps på fæcesbogen. Og så på dansk. Jeg kan allerede se det for mig:
"Hvilken deltager i Vild Med Dans er du? Test nu! (5 af dine venner er Joachim B. Olsen"
"Din ven John har nu slået 666 modstandere i curling. Lav dit eget curling dream-team nu!"


29. sep 2008 kl 19:11

avatar

Lars K Jensen

Re: Flere facebook apps

Hej Søren

Det jeg håber, der kan komme ud af det, er nogle bedre Facebook-applikationer end mange af de mere eller mindre nyttesløse, der findes nu.

Fx har Amazon lavet nogle fede applikationer, der binder Facebook og Amazon sammen - den slags vil vi gerne have flere af. Og mindre af de ubrugelige :-)

// Lars


02. okt 2008 kl 16:20

avatar

Rasmus Møller-Nielsen

Re: Re: Flere facebook apps

Vil også lige indskyde, at grunden til at vi holder Developer Garage er netop at fokusere på udviklingen af applikationer med værdi for brugerne - altså komme væk fra de spammende apps!

Det er også helt nødvendigt, hvis man vil have succes som udvikler i Facebooks nye design.

//Rasmus, Komfo


22. okt 2008 kl 15:50

Asger Reinhardt Goth

Deling af artikler på Facebook

Artikler på www.tu.no kan deles på Facebook ved at par tastetryk. Kunne det ikke også lade sig gøre med artikler på www.ing.dk ?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.