Dansk forsker: Kirkens undskyldning til Darwin skyder intelligent design ned
Interview: Kirken forsøger at gennemhulle intelligent design, fastslår den anerkendte danske videnskabsteoretiker Hans Siggard Jensen, efter den engelske kirke nu er parat til at undskylde, at den misforstod Darwins evolutionslære.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Det vakte international opsigt, da den engelske kirke midt i september tog skridt til at undskylde, at den har misforstået Darwins teori om arternes oprindelse.
Biskoppen af Canterbury sparkede gang i den betændte debat ved at sammenligne kirkens afvisning af Darwins teorier med kirkens afvisning af Galileos astronomi i det 17. århundrede.
» Kirken vil give religiøse fundamentalister og tilhængere af intelligent design kamp til stregen,« fastslår prodekan og professor i videnskabsteori ved Århus Universitet Hans Siggard Jensen.
Intelligent design er teorien om, at evolutionen er planlagt af den intelligente gud - og dermed ikke gennem "survival of the fittest".
»Kirkens udspil skyldes utvivlsomt det udbredte krav om at indføre undervisning i intelligent design i skolen i både kristne og islamiske samfund. Og ved at slutte fred med Darwin håber biskoppen af Canterbury, Dr. Rowan Williams, at øse koldt vand på det bål.«
Men der skal nok mere til, frygter han og henviser til, at amerikanerne senest har fået en vicepræsidentkandidat, som bekender sig til kreationisme, der er en meget fundamentalistisk fortolkning af Bibelen.
Argumenter på egne ben
Kan kirken så med sit udspil lukke munden på tilhængere af kreationisme og intelligent design?
»Det er et skridt i retning af, at argumenterne nu skal stå på egne ben. Hvis nu kirken virkelig holder sig neutral, kan tilhængerne ikke argumentere med, at det er fordi den kirkelige autoritet siger sådan og sådan. Nu skal diskussionen føres på basis af de foreliggende argumenter. Det må være konsekvensen.«
Har tilhængerne af intelligent design så overhovedet ben at gå på?
»Nej. Diskussionen kan ikke føres meningsfuldt, fordi darwinisme er en videnskabelig teori. Den udtaler sig om, hvad der ligger af erfaring, mens intelligent design er en trossag - altså to helt forskellige ting,« siger Hans Siggard Jensen og fortsætter:
»Undersøger vi de to teorier - darwinisme og intelligent design - med de nødvendige kriterier for at undersøge, om en teori er holdbar, så må vi konstatere, at intelligent design ikke er en holdbar teori. Den er alt for nem at finde argumenter imod.«
Gud havde en dårlig dag
»Når man forsøger at forklare teorien bag intelligent design, ser det ud som om, at det, Gud har gjort, er irrationelt - og at Gud bliver mindre og mindre intelligent. Følgen er, at de, der tror på intelligent design, enten siger, at herrens veje er uransagelige eller erkender, at han havde en dårlig dag, hvor han ikke var ved sine fulde fem. Men så er hele pointen væk.
Modpartens synspunkt er, at når vi nu skal undervise og tro på teorier, må vi vælge de teorier, som ser ud til at være mest rimelige, ud fra den måde vi normalt bedømmer teoriers holdbarhed på. Og der ser intelligent design ikke ud til at være særligt god.
Dertil kan tilhængere af intelligent design fremføre særlige religiøse argumenter i form af åbenbaringer, men det svarer til, at en forsker siger: Jeg fik en åbenbaring i nat, så giv mig lige doktorgraden - og det gælder altså ikke,« mener Hans Siggaard Jensen.
Så ved at lukke luften ud af kirkens modstand mod Darwin og Galileo, opfordrer kirken til at vurdere argumenterne ud fra, hvad de kan bære. Det er sundt - også i forhold til de islamiske argumenter,« siger Hans Siggaard og minder om, at der er en lang islamisk tradition for ikke at have problemer med naturvidenskab.
Darwin og det moderne gennembrud
Kirkens modstand mod Darwins udviklingslære har haft langt større konsekvenser i England end i Danmark. I forrige århundrede kom den engelske kirke ud i et stort, uforsonligt slagsmål med Darwin. En strid, der aldrig blev bilagt.
Men i Danmark gik det mere fredeligt for sig. Her blev Darwins værk oversat til dansk af I.P. Jacobsen og udgivet i 1870'erne i forbindelse med det moderne gennembrud. Så mens det officielle Danmark stadig gik ind for gud, konge og fædreland, stod Georg Brandes og andre fremtrædende meningsdannere på Darwins side.
»Herhjemme blev jorden gødet via Kierkegaards fortolkning af kristendommen. I modsætning til den officielle fortolkning om at tage det bogstaveligt, at Gud havde skabt menneskeheden, var der - ifølge Kierkegaard - tale om mytiske fortællinger, der skulle tolkes,« fortæller Hans Siggaard Jensen.
»Konsekvensen i Danmark blev, at det teologiske studium lige siden har været videnskabeligt; at de teologiske tekster skulle læses ligesom andre tekster, og de teologiske fakulteter i princippet ikke været forkyndende. Derfor har de ikke været i strid med os naturvidenskabsfolk.
Begrænsede konsekvenser i Danmark
Striden har gået mellem kulturradikalisme og den religiøse bevægelse tidehverv med begrænsede konsekvenser for samfundet. Der var enighed om, at det ikke var kirkens opgave at godkende Darwin eller ej, og evolutionsteorien har uproblematisk vundet indpas i skolen.
I England har det været mere kontroversielt, også fordi forholdet mellem protestantismen og katolicismen var speget. Så eksempelvis fandtes diskussionen om, hvorvidt det nu var Gud, der havde skabt livet på seks dage, langt op i det 20. århundrede.«
Hvilken betydning for det vestlige samfund tror du så det får, at kirken er på vej til at godkende evolutionsteorien?
»For nogle år siden fjernede den katolske kirke Galileo fra deres indeks over forbudte bøger, og det har ikke haft nogen som helst betydning - andet end at markere, at den katolske kirke nu også tror, at jorden ikke er hele verdens centrum - og at kirken dermed ikke længere opfatter sig som i opposition til naturvidenskaben på den åbenlyse måde.«





