Sikre stamceller kan fremstilles med forkølelsesvirus i stedet for retrovirus
Kapløbet om at fremstille sikre, ikke-kræftfremkaldende embryonale stamceller af almindelige hud- eller leverceller har nu passeret endnu en målstreg.
Læs også
-
Gennembrud i muskelsvind-forskning: Hudceller omdannet til nerveceller
Læs mere om
Adskillige forskere verden over arbejder på at fremstille embryonale stamceller af almindelige hud- eller leverceller. Hidtil er det lykkedes for flere, men den metode, som forskerne anvender, gør cellerne kræftfremkaldende og dermed i praksis ubrugelige.
Nu har amerikanske forskere som de første fundet en alternativ metode, som umiddelbart ser ud til at producere celler, der kan bruges terapeutisk. Metoden er dog kun bevist på mus, virker højest ineffektivt, og en vis procentdel af cellerne har en kompleks kromosomfejl.
Embryonale stamceller kan påvirkes til at danne væv, organer, blod- og nerveceller og har stort potentiale indenfor behandling af blandt andet anæmi, muskelsvind, Parkinsons, men også til fremstilling af skræddersyede organer til transplantation. Udviklingen af sikre, IPC-celler kan revolutionere forskningen, da forskerne ellers er afhængige af at bruge celler fra fostre og kloningsteknologier, der er højst kontroversielle.
For at skabe de såkaldt induceret pluripotente stamceller (IPS) skal man transportere generne Oct4, Sox2, Klf4 og c-Myc ind i hud- eller levercellerne. Det har man hidtil brugt retrovirus til, hvilket kan gøre cellerne kræftfremkaldende.
Konrad Hochedlinger fra Massachusetts General Hospital i Boston, USA, har nu forsøgt sig med at bruge den almindelige og mindre skadelige forkølelsesvirus, adenovirus i stedet. Og det er lykkedes. Dog er metoden 10 til 100 gange mindre effektiv end den hidtil brugte.
»Det rare ved adenovirus i modsætning til retrovirus er, at de transporterer proteiner ind i cellerne, men de vil aldrig nogensinde integrere deres dna i cellerne,« siger Konrad Hochedlinger til nyhedsbureauet Reuters.
Retrovirus efterlader nemlig deres egen dna i cellerne, hvilket kan give kræft og andre ondartede sygdomme.
Et andet problem er, at 3 ud af 13 af Konrad Hochedlingers IPS-celler har en kompleks kromosomfejl, der kan have ukendte negative effekter. Men ifølge professoren er det ganske ligetil at frasortere de forkerte.
Resultaterne er publiceret i seneste nummer af tidsskriftet Science.
