/elektronik

Løsning på gammel ingeniørgåde kan nedsætte benzinforbrug

Forskere fra det amerikanske MIT-universitet har løst et 104 år gammelt matematisk problem med væske- og gasflow omkring 3D-genstande i bevægelse. Resultatet kan bane vej for teknologier, der kan nedsætte brændstofforbruget i køretøjer og fly.

Klik for at se billedet i stort

Forskere ved MIT har løst en 104 år gammel ingeniørgåde om væske- og luftflow omkring 3D-genstande i bevægelse. Teorien er eftervist eksperimentelt, og på sigt ventes det, at forskningsresultatet kan bruges til at mindske køretøjers brændstofforbrug. Illustrationen viser en væske, der adskilles (grønne linier) fra overfladen på en roterende kugle. (Grafik: MIT)


Læs mere om

Af Mikkel Meister, fredag 26. sep 2008 kl. 11:25

Forskere ved det amerikanske Massachussetts Institute of Technology har fundet en matematisk beskrivelse af væske- og gasflow omkring 3D-genstande i bevægelse - som eksempelvis biler.

Forskningsresultatet løser et vigtigt og 104 år gammelt problem om aerodynamisk adskillelse, og løsningen forventes at gøre biler og andre transportmidler mere brændstofeffektive.

Problemet blev - delvist - løst af den tyske fysiker Ludwig Prandtl i 1904 og kan illustreres på følgende måde:

Når en bil accelererer op og ned af en bakke og derefter går ned i hastighed for at overvinde et hårnålesving, kan luftflow’et omkring bilen ikke følge med bilens bevægelse, og bliver derfor adskilt fra bilens overflade.

Denne aerodynamiske adskillelse mellem bilen og luftflowet skaber et horisontalt træk i bilen, der sænker dens fart, og dermed tvinger motoren til at arbejde hårdere for at holde tempoet oppe. Samme fænomen gør sig gældende for fly og både, og fælles for dem alle er et øget brændstofforbrug.

Løsning anno 1904 var begrænset til 2D
MIT-forskerne har nu både i teori og praksis udført forsøg, der gør dem i stand til at forudsige, hvor den aerodynamiske adskillelse vil forekomme for ustabile, tredimensionelle flows. Dermed bliver det meget nemmere at kontrollere flowet.

Det er en løsning, der elegant kommer uden om de begrænsninger, der har ligget som en tung dyne over forskningen de sidste 104 år.

Ludwig Prandtls 1904-løsning var nemlig begrænset af to bånd: Den kunne kun anvendes på stabile flows; for eksempel omkring en bil i bevægelse ved konstant lav hastighed, og kun sammen med idealiserede, todimensionelle flows.

Det skønmaleri holder ikke vand i virkeligheden.

»Det fleste ingeniørsystemer er ustabile. Betingelserne ændrer sig konstant. For eksempel accelererer og decelererer biler, ligesom fly gør under manøvrer, take-off og landing,« forklarer gæsteprofessor George Haller fra MITs Department of Mechanical Engineering.

Kontrollen af gas- og væskeflow er kernen i en lang række videnskabelige problemer - blandt andet omkring blodgennemstrømning. Derfor søger ingeniører hele tiden at kontrollere adskillelsen i de forskellige typer flows for at mindske tab og øge effektiviteten.

Endnu et stykke vej

MIT-forskerne kan endnu ikke sætte tal på, hvor meget der kan skæres i brændstofforbruget i biler og fly ved omsætning af forskningsresultaterne til konkrete teknologiske løsninger. Der er stadig et stykke vej endnu til kommerciel anvendelse, men forskerne understreger, at teorien virker.

Forskningsresultatet er offentliggjort 25. september i tidsskriftet Journal of Fluid Mechanics.



26. sep 2008 kl 12:17

Casper Lyhne

Navier Stokes ligningerne

Er der nogen der ved om dette har relation til forståelsen af Navier Stokes ligningerne? Hvis det har er et af de såkaldte mellenium problems måske løst! http://www.claymath.org/millen...ons/ Det kunne være ret fedt.


28. sep 2008 kl 09:34

Kim Dam Larsen

realitet

Realiteteten forløber som en kompleks funktion af den samlede variation i/ved grænsefladerne. Den ændres følgelig ved hastigheden. Formen skulle ændres som følge af denne. Hvordan den såden "lige" skulle løses gad jeg nok vide ?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.