/energi

Supereffektive siliciumsolceller på vej i Sønderjylland

Ny dansk virksomhed byder ind på det boomende verdensmarked for solceller og regner med milliardomsætning i 2016. Cellerne kan producere 20 procent flere kWh på samme areal end andre solceller, oplyser direktøren.

Af Sanne Wittrup, fredag 26. sep 2008 kl. 09:13

En fuldautomatisk solcellefabrik i Sønderjylland skal fra 2011 spytte integrerede solcellemoduler ud i megawatt-vis.

Det er direktør Erik Hansens forretningsplan for virksomheden Sunsil, som blev stiftet i 2007 og i øjeblikket har 12 ansatte i Toftlund plus en forskningsafdeling med otte ansatte i forskerparken Scion i København.

»Vi har udviklet et helt nyt super­effektivt plug-and-play silicium-solcellemodul, som vil kunne producere 20 procent flere kWh på samme areal og til den samme pris,« siger Erik Hansen.

På grund af igangværende patenteringsprocesser ønsker han ikke at afsløre mere om teknologien.

Om alt går efter planen vil det være første gang, der bliver produceret silicium solceller på dansk grund, og det er et skub fremad for hele den danske solcellebranche, vurderer formand for en nystiftet solcelle brancheforening, direktør Henrik Raunkjær fra Danfoss Solar Inverters.

»Solcellerne er der, hvor vindmøllerne var for ti år siden. Vi skal til at scalere op, og derfor har vi brug for nye spillere med nye teknologier, som kan være med til at gøre teknologien billigere,« siger Henrik Raunkjær.

Nu er Erik Hansen heller ikke en hr. hvem-som-helst. Han er teknikumingeniør, igangsætter og tidligere hovedaktionær i Topsil. Han har investeret i mange udviklingsprojekter, som er blevet til virksomheder. Blandt andre Pentacom, der var først med trådløse styringssystemer til gulvvarme, og som han solgte til Danfoss i 2002.

Integration er sagen
Sunsils solcellekoncept går ud på at totalintegrere solceller, styring og inverter og samtidig nytænke opbygningen af det samlede modulsystem.

I praksis kan forbrugerne altså købe et solcellemodul med bare én ledning, nemlig med 230 volts vekselspænding.

Fabrikken skal bygges i Toftlund i Tønder Kommune ved det såkaldte Brundtlandcenter, og man regner med årligt at kunne fremstille moduler med en solcelleeffekt på 80 MW, hvilket svarer til cirka 500.000 kvadratmeter moduler.

Ifølge Erik Hansen vil den produktion kunne give en årlig omsætning i størrelsesordenen 1,4 milliarder kroner i 2016.

Pengene mangler endnu
Ideen er så gradvis at udvide produktionen af selve solcellerne og teknikken her i Danmark, mens Sunsil vil bygge modulfabrikker ude omkring tæt på markederne; blandt andet for at mindske transportomkostningerne.

Erik Hansen regner med, at tre modulfabrikker kan dække Sunsils forventede salg i Europa.

»Vi er en meget lille fisk i et vildt ekspanderende marked,« siger han.

Opbygning af en fuldautomatisk solcellefabrik kræver rigtig mange penge - omkring en halv milliard kroner - så Sunsil og virksomhedens aktionærer er i øjeblikket på udkik efter flere investorer. Blandt andet skal Sunsil præsentere sit projekt ved en stor konference for Cleantech-investorer i Gøteborg.

Virksomheder har indtil i dag skaffet 75 millioner kroner - heraf godt syv millioner fra Energinet.dk's ForskELprogram, så der er kapital til at arbejde videre med projektering og udvikling indtil 2010.

Ifølge Erik Hansen vil man dog nu - på grund af væksten på markedet - prøve at fremskynde produktionsstart ved at bygge andres solceller ind i de specielle Sunsil-moduler. Det kan ske i eksisterende produktionshaller, og Erik Hansen forvente derfor at man kan komme i gang allerede sidst i 2010.

Senior investeringsrådgiver fra Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen, vil ikke kommentere direkte på Sunsils muligheder for at skaffe de mange penge:

»Det kan være vanskeligt at skaffe kapital til noget som helst lige nu. Men vi vurderer, at der er en fremtid i solceller, som dog fortsat er meget afhængige af gunstige støtteordninger. Vi tror på USA, Mellemøsten og Asien som de store markeder, men det kan ændres, hvis politikerne i andre lande beslutter at støtte solcellestrøm,« siger han.

Ifølge konsulentfirmaet Solarbuzz voksede antallet af installeret solcelle­effekt med omkring 62 procent fra 2006 til 2007, så der med udgangen af 2007 var installeret i alt 2.826 MW worldwide. De største markeder er Tyskland, USA, Japan og Spanien. Globalt set omsatte solcellebranchen 2007 for 95 milliarder kroner.

Fakta: Solcellebranchen samler sig

36 virksomheder, organisationer og institutioner, der arbejder med solcelleteknologi, står bag stiftelsen af foreningen Dansk Solcelleforening, der har til huse i Brundtlandcentret i Tønder Kommune. Formand er Henrik Raunkjær fra Danfoss Solar Inverters, der siger, at foreningen er stiftet, fordi solcelle­markedet vokser voldsomt i udlandet, mens der stort set intet sker i Danmark, og det er en skam, mener formanden:

»Dels har solceller et stort energimæssigt potentiale, dels er det vigtigt for danske virksomheder med et hjemmemarked til test af produkter,« siger han.



26. sep 2008 kl 10:01

avatar

John Fredsted

Herligt

Det var da en dejlig nyhed.

Vedvarende energi fra solceller (og vindmølleparker til havs, hvor de ikke generer nogen) er helt klart meget vigtige komponenter i enhver fremtidig energistrategi, der skal være uafhængig af fossile brændstoffer. Det kan kun gå for langsomt med at få udvidet den samlede kapacitet på dette område.


26. sep 2008 kl 10:38

Lars Andersen

Re: Herligt


Vedvarende energi fra solceller (og vindmølleparker til havs, hvor de ikke generer nogen) er helt klart meget vigtige komponenter i enhver fremtidig energistrategi, der skal være uafhængig af fossile brændstoffer. Det kan kun gå for langsomt med at få udvidet den samlede kapacitet på dette område.

Ikke i enhver fremtidig energistrategi! Det ER faktisk lykkedes andre lande at opnå langt bedre resultater end vores ved at satse anderledes på særligt grundlastområdet. Vores energiproduktion er mere dyr, mere CO2-udledende, mere forurenende og allerede tungt afgiftsbelagt.

Taget i betragtning hvor langt vi allerede er bagud og hvor lidt miljøvenlig energiproduktion du reelt får ud af at købe strøm til overpris fra en 160MW generatoreffekt havvindemøllepark der bevidst køres med underkapacitet af tekniske og økonomiske grunde, ja så kan jeg virkelig ikke forstå din kommentar.


Det eneste der går for langsomt, er at sparke vindmølleindustriens særinteresser ud til hjørne.


26. sep 2008 kl 10:53

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Herligt


Det eneste der går for langsomt, er at sparke vindmølleindustriens særinteresser ud til hjørne.

Det gør man nok mest effektivt ved at være på elnettet så lidt som muligt - hvilket kræver nogle ordentlige solceller!


26. sep 2008 kl 11:09

Lars Andersen

Re: Re: Re: Herligt


Det gør man nok mest effektivt ved at være på elnettet så lidt som muligt - hvilket kræver nogle ordentlige solceller!

vindmøllerne må da gerne være her, bare de ikke generer unødigt og konkurrerer på lige vilkår.

Ved at fjerne de garanterede minimumspriser og førsteretten til salg, kunne vi fjerne de værste ulemper ved møllerne.

Hvis vindmølleindustrien vil holde fast i deres målsætning om samlet 50% vindkraft i Danmark år 2025, burde de arbejde på de tekniske problemer istedet for at påvirke politisk og få gennemført særlove for vindmøller og andet VE.

De fleste møller har god plads i tårnene, de kan bare komme igang med at udvikle energilagringsteknologi der passer derind.


26. sep 2008 kl 12:13

Gregor Giebel

Re: Vindkraftens herligheder

Ved at fjerne de garanterede minimumspriser og førsteretten til salg, kunne vi fjerne de værste ulemper ved møllerne.

Jeg har lige set en spændende masters afhandling fra DTU om New Zealand, hvor det står klart at når vinden blæser, så presses markedsprisen ned (delvist til nul), sådan at den samlede indkomst for vindmøller ikke er rentabelt - selv om de har op til 45% load factor dernede! Til gengæld er lige præcis denne effekt en som holder priserne nede i det lange løb og i gennemsnittet på elmarkedet, så for forbrugerne / samfundet kan det betale sig med mange flere vindmøller end det kan for ejerne. Fidusen er så at finde frem til en omlægning af indkomsten, sådan at vindkraft kan få indkomst omfordelt fra de tider hvor det ikke blæser.

De fleste møller har god plads i tårnene, de kan bare komme igang med at udvikle energilagringsteknologi der passer derind.

Der var engang en poster på en (tror jeg) DEWEK (Deutsche Windenergiekonferenz), hvor der blev undersøgt om ståltårne, i.e. stålcylinder af mange meters diameter og mange ti meters højde, direkte kan bruges til lagring af brint. Jeg kan ikke helt huske hvad der blev konklusionen, men med nogle tiltag kunne det lade sig gøre.


26. sep 2008 kl 14:12

avatar

Holger Skjerning

Hvor effektive solceller...?

Var det ikke forventeligt, at en faglig artikel om mere effektive solceller, lige nævner deres virkningsgrad, - i stedet for blot at skrive 20% mere effektive end andre solceller? - Hvilke andre solceller?
Er virkningsgraden 15%, 20% eller måske 25%. Eller er det blot elektronikken (bl.a. converteren), der bringer effektiviteten op?
Og hvad bliver omtrent prisen pr kWh?


26. sep 2008 kl 14:29

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Hvor effektive solceller...?

Var det ikke forventeligt, at en faglig artikel om mere effektive solceller, lige nævner deres virkningsgrad, - i stedet for blot at skrive 20% mere effektive end andre solceller? - Hvilke andre solceller?
Er virkningsgraden 15%, 20% eller måske 25%. Eller er det blot elektronikken (bl.a. converteren), der bringer effektiviteten op?
Og hvad bliver omtrent prisen pr kWh?

I den grad enig !

Også en parameter som w/m2 kunne være interessant.

/Flemming


26. sep 2008 kl 16:21

Benny J. Andersen

Re: Re: Hvor effektive solceller...?

Hov hov

Nu havde vi lige en solskinshistorie med de store overskrifter og så bliver I kritiske - fy skamme.

Men sidder lige nu på Bornholm og solbader i en lukket gård - luften +20 C og kun 2-3 m/s - det kan solen også bruges til.

Ha' en god week-end

B.J.


26. sep 2008 kl 17:52

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Vindkraftens herligheder

"Vedvarende energi fra solceller (og vindmølleparker til havs, hvor de ikke generer nogen)"

Hvem er den nogen, der ikke bliver generet?

Der er andre individer på kloden end menneskene.
Pt. laves en store undersøgelse af skadevirkningerne af støj skibsskruer på bl.a. hvaler, delfiner og marsvin. Mon ikke de også bliver påvirket af støj fra havvindmøllerne?

Hvis mennesket er det klogeste dyr på planten, hvorfor opfører vi os så dumt og egoistisk?


26. sep 2008 kl 18:49

Benny J. Andersen

Re: Re: Re: Vindkraftens herligheder

Kære Boe

Nogle er så ideologiske, at de kun tænker på penge.

Andre er så ideologiske, at de kun tænker på et formålet uanset omkostninger.

Hvis vi nå trækker også tilbage på land, vil du kunne se, hvorledes f.eks. Dansk Sportsfiskerbund og Dansk Naturfredningsforening kan komme op og sloges om noget der faktisk er naturforbedring - men en lille detalje kan forvrænge billede og projektet er tabt.

Således er mennesker indrettet uanset om det er fornuft eller vi er de såkaldte kloges på jorden - kloghed regner jeg i, hvem der overlever atomskraldet, når det kommer til den tid.

Hyggelige week-ender hilsner fra Solskinsøen Bornholm, der får et 12-tal idag. !

B.J.


27. sep 2008 kl 13:41

avatar

Lars Clausen

Re: Re: Re: Re: Vindkraftens herligheder

Og hvad bliver omtrent prisen pr kWh?

Enig med Holger og...

Når det gælder energiproduktion, skal effektivitet *altid* og *udelukkende* måles i kr/kwh.


27. sep 2008 kl 16:41

Benny J. Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Vindkraftens herligheder

Hej Lars

Det er klart, at vi skal kende disse tal.

Hvorvidt man så i kommunen, regionen eller måske hos nogle "visionære" på Christiansborg ser en udvikling/lille tendens, hvor den billigste energiform i dag måske skal erstattes af noget anden energitype inden for en kort tidshorisont er en anden snak.

MEN alene at prioritere ud fra en holdning uanset økonomi er sq uforsvarligt.

Og at skrive 20 % mere effektivt i forhold til hvad er lidt dårligt, men ikke nyt her på siden.

Da vi ikke får tilbagemeldinger på vores forespørgsler, skal vi så ikke bare accepter, at vi bliver klogere af Ing.dk formidlingsmæssigt og så selv finde de faktuelle svar andre steder ?

B.J.
Ps. Hvorfor blive journalist på Ing.dk, når man bliver tæwet at de klogest og de mest ondsindige personer i Dk ...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk