Ubåden Alvin skal på pension. I 40 år har det berømte lille undervandsfartøj bragt havforskere længere ned i dybhavet end noget andet fartøj, men nu kan det gamle skrog ikke mere.

Helt undvære Alvins dykkerevner kan havforskningen dog ikke, mener USA, og derfor skal der bygges en ny og forbedret udgave af Alvin. Prisen bliver en kvart milliard kroner, og den nye ubåd bliver hver en krone værd, mener dens arkitekter og sponsorer fra blandt andre Woods Hole Oceanographic Institution og National Science Foundation.

I Danmark er professor Ronnie Glud fra Københavns Universitet og professor Donald Canfield fra Syddansk Universitet dog ikke ubetinget enige. De peger på, at fjernstyrede, ubemandede og dermed meget billigere fartøjer ofte kan skaffe lige så gode data.

I forhold til Alvin I kan Alvin II dykke dybere, forblive nede i længere tid, medbringe mere videnskabeligt udstyr, osv. Det kan de mange fjernstyrede fartøjer også, men Alvin II kan noget helt særligt, de ikke kan, påpeger dens skabere: Den kan medbringe passagerer.

Alvin tæt på black smokers
Det giver en helt unik mulighed for at udforske dyre- og plantelivet på nært hold, og Alvin I har blandt andet spillet en stor rolle i udforskningen af de såkaldte black smokers – små vulkaner på havbunden, der spyr skoldhedt vand og krasse kemiske stoffer op fra undergrunden.

Black smokers, der blev opdaget i 1970'erne, har siden vist sig at være hjem for utrolige miljøer af livsformer, der stik imod traditionel lærdom kan klare sig uden ilt og sollys.

Donald Canfield, professor ved Nordisk Center for Jordens Udvikling på Syddansk Universitet, har forsket i det bakterielle liv omkring black smokers og har i den forbindelse været på dybhavstur med Alvin I for cirka ti år siden.

»Jeg var med på en tur ned på 2.000 meters dybde i Guyamas Basin i Den Californiske Golf. Det tog en time at komme ned til vores black smoker, og det var helt mørkt og stille, da vi nåede ned. Da vi tændte lysene, kunne vi se alting så utroligt tydeligt; dyrene, det varme vand og de bakteriemåtter, som vi skulle tage prøver af. Det var fantastisk,« husker Donald Canfield.

Ubemandet er fremtiden
I de ti år der er gået, siden Canfield var ombord i Alvin I, er der imidlertid udviklet avancerede fjernstyrede og ubemandede fartøjer, der på dagslange ture kan indsamle og filme mange flere data, end den nye Alvin kan på sine begrænsede og overordentligt kostbare ture.

Når Donald Canfield ser bort fra den personlige oplevelse, en forsker kan få i dybhavet, kan han ikke få øje på de helt store fordele ved at bygge en forbedret udgave af Alvin.

»For forskeren er det i princippet lige meget om en bakterieprøve er indsamlet af en arm, der er styret via et joystick på et skib eller en arm, der er styret af et joystick i en ubåd,« mener han.

Professor i geokemi, Ronnie Glud, der har orlov fra Marinbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet og pt. er tilknyttet Scottish Association for Marine Science, har også svært ved at forstå, hvad verden skal med en ny Alvin.

»Det undrer mig, at USA bruger ressourcer på den, når udviklingen alle andre steder går i retning af at udvikle ubemandede fartøjer, som kan fjernstyres fra et skib. Ubemandede fartøjer i dag har flere fordele end de bemandede, når det gælder dybhavsudforskning. For det første er de meget billigere, de kan være længere tid afsted og de har panorama-kamaraer med, som giver det bedste "udsyn". Og nok så vigtigt: Det er ikke ufarligt at befinde sig i en ubåd på 4.000 meters dybde, så også af sikkerhedsmæssige årsager er det bedre at sende et fjernstyret fartøj af sted i stedet for et bemandet,« mener han.