Hjulene under det store Herkulesmilitærfly slipper startbanen og stiger brat mod himlen. Inden flyet er nået i vandret stilling, dykker det pludselig og uden varsel. Muligvis laver piloten en undvigemanøvre for at undgå skud - det står hen i det uvisse. Flyet har kurs direkte mod jorden.

Thomas Ørvad Jensen sidder kun på et halvt sæde med en strop om livet. Han oplever, at hans krop bliver fire gange så tung, og hans brystkasse bliver presset ned mod knæene.

I midten af flyet står en stor pickup-truck spændt fast med nogle tykke kæder. Da flyet ændrer kurs mod jorden, løfter forenden af trucken sig en halv meter - og hamrer så direkte ned i gulvet.

»De fire mænd, som sad på den modsatte side, nåede kun lige at flytte fødderne. Ellers havde de mistet tæerne,« fortæller Thomas Ørvad Jensen.

Hjemturen blev den mest dramatiske oplevelse, da den 40-årige våbeningeniør otte døgn i juni var udstationeret i militærlejren Camp Bastion i den krigshærgede afghanske Helmand-provins.

Overophedet kampvogn
Som civilansat i Forsvarets Materieltjeneste er det en del af Thomas Ørvad Jensens jobbeskrivelse, at han skal stå til rådighed også i områder med krig. Da han i juni blev sendt til Afghanistan var det for at lave målinger og modifikationer på de kampvogne, som ikke kunne klare varmen.

Forholdene i den stegende sol i Afghanistans støvede ørken er nemlig ekstreme. Det mærkede Thomas Ørvad Jensen straks, da han ankom til Camp Bastion:

»Når man stiger ud af flyet, træder man direkte ud i osen fra motoren. Og man tænker, jeg skal bare væk fra denne her varme, men selv om man bliver ved med at gå og gå, er det kun lugten, der forsvinder. Det er virkelig helt sindssygt varmt,« fortæller han.

Noget af det vigtigste, han har lært på sin tur, har netop med støv og varme at gøre.

»Når et køretøj står i Solen, bliver det måske 60-70 grader varmt. Så når man skal op og ned af sådan en metalkasse, så brænder man sig. Jeg har fået en meget bedre forståelse af, hvad støv og varme gør ved maskinerne. Selv om man tester derhjemme, bliver det aldrig det samme,« fortæller han.

Den sidste vilje
Selv om Thomas Ørvad Jensen ikke bevægede sig uden for lejren i den uge, han var i Camp Bastion, trængte krigens barske realiteter sig på ved flere lejligheder. Første gang da han straks efter ankomsten fik stukket en formular i hånden:

»Lige inden de sagde godnat til os, fik vi udleveret en kuvert, hvor vi lige skulle overveje vores sidste vilje og begravelse. Lige dér går det op for mig, at det her er alvor,« beretter han.

Dagen før ankomsten var en pansret mandskabsvogn kørt på en mine, og besætningen var kommet til skade. Én havde fået trykket rygsøjlen, én havde fået knubs på benene, og chaufføren havde brækket begge ben.

»Dem mødte vi så, som det første, da vi kom derned,« fortæller han.

I løbet af de otte dage i militærlejren oplevede han én ulykke. En mandskabsvogn magen til den, han er nede for at lave målinger på, har ramt en vejsidebombe.

»Det var en stærk oplevelse. Besætningen var selvfølgelig chokerede. De virkede fattede, men jeg kunne se i øjnene på dem, at de var rystede,« fortæller han.

Jeg har givet mit ord
Inden han skulle af sted, gjorde Thomas Ørvad Jensen sig forskellige overvejelser omkring turen - blandt andet hvorvidt rejsen var det værd.

»Ens familie påvirker jo også én. Jeg talte meget med min kæreste om det. Hun støttede mig i beslutningen, men hun var også meget forbeholden,« siger han.

Der var flere grunde til, at han valgte at tage af sted.

»Jeg vidste, at det var farligt, men det er jo en del af jobbeskrivelsen. Og det er nødvendigt at vise over for de andre, at man har viljen til at gøre noget,« siger han.

Om kort tid skal han til Afghanistan igen. Selv om han ikke glæder sig, er han nødt til det.

»Jeg kender mange af dem, der bruger køretøjerne. Og jeg har givet mit ord til vognkommandøren på et af køretøjerne om, at jeg kommer ned og monterer et kamerasystem. Og det skal jeg selvfølgelig holde,« siger han.

Læs i næste uge om bygningsingeniør Gill Prices oplevelser i Irak og Rwanda, hvor hun var udstationeret for at genopbygge landsbyer og vandforsyning.

- I oktober 2001 invaderede USA-ledede Nato-styrker Afghanistan og fordrev det daværende talibanregime. Siden da har situationen i landet været ustabil. Talibankrigere fortsætter kampen mod Nato-soldaterne fra bjergene.

- Danmark har hele tiden støttet missionen med våben og soldater, og på nuværende tidspunkt befinder der sig 550 danske soldater i landet. Deres opgaver består hovedsaglig af genopbygning og bekæmpelse af Taliban.

- At man skal have mange flere aspekter med, når man udvikler materiellet. Det vil sige, man skal huske på, hvordan forholdene er, dér hvor materiellet skal hen. Og så skal man virkelig huske at lytte til dem, som bruger udstyret.

Ingeniører, der arbejder i verdens brændpunkter, er i fokus i denne serie. Hvilke særlige udfordringer skal de håndtere, og hvilke erfaringer kan de tage med hjem? Hvilke personlige overvejelser har de gjort sig om at være i farezonen?