Kinas umættelige appetit på nye og renere kulkraftværker har støvsuget verdensmarkedet for avanceret superstål. I 2007 hævede den kinesiske centralregering miljøkravene til fremtidige kulkraftværker, som fremover officielt skal tilhøre samme højeffektive gruppe som for eksempel de danske kulkraftværker.

»Men virkeligheden er, at ikke alle nyopførte værker er højeffektive,« siger Energistyrelsens Kinaspecialist, Ole Odgaard.

»For efterspørgslen efter såkaldt austenitisk stål til højeffektive kedler er så stor, at verdensmarkedet slet ikke kan følge med.«

Derfor fortsætter Kina med at opføre kulkraftværker, baseret på ældre teknologi med den konsekvens, at den samlede udledning af CO2, svovl, NOx og støvpartikler fortsætter med at stige. Som Ingeniøren skrev i sidste uge, har Kina i de seneste to år i gennemsnit åbnet fire nye kulkraftværker om ugen.

Problem for resten af verden
De kinesiske miljøkrav har skabt store problemer for energiselskaber over hele kloden, fordi de globale stålmarked er blevet så rødglødende, at der er opstået akut mangel på austenitisk stål, som er en særlig stærk rustfri stållegering.

Denne mangel vil sandsynligvis tvinge europæiske og nordamerikanske energiselskaber til at udsætte deres planer om en hurtig introduktion af den næste generation af langt mere effektive og CO2-besparende kulkraftværker. Denne type kraftværker kaldes også ultra-superkritiske kraftværker.

»Konsekvensen af den øjeblikkelige mangelsituation er, at det lige nu er vanskeligt at gennemføre de projekter med ultra-superkritske værker, som er planlagt rundt omkring i verden,« siger adjungeret professor John Hald fra DTU's Institut for Mekanisk Teknologi.

Han peger på, at det vil tage en rum tid før der er etableret den nødvendige produktionskapacitet for austenitisk stål.

»Her i Europa vil denne flaskehals navnlig give Tyskland problemer, fordi deres kulkraftstrategi helt og holdent er bygget op på etableringen af nye ultra-superkritiske kulkraftværker,« siger John Hald.

Japansk monopol
Problemets kerne, det austenitiske stål, er et helt uundværligt råmateriale i den næste generation af 'grønnere' kulkraftværker.

Den særlige form for rustfrit stål bruges til overhedere (den samling rør øverst i kedlen som dampen sendes igennem for at trække den sidste varmeenergi ud af kullene), som i fremtidens kraftværker skal kunne tåle metaltemperaturer helt op til 630-650 grader celsius.

Det er de japanske stålfirmaer, der har drevet udviklingen på verdensplan, og som er særligt rustede til at levere netop denne ståltype, og her har det igangværende kinesiske kulkraftboom fyldt ordrebøgerne op i mere end to år frem i tiden. Det skaber ifølge John Hald store problemer for de store kedelfirmaer og skaber en flaskehals i forhold til at skabe mere effektive kulkraftværker.

Gode forbindelser redder Dong
Også Dong Energy er konfronteret med mangelsituationen i forbindelse med selskabets planer om at opføre et 1.600 MW stort kulkraftværk ved den nordtyske by Greifs­wald - et projekt til omkring 15 milliarder kroner.

»Det var meget svært at skaffe stålet til projektet i Greifswald, men det lykkedes,« siger Dongs teknologichef, Rudolph Blum.

Og en stor del af æren for dette resultat tilskriver han det faktum, at Dong Energy og DTU's Institut for Mekanisk Teknologi har samarbejdet tæt med de japanske stålfirmaer om at udvikle det nye martensitiske stål, P92, til tykvæggede samlekasser og dampledninger. P92 er i dag rygraden i ethvert avanceret 600°C kulfyret kraftværk.

»Et mere end 20-årigt etableret forskningssamarbejde mellem Danmark og Japan har hjulpet meget og givet os gode kort på hånden, da vi skulle have adgang til de nødvendige stålleverancer, men det var alligevel en vanskelig proces,« siger Rudolph Blum.

Dong må revurdere planer
Rudolph Blum medgiver dog, at markedet er så overophedet, og at også Dong Energy må vurdere sine ekspansionsplaner i lyset af den akutte mangelsituation.

»Ingen tvivl om, at mangelsituationen påvirker os og vil tvinge os til at tilpasse vores kommende udbygningsplaner med situationen på verdensmarkedet,« siger Rudolph Blum.

Ifølge Rudolph Blum er energiselskaberne så ivrige for at få fat i de særlige ståltyper, at de forsøger at lægge beslag på leverancer mange år ude i fremtiden og accepterer særlige købsordninger, hvor energiselskaberne på egen hånd går ud på rørmarkedet og forsøger at skaffe sig de nødvendige leverancer direkte ved stålværket til efterfølgende brug for kedelproduktionen.

Baggrunden for, at japanerne i dag næsten har monopolstatus på leverancer af austenitisk stål, er, ifølge Rudolph Blum, at japanerne fortsatte med at forske i nye ståltyper til kraftværkssektoren i 1980'erne, hvor den globale kulkraftsektor ellers kun i meget beskedent omfang anlagde nye kraftværker. Forskningsinvesteringerne viste sig at give bonus en årrække senere, da industrialiseringen i navnlig Kina og Indien fik efterspørgslen på nye, effektive kraftværker til at stige eksplosivt.

- Højere virkningsgrad i kulkraftværker skabes ved at øge tryk og temperatur i kedlen. Forudsætningen er stærkere materialer. Rørene i de såkaldte overhedere bliver udsat for meget høje temperaturer og skal derfor bestå af såkaldt austenitisk stål, der gør det muligt at hæve damptilstanden i kedlen til 300 bar og 600 grader celsius.

- Sumitomo og Tenaris NKK er de største producenter af den særlige stål­type. De europæiske stålværker arbejder på at udvide produktionskapaciteten.