Held og lykke
Lige nu er situationen grotesk: Vi har for flere millioner kroner ude i tilbud til eventuel afvikling fra starten af 2009.
Dette er norm, i projektbrancher. Noget, som man skal vænne sig til. Hvis man holder ud, og overlever i 5-6 år, begynder det at glide.
Problemet, som knækker mange, er dette, et eksempel:
A. Markedet er ofte lille, i starten, fordi man ofte kun har én snæver kompetence. Man har reelt ikke råd til at få nej hos de rigtige kunder.
B. På grund af A: Man er ofte nødt til at udføre en ubetalt og uopfordret analyse, om hvad de få vigtigste kunder har behov for at indkøbe. Uden at kontakte disse kunder. Dermed, når man endelige besøger dem, er chancen for at få et ja, meget større. Fordi man imponerer dem.
C. Nu begynder selve forhandlingen om et projekt. Der er måske allerede forsvunden to måneder i fase B, og nu går der let ni måneder mere, med at forhandle, fordi kunden ikke kan beslutte sig, og fordi kunden behøver at skaffe et budget, som ofte betyder at et årsskifte skal ske.
D. Selve projektet udføres. Ofte forventer begge parter, at projektet vil være afsluttet i løbet af 3-6 måneder. Men, kunden vil næsten altid forlange ændringer i løbet af arbejdet, og meget let går der yderligere 12 måneder, før projektet er færdigt. Og først da, på afleveringsdagen, vil den sidste rate af kundens pris blive betalt.
E. Deraf problemet: Man skal ofte selvfinansiere cirka halvandet års løn, for hver eneste ansat, og også sig selv, som ejer af et selskab.
F. Heraf erfaringen, at hvis et selskab skal kunne overleve, skal det have en voldsom indsprøjtning, mange millioner, som startkapital, for at kunne komme i omdrejninger. Det har man ofte ikke råd til som iværksætter, og det betyder barske og magre år i begyndelsen. Når man tillægger, at man altid begår nogle skæverter i de første 4-5, det vil sige kontante tab, har man billedet, af tyngden, i den byrde der skal slæbes.
G. Mens alt dette foregår, fordi man ligner at oparbejde et stort minus i regnskab, vil man blive korsfæstet af skattevæsen. Dansk skattevæsen hader iværksættere. Man bliver dræbt, svinet til, og også forsøgt udplyndret med ulovlige metoder, af skattevæsenet, eller som minimum narret ved hjælp af bevidst ond vilje hos skattevæsen. Jeg har i min fortid som iværksætter oplevet, at Københavns kommune forlangte en bunke penge af mig i skat, og jeg blev truet. Det tog mig seks måneders kulegravning, at finde kommunens regnefejl. Jeg kan overhovedet ikke anbefale nogen i Danmark, at være iværksætter. Tag hvor som helst hen, og bliv iværksætter, bare det ikke er i Danmark.
H. Derfor: Hvis man virkelig vil være iværksætter, en sådan martyr, i Danmark, så bør man stille et krav til sig selv, at man forlanger at låne 20-30 millioner i en bank, før man begynder. I det mindste bliver man så taget alvorligt af skattevæsen, og man har råd til at forsvare sig imod skattevæsen, og man har kapital til de første magre år, og også til at optræne ansatte. Problemet er, at det er vanskelig at låne en sådan sum af penge, medmindre at man har forbindelser til topledelsen i en bank. To af mine klassekammerater, knap nok myndige, lånte et stort beløb og købte Rosti, den fabrik der laver køkkenskåle, og det morede de sig med, indtil et enormt tab var en realitet. Da blev de sparket ud, men, banken tilgav dem al gæld. Lykken er at have en far eller mor, der kender nogen godt, der sidder højt oppe i en stor bank.
J. Pas på med at stole på succeshistorier, og efterlign dem aldrig nogensinde. De er altid løgn. Der er altid en særlig forklaring bag succeser, eller, al påstået succes er løgn. Eller, der foregår svindel, eller, der bliver gået over stregen, i forhold til enhver etik og moral. Ægte succes, og vel at mærke ærlig succes der ikke stjæler noget fra andre, kræver hårdt arbejde, i lang tid. Den eneste undtagelse, er hvis man tilfældigt vader ud i et vækstmarked. Hvis der er voldsom vækst, kan de etablerede konkurrenter slet ikke følge med, og så kan hvilke som helst idioter være med. Sådan var fx IT-markedet i de første 10 år, og sådan var dot-Com markedet også, i de første cirka 5 år. Timing, er meget vigtigt, og held.
K. I det mindste keder man sig sjældent, som iværksætter. Desuden har man den fornøjelse, at man kan fyre sine kunder. Det gjorde jeg meget, efterhånden som jeg blev erfaren. Visse kunder er spild af tid, eller møgirriterende, ud med dem!
9
