Mand krydser Den Engelske Kanal med jetdreven vinge på ryggen
Schweizeren Yves Rossy vil springe ud fra et fly og stryge tværs over Den Engelske Kanal med 190 kilometer i timen kun fastspændt til en vinge med petroleumsdrevne jetturbiner.
Læs mere om
Dokumentation
Til daglig er Yves Rossy Airbus-pilot for Swissair - men i morgen vil han kun have sig selv som passager. For den schweiziske pilot håber at blive den første, der flyver tværs over Den Engelske Kanal på en vinge med jetturbiner.
Rekordforsøget foregår i morgen torsdag med udspring fra et fly over Calias. Derefter vil han tænde for motorerne, forsøge at opnå en fart på 190 kilometer i timen og så forhåbentlig lande 15 minutter senere på den anden siden af kanalen i Dover. Hans nuværende rekord i at holde sig i luften lyder på 8 minutter.
Yves Rossy har selv opfundet og bygget sin enkeltvinge i sin garage. Vingen vejer cirka 55 kilo og indeholder fire simple petroleumsdrevne jetturbiner. Yves Rossy kontrollerer bevægelserne i luften med sit hoved og sin ryg.
Hvis han kommer i modvind med en vindstyrke, der er mere kraftig end 16 kilometer i timen, har Yves Rossy ikke nok brændstof til at fuldføre turen.
Rossy har valgt at flyve samme rute fra Calais til Dover som den franske opfinder og ingeniør Louis Blériot, der for 99 år siden vovede at krydse den Engelske kanal i en flyvemaskine.
National Geographic streamer forsøget live, mens flere af Yves Rossy testflyvninger kan ses på YouTube.






