/energi

Hul i permafrosten: Metan bobler op til overfladen

Forskere ombord på et russisk skib har fundet beviser på, at metan-udsivning fra havbunden er så intens, at metanet ikke når at opløse sig i havet. Det fortsætter op til overfladen som 'metanskorstene'.

Klik for at se billedet i stort

Når temperaturen stiger i frosne søer begynder mikroorganismer på bunden at producere metan. Drivhusgassen stiger op til overfladen og bobler ud gennem våger i overfladen. (Illustration: UNEP)


Læs også

Af Anne Marie Primdal, onsdag 24. sep 2008 kl. 10:25

På en ekspedition i de sibiriske egne har en gruppe forskere dokumenteret en intens udsivning af metan, der er 21 gange stærkere som drivhusgas end CO2.

»I går kunne vi for første gang dokumentere et område, hvor udsivningen af metan var så intens, at metanet ikke havde tid til at opløse sig i havvandet, men steg op til overfladen som metanbobler,« fortæller professor Örjan Gustafsson fra Stockholms universitet til den britiske avis The Guardian.

Metan har længe været kendt som en afgørende bidragsyder til global opvarmning. Den varme, som gassen skaber, kan også gøre permafrosten ustabil, hvilket vil frigive endnu mere metan fra havbunden.

Eksperter udtrykker skepsis
Klimaeksperter udtrykker dog forsigtighed omkring forskernes opdagelser, som endnu ikke er udgivet, men snart offentliggøres i et videnskabeligt tidsskrift.

Det er ikke en nyhed, at gas formes i magasiner under jorden og havet. Der eksisterer enorme mængder i Arktis, men det vil kræve særlige omstændigheder, inden der vil forekomme store udsivninger.

I visse områder fandt forskerne, at koncentrationen af gassen var 100 gange større end normalt. Afvigelserne blev dokumenteret i det Østsibiriske Hav og i havet ved Laptev, som dækker titusinder af kvadratkilometer.

»Den traditionelle tanke er, at der har været et 'permafrost-låg' på den sibiriske havbund, som ville tilbageholde de massive reservoirer af metan. Men det stigende antal af beviser for udsivning af metan i det utilgængelige område kan antyde, at permafrost-låget er begyndt at gennemhulles, og derved lækker det metan,« siger Örjan Gustafsson.

Dr. Lorenz Schwark fra universitetet i Køln forklarer, at metan-udsivning førhen er blevet filmet af robotkøretøjer ved Vancouver Islands kyst i Canada.

Problemet er, at der kun har været få dækninger af Rusland og Sibirien på land og i havet, og dataene ikke har været stærke. Derfor foregår der en del spekulation, mener han.



24. sep 2008 kl 11:05

Christer Møller With

Stærk metan

"På en ekspedition i de sibiriske egne har en gruppe forskere dokumenteret en intens udsivning af gassen metan, der er 21 gange stærkere end CO2."
Er det når de lægger arm eller..? :-)


24. sep 2008 kl 11:05

avatar

Flemming Rasmussen

En stærk gas

"På en ekspedition i de sibiriske egne har en gruppe forskere dokumenteret en intens udsivning af gassen metan, der er 21 gange stærkere end CO2."

Hmmm ? stærkere til hvad ? ;o))


24. sep 2008 kl 11:31

Asger Hyldgård

Stærk drivhusgas

Der er formentlig tale om dens egenskaber som drivhusgas med hensyn til hvor stærk den er.

Der skal så 21 gange så meget C02 til for at skabe samme drivhuseffekt som methan.


24. sep 2008 kl 11:35

avatar

Peder Wirstad

Enda en "ikke-nyhed"

>>Dr. Lorenz Schwark fra University of Cologne i Tyskland forklarer, at metan-udsivning førhen er blevet filmet af robotkøretøjer ved Vancouver Islands kyst i Canada.<<

Det har man også flere billeder af fra bunden af Nordsøen - altså at der er lækager i havbunden, hvor methan bobler op.

Mere end 90% af al olie og gas, der er dannet i undergrunden, når organisk bundfald begraves i sedimenter og omdannes til kul, olie og gas, siver op til overfladen og fordamper eller bliver "spist" af bakterier. (En del af det tungeste olie er desuden i nogle områder lagret som oliesand)

Olie og gas i undergrunden ligger ikke, hvor det er dannet. Det, der kan udvindes er tilfældigvis blevet fanget i lommer af tætte bjergarter på vejen op til overfladen, hvor det søger op pga. den lille vægtfylde sammenlignet med vand, der ellers altid fylder porer i undergrunden.

At nogle personer med "klimaparanoia" og en dårlig geologisk viden formår at gøre dette til en international nyhedssag siger lidt om den stigende paranoia, som klimadebatten har henført en del af pressen i. - Ikke at der ikke er et problem - men disse konstante skræmmekampagner gør folk mere forvirrrede og handlingslammende, end det fremmer moivationen til at gøre noget realistisk ved problemet.


24. sep 2008 kl 12:00

Magnus Bredsdorff

Re: Stærk metan

Er det når de lægger arm eller..? :-)

Hej Christer og andre debattører.

Der er, som det allerede fremgår af debatten, tale om, at metan som drivhusgas virker 21 gange stærkere end CO2.

Beklager unøjagtigheden.

Mvh.

Magnus Bredsdorff
Ingeniøren


24. sep 2008 kl 12:15

Gunnar Ericsson

"Ikke-nyhed"

Jeg er helt enig med Peder Wirstad om "klimaparanoia". Her i Finland er man ikke så paranoid (jeg ved ikke rigtigt hvad som foregår i finsksprogede aviser) som f.ex. i Sverige.
Jeg såg ett TV-program for et år siden der danskeren Svendsmark gjorde rede for sine (och andres) tanker om opvarmningen.


24. sep 2008 kl 12:48

avatar

Ole Thomsen

Re: "Ikke-nyhed"

At et fænomen, som formentlig "altid" har fundet sted, men nu (muligvis) ser ud til at være i accelleration, er da et problem, hvis det har indvirkning på drivhuseffekten.

Da interessen herfor kan være af nyere dato (hvor veludforsket er den sibiriske tundra lige?), er det tænkeligt, at der kan være usikkerhed om tempoet.

Men opvarmning af permafrosten er da ikke nogen bagatel


24. sep 2008 kl 13:41

Niels Springer

Sibirisk havbund og andre mærkværdigheder

Dette indlæg værker meget uklart. Sibirien er et område i Asien og der er ingen havbund, men måske nogle søer - så er det fra søbunden der siver methan op ? Hvis det er Polhavet der menes, så er der ikke permafrost på havbunden. Permafrost er defineret som et permanent frossent underjordslag som ganske rigtigt findes i store områder af Sibirien, men altså ikke på havbunden. Hvis der siver methan op fra havbunden kan det evt. komme fra lag af gashydrater, men det er noget ganske andet end permafrost. Så kunne A.M. Primdal venligst kaste lidt mere lys over sagen, så det hele ikke ender i det rene vrøvl.


24. sep 2008 kl 14:07

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: "Ikke-nyhed"

Nej nyheden ville være, hvis man havde fundet en metode til at "indfange" methanen og anvender den til energiproduktion, til gavn for en energihungrende verden.


24. sep 2008 kl 14:08

avatar

Troels Halken

Re: Re: "Ikke-nyhed"

ser ud til at være i accelleration

Men hvis det er første gang at man har forsøgt at kvantificere udsivningerne, så kan man vel ikke tale om at man kan detektere en accelration?

Vh Troels


24. sep 2008 kl 14:53

Tyge Vind

Endda et ikke-problem

Til:
"Enda en "ikke-nyhed"
Af Peder Wirstad, 24.09.2008 kl 11:35"

Tak for et nøgtert indlæg, om en aktuel skræk.

Overalt på søer ser man disse, hos os op til ~100 m^2 store gasbobler under isen, og er man lidt fingernem, kan to mand få meterhøje flammer op fra cm store huller i isen.

Der strømmer nok hele tiden store mængder brændbar gas op gennem både jord- og vandoverflader, men mon ikke gassen brænder af på naturlige måder nogenlunde hurtigt?

For mig er klimaforandringer ikke noget problem, men snarere en kilde til (naturlig) udvikling OGSÅ for menneskehedens kommende generationer.

Vor efterkommere vil nok ikke kritisere os for,hvad vi gør eller ikke gør, lige så lidt som vi kritisere våre forgængere for at have opfundet et landbrug, som har ledt til dagens befolkningstilvækst:
http://www.sengpielaudio.com/U....htm

Mvh Tyge


24. sep 2008 kl 17:49

Robert Medin

skræmmende

Det var dog et væmmeligt tankevækkende link du har fundet der Tyge.
Mvh Robert


24. sep 2008 kl 19:20

john jørgensen

Re: Endda et ikke-problem

Hej Tyge, det link er den bedste begrundelse jeg længe har set for at lade Fogh, Bush og Mc Cain-banden blive siddende.
Ang metan, kunne vi ikke, lisom med alger, finde nogen bakterier der kan lave noget fornuftigt ud af metanen?


24. sep 2008 kl 23:16

Henrik Mai

Re: Sibirisk havbund og andre mærkværdigheder

Hej Niels
Det ville nok hjælpe på forståelsen hvis du gik tilbage til kilden, fx http://www.climateark.org/shar...mate
Det der omtales, foregår på den sibiriske sokkel og ikke på land. Og det er ikke rigtigt at der ikke findes permafrost under havet. Det er dokumenteret både nord for Sibirien og nord for Alaska.
Men at der er tale om "huller" i permafrosten lyder mærkeligt, da den formentlig er meget tyk. Og den illustration der følger med artiklen er direkte misvisende. Jeg gad vide hvor den stammer fra?
Der er formentlig tale om optøning af permafrosne tørvelag som indeholder methan. Dette har været kendt længe i Sibirien og er bl.a. refereret i en artikel i The Guardian i 2005:
http://www.guardian.co.uk/envi...nge1
Der er næppe tvivl om at det er et stort problem med optøning af permafrosten og især under havet, hvor reduktionen af isdækket meget hurtigt vil føre varme ned til bunden og accelerere optøningen.
H.MAI


24. sep 2008 kl 23:33

avatar

Troels Halken

Re: Endda et ikke-problem

Vor efterkommere vil nok ikke kritisere os for,hvad vi gør eller ikke gør, lige så lidt som vi kritisere våre forgængere for at have opfundet et landbrug, som har ledt til dagens befolkningstilvækst

Måske de vil kritisere os, hvis vi anvender en stor del af deres fremtidige økonomiske vækst til noget ganske virksningsløst?

Kigger lige på dit link.

Vh Troels


26. sep 2008 kl 09:50

eno rasmussen

Lidt fakta om metan (wiki)


http://en.wikipedia.org/wiki/M...hane

Har hørt om det her problem tidligere (ca 2 år siden)
Hvor det blev fremstilet som et lag af frossent metangas.

Forklaringen gik på at trykket fra vandet og temperaturen til sammen hold metanen fanget på havbunden. men pga den "varmere" jordklode frygtede man at det ville blive frigivet til atmosfæren.
Men de fremstillede også den teori at det er sket før altså ved tidligere istider.

Mener det var et viden om prgram jeg så det i.

Mvh e.r


27. sep 2008 kl 09:57

Tyge Vind

2*Re: Endda et ikke-problem


Svar til Troels:
Re: Endda et ikke-problem
Af Troels Halken, 24.09.2008 kl 23:33

Troels skriver:
"Måske de vil kritisere os, hvis vi anvender en stor del af deres fremtidige økonomiske vækst til noget ganske virkningsløst?"

Hvad tænker du på, f eks.?

Tænker vi på pyramider og rumfart, kan vi konstatere, at de nok har og kommer til at fremme turistindustrien over alle drømmegrænser. 10 % på en generation (30 år)?

Troels skriver:
"Kigger lige på dit link."
http://www.sengpielaudio.com/U....htm

Det svarer til 1 % om året, men det er måske ikke lige så skræmmende som den rige befolknings stigende sløseri, som jeg uden modargument på ing.deb har anslået til 10 gange (1000 %) på 30 år!
Det svarer til 8 % pr år!

Er der nogen, der kan finde fem (graverende) fejl i disse overvejelser?

Mvh Tyge


01. okt 2008 kl 08:46

Tyge Vind

Fem fejl


1) "Det svarer til 1 % om året". Af on line visningen af befolkningsstigningen fremgår ikke, at stigningen har været exponentiel.

2) "Det svarer til 1 % om året". Af on line visningen af befolkningsstigningen fremgår ikke, at stigningen vil fortsætte at være exponentiel.

3) "Det svarer til 8 % pr år!" Af mine iagtagelser over 5 generationer (150 år) fremgår ikke at vort sløseri er steget exponentielt.

4) "Det svarer til 8 % pr år!" Af mine iagtagelser over 5 generationer (150 år) fremgår ikke at vort sløseri vil stige exponentielt i fremtiden.

5) Den femte fejl er at udsagnene 'kun' omfatter fire fejl, hilser Tyge

PS: Dette for at folk skal se alle og tænke over misbruget af statistiske metoder.
Men et vist sløseri må vi vel indrømme?


01. okt 2008 kl 09:23

avatar

Troels Halken

Re: 2*Re: Endda et ikke-problem

Hej Tyge,

Jeg forstår ikke dit indlæg eller om det rent faktisk er et svar/spørgsmål til mit indlæg?

Hvad tænker du på, f eks.?

At hvis vi hæver energipriserne med en faktor 3-4, fordi energien nu skal være co2 neutral, så vil det have en stor betydning for den økonomiske vækst fremover. Noget af det brændstof som har holdt gang i en høj økonomisk vækst, siden den industrielle revulotion, er adgangen til billig energi.

For os i DK er det ikke et stort problem, da vi har styr på vores, men befolkningerne i Asien, Afrika og Sydamerika er knapt så heldigt stillet. Hvis deres økonomiske vækst begrænses til 0-1% pr. år, kommer det til at tage meget lang tid før de får bugt med fattigdommen.

Vh Troels


23. nov 2008 kl 13:40

Tyge Vind

Efterklog


Troels må undskylde et forsinket svar, men jeg venter stadigvæk på indvendinger mod teorien om ti gange stigende sløseri for hver generation, 30 år.

Uden indvendinger, kan jeg konstatere, at vi tror på 8% stigning af sløseriet om året; det er jeg en smule forbavset over, så mange som skriver om at spare.
Indenfor mit fag, energi, har vi i stort set regnet med 7% pr år dvs. en fordobling på 10 år. (7,6 gange pr. generation). Gennem de sidste 50 år.

De anstrengelser, mange nu ønsker at gennemføre for miljøet, leder måske til et forøget sløseri.

Men generationsmodsætninger er noget helt andet:

P. H. Kamp skriver om 'ældrebyrden' i f. eks.
"Hadegenerationens efteruddannelse.
Af Poul-Henning Kamp, søndag 16. nov 2008 kl. 12:04.
Hadegenerationen var dem der fik parcelhuset betalt af inflationen og som nu er på vej på efterløn og anden betalt aftægt.
Dem jeg selv plejer at kalde "ældrebyrden".
Der er andre der har fået øje på dem også, her er f.eks et glimrende overblik over hvad "The Shallowest Generation" har udrettet i USA.
Eller rettere: ikke har udrettet."

Den modsætning findes mellem samtidige generationer, og forstærkes vel af et stigende sløseri.
I de 4 - 5 generationer, jeg kan overse, har folk i 30 -40 års alderen altid ment, at 60 -70 åringer har det alt for godt, mens 60 -70 åringer mener, at de minsanten har levet på en lavere indkomst for en tryg pension.

De to begreber 'øget sløseri over 30 år' og 'generationsmodsætninger' skal ikke forveksles, selv om sløseriet forøger modsætningerne.
Vi bidrager alle til begge dele, hvis vi lever normalt længe.

Eller den nu unge generation tænker måske slet ikke på sin egen pension, spørger Tyge?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk