/energi

Affaldseksperter: Luk alle lossepladser inden seks år

Vi kan spare klimaet for 1,5 millioner ton CO2-årligt, hvis affaldet på lossepladserne brændes og genanvendes. For at fremskynde den udvikling bør deponering af affaldet stoppes inden seks år, lyder det fra 50 affaldseksperter.

Af Thomas Djursing, tirsdag 23. sep 2008 kl. 14:34

Det lugter af penge, som man ville sige i visse egne af landet. Og der er masser af både penge og særligt CO2-udledning at spare, hvis bunkerne af affald på landets lossepladser bliver brændt og genanvendt. Derfor foreslår 50 affaldseksperter, at alle landets lossepladser bliver lukket inden seks år, skriver Information.

Forslaget kommer i forbindelse med, at fagfolk fra hele landet har diskuteret lossepladsernes klimabelastning på Affaldscamp 08. Eksperterne er enige om, at man både lader værdier gå til spilde og belaster klimaet unødigt ved fortsat at deponere organisk affald på Danmarks cirka 50 lossepladser.

Affaldet udsender den hidsige drivhusgas methan i mængder svarende til en million ton CO2 om året, og hvis metallet fra lossepladserne genanvendes, kan der ifølge Affaldscamp 08 spares yderligere 200.000 ton CO2 årligt i forhold til, hvis metallerne skal udvindes fra miner og forarbejdes. Endelig kan man spare 300.000 ton CO2 ved at bruge affaldet som brændsel til el- og varmeproduktion.

Smider 500 mio. kr. væk årligt
»Regner man affaldets energiindhold om til olie, svarer det til, at man hvert år smider omkring 500 mio. kr. væk. Dertil kommer det metal, som sikkert udgør et par procent af affaldsmængden, og som det med dagens priser og kendt teknologi kan betale sig at udnytte til genanvendelse, « siger Jens Nejdrup, områdechef ved Center for Miljø i Københavns Kommune til Information.

Ifølge Jens Nejdrup er der brug for »et ekstra spark«, hvis affaldsbunkerne skal mindskes, og det mål mangler staten at gøre klart. Derfor er det nødvendigt med et klart mål om at lukke pladserne, mener Jens Nejdrup.

»Det er et ambitiøst projekt, men det er også realistisk, og vi synes Danmark bør gå foran. Det ville vække opmærksomhed på næste års klimatopmøde.«

De 1,5 millioner ton CO2, som Danmark årligt kan spare, hvis forbrænding og genanvendelse af affaldet bliver udført, er ikke uvæsentlig sammenlignet med de 7,6 mio. ton CO2, som Danmark ventes at skulle reducere med uden for kraftværks- og industrisektoren inden 2020, skriver Information.



23. sep 2008 kl 16:25

Tommy Andersen

Fjernvame og affald

Det er tidligere beskrevet her, hvorledes naturgaselskaberne forsinker udbygningen af fjernvarmenettet. Og det er fremført, at nedlagde man naturgas som opvarmningskilde og erstattede med fjernvarme, kunne meget store mængder af C02 spares.

Der sker næppe en skid i den sag, fordi der tjenes mange penge på gassen, som også er afgiftsbelagt, og det vil Regeringen ikke gå med til. Og så er fjernvarme - jo sådan lidt, uanset hvor intelligent det er, "socialdemokratisk beton"!!!

Omvendt er det indlysende, at forbrændiong af affaldet er det rette - og genanvendelse af det, der kan det; væk med lossepladserne.

Imidlertid må man gøre sig klart, at de store CO2sparelser, som skitseret ovenfor, kun er opnåelige, hvis fjernvarmenettet udbygges.

På trods af, at vi ikke har kapacitet til at brænde al affaldet, er der i store dele af året overskudsvarme, som ikke kan afsættes itil fjernvarme - også fra strømproduktionen.

Det ses derfor, at forbrændingskapaciteten skal udbygges, så den kan handle de øgede affaldsmængder; og der skal satses langt mere på, at producere strøm af affaldet, ny teknologi. Men alt andet lige: det nytter lidet, hvis ikke fjernvarmenettet udbygges.

Vi kunne derfor slå 2 fluer med et kæmpemæssigt smæk ved at nedlægge naturgasnettet; øge affaldsforbrændinmgen - og strøm herfra; og altså udbygge fjernvarmenettet radikalt.

Det ville være godt for landet - som helhed. Også fordi vores kæmpemæssige, relativt, grønne energiindustri ville få et ordentlig spark fremefter - og et smukt udstillingsvindue, som kan opleves i praksis på hårdt arbejde. Og det kan ved gud eksporteres!


23. sep 2008 kl 16:39

Benny J. Andersen

50

50 eksperter og ca. 50 lossepladser.

Er antallet af eksperter ikke lidt for højt estimeret ?

B.J.


23. sep 2008 kl 18:08

avatar

Troels Halken

Re: Fjernvame og affald

Det eneste der er at sige om den ting, er at det er dumt at lave el af affald og varme af gas. Det ville give mere mening hvis det var den anden vej rundt, eller endnu bedre, el af bege dele...

Vh Troels


23. sep 2008 kl 20:38

John Schmidt

Der mangler en del reelle fakta

Som ansat på en af de 50 deponier, er det overraskende for mig, hvordan 50 eksperter kan overse det faktum, at det siden 1997 ikke har været tilladt, at deponere brændbart affald på danske lossepladser. At der bliver deponeret organisk affald på alle 50 lossepladser er ikke rigtig. Det sker sikkert på enkelte lossepladser pga. manglende forbrændingskapasitet, men langt fra alle. På deponiet som jeg er tilknyttet bliver der ikke deponeret organisk affald. Og på de ældre nedlagte deponier, hvor der for ca. 20 år tilbage blev deponeret organisk affald, sker der idag en indvinding af methangassen, som tilføres en forbrændingsmotor, der omsætter gassen til el. Det er i øvrigt et lovkrav, at methangassen nyttiggøres mest muligt på danske lossepladser, hvilket stort set alle gør idag. Dermed skal det ikke være sagt at affaldet idag sorteres perfekt. Det gør det ikke og der kan forsat gøres meget endnu for at øge genbruget af affald, som idag deponeres.


23. sep 2008 kl 20:44

Tommy Andersen

Re: Re: Fjernvame og affald

Det organiske affald: slatne gulerødder, rådne tomater og salathoveder har ringe til negativ brændværdi. Selvfølgelig har de fede ting og lortebleerne mere. Men taget under ét: lav det endelig til biogas - og el "direkte".

I husholdningsaffaldet er det embalagen, der er cremen. Af organiske materaler papir og pap, men især af olie: plastik. Der er stor brændværdi. Burde det genbruges? Ideelt set; tjo ...da. Men hvis varmen bruges til fjernvarme og erstatter fossilt brændsel, hva'så? Så, også den gamle sofa, kommoden, smøreolien, industriaffald, byggeaffald etc,etc: det er cremen.

Så igen afhænger det hele af fjernvarmenettets udbygning.

Selvfølgelig kan vi lave el - på cremen. Lavtryks-dampturbiner er i rivende vækst og udvikling, grundet termisk elproduktion fra solenergi. Måske kunne vi anvende sterlingmotorer; andet? Det er der nogle i kredsen, der har faglige bud på.

Under alle omstændigheder skal vi udbygge forbrændingskapaciteten, lave helt nye anlæg, hvorfor ikke udstyre dem med det ypperste af det ypperste.

Der skal pustes innovation i det her og statsmidler og forskning - til gavns for miljøet og fremtidens eksport.

Jo Troels: Vi kan komme til at lave el af cremen af affaldet. En sidevirkning vil være, at vi om sommeren kan producere så meget, at vi kan reducere bruigen af kraftværkerne, som må bortkøle overskudsvarmen. Affaldforbrændingen vil især i indstriferien kunne klare det meste; der er jo enorme mængder af energi i skidtet.

Tommy.

PS Egentlig tror jeg, at dit gasstinkende organiske affald helst ikke skal med. Det hæmmer temperaturudviklingen og Carnot-effektviteten. Så lav det endelig til gas!


23. sep 2008 kl 22:31

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Fjernvame og affald

Modtaget d.d. fra Skatteministeriet:

Høringsbrev – teknisk høring

Med henblik på teknisk høring fremsendes Forslag til Lov om ændring affalds- og råstofafgiftsloven, kulafgiftsloven og forskellige andre love (omlægning af forbrændingsafgiften)
Der er ligeledes vedlagt et resumé af lovforslaget.
Skatteministeriet skal venligst anmode om eventuelle bemærkninger til forslaget senest mandag den 136. oktober 2008 kl. 12.00. Bemærkningerne bedes sendt til pafgft@skm.dk.
De modtagne høringssvar med bemærkninger og skatteministeriets kommentarer hertil vil efterfølgende blive sendt til Folketinget inden fremsættelsen af lovforslaget.
Det fremsatte lovforslag kan findes på www.skm.dk og www.folketinget.dk.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Louise Bank tlf. 3392 4496 eller Jørgen Damgaard tlf. 3392 4435.


24. sep 2008 kl 14:55

avatar

Kurt Aggesen

Om lossepladser, så langt er vi med samfundsafviklingen:

Opvaskemaskiner kan få deres levetid tredoblet ved at det kalkfjerner som bruges under opvasken tilsættes ved dosering i en anordning på friskvandsslangen, altså forinden opvaskebeholderen.


Ca. 75 % af opvaskemaskinerne som kommer på serviceværksted er pga. tilkalkning i vandtildeleren. Kun ca. 15% af opvaskemaskinerne som bliver defekte rundt i køkkenerne sendes til service, resten ryger på lossepladsen.

Jeg har selv foretaget manuel tilsætning af kalkfjerner ved tilløbshanen, men det er besværligt, og sådan en doseringsenhed enheden findes ikke på markedet.

Jeg har kontaktet et par af de største hvidevareproducenter, de bekræfter at det er som jeg siger, men de ønsker ikke at sætte denne kalkfjerner på deres maskiner (salget vil falde til ca. 25 % efter få år, fordi at ”forbruget af opvaskemaskiner” så bliver minimalt, denne markeds- mætningskurve er kendt fra andre brancher).

Indenfor transport- og energisektoren er det det samme, der kan jeg også henvise til konkrete eksempler. Ved udbredelsen af computeren er der opstået bjerge af elektronikskrot, lige nu er det er os skatteydere eller vore børn som er ved at blive fortrængt af disse lossepladser, hent pengene hos dem som produceret det.

Desværre, jo flere penge en har samlet, jo finere synes han, så jeg tror da ikke længere på at det nytter noget, vi jeg jo at også pengene samles i stakke.

Igen: de ønsker ikke at sætte denne kalkfjerner på deres maskiner fordi salget vil falde til ca. 25 % efter få år, dette er problemet!


25. sep 2008 kl 10:12

Nis Christian Vilain Raun

alle kan finde ud af at jagte landmænde, men men

Det køre godt, her tale vi om landmænde udleder både det ene og det andet. Og der er der tilmed jounal på alt. Men ingen ved noget om lossepladserne har en sikker bund? Ja en som skal sikre hvore drikkevand mod nedsivning af giftstoffer m.m.
Da jeg var ansat i Varmodan Energiteknik A/S lave de membran til bl.a. lossepladser, og der var kun dem og en anden firma der havde de fornødende godkendelser. Derfor tviler jeg på at alle hvor lossepladser er til strækkeligt sikret imod nedsivning.
Hvad er værst fourenet drikkevand på livstid, eller slippe for at reducer CO2 udledning?


25. sep 2008 kl 10:12

Nis Christian Vilain Raun

alle kan finde ud af at jagte landmænde, men men

Det køre godt, her tale vi om landmænde udleder både det ene og det andet. Og der er der tilmed jounal på alt. Men ingen ved noget om lossepladserne har en sikker bund? Ja en som skal sikre hvore drikkevand mod nedsivning af giftstoffer m.m.
Da jeg var ansat i Varmodan Energiteknik A/S lave de membran til bl.a. lossepladser, og der var kun dem og en anden firma der havde de fornødende godkendelser. Derfor tviler jeg på at alle hvor lossepladser er til strækkeligt sikret imod nedsivning.
Hvad er værst fourenet drikkevand på livstid, eller slippe for at reducer CO2 udledning?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk