Hidtil fjerneste gamma-udbrud er observeret
Nasas Swift-teleskop har observeret det hidtil fjerneste gammaudbrud nogensinde. Udbruddet stammer fra en eksploderende stjerne i Universets udkant 12,8 milliarder lysår borte.
Dette billede er sammensat af observationer fra bl.a. Swift og optiske teleskoper. Det viser udbruddet GRB-080913. (Foto: NASA/Swift/Stefan Immler)
Læs også
-
Stjerneeksplosion halvvejs ude i universet kan ses med det blotte øje
Læs mere om
Dokumentation
Når der bliver sat rekorder i sportens verden, er det normalt med sekunder og hundrededele. Lidt anderledes ser det ud, når det kommer til rekorder i rummet.
Gammaudbruddet, med navnet GRB-080913, har slået den hidtige rekord med 70 millioner lysår.
For Nasas Swift-teleskop har nu opdaget et gammaudbrud fra en eksploderende stjerne i Universets udkant, der er præcist 12,8 milliarder lysår borte.
Gammaudbruddet fandt sted mindre end 825 millioner år efter Universets skabelse fra en stjerne, der døde meget tidligt i Universets udvikling. Gammastrålerne aktiverede Swifts Burst Alert Telescope den 13. september, hvorefter Swift bestemte dets position til at være i stjernebilledet Eridanus. Blot to minutter efter rettede Swifts primære teleskoper mod opdagelsen.
Observationer fra Jorden
Også på jorden blev der fulgt med. Astronomer fandt den svage efterglød via et 2,2 meter langt teleskop opsat på La Silla i Chile.
I forskellige farveområder viste der sig det karakteristiske svage fald på grund af gasskyer mellem udbruddet og Jorden. Ud fra udbruddets rødskifte kunne man hurtigt bestemme dets enorme afstand fra Jorden.
Johan Fynbo fra København Universitet har via analyser af spektrummet fastslået rødskiftet til 6,7, hvilket gør det til et af de fjerneste kendte objekter overhovedet.
Lysrig eksplosion
Gammaudbrud er de mest lysrige eksplosioner i universet. De fleste sker, når kæmpestjerner løber tør for deres nukleare brændstof. Når deres kerne kollapser til et sort hul eller en neutronstjerne, dannes jetstrømme af gas, som strømmer ud gennem stjernen og videre ud i rummet. Her rammer den og opvarmer gas, som tidligere er blevet kastet bort fra stjernen. Herved bliver der skabt en klar efterglød.
Den tidligere rekord for et rødskifte var på 6,29, hvilket betød af objektet befandt sig 70 millioner lysår nærmere Jorden end GRB-080913.






