Cowi-rapport: Letbane er en elendig miljøinvestering
Dårlig samfundsøkonomi og begrænset gavn for miljøet. Sådan lyder konklusionen i andet udkast af Cowi og Tetraplans undersøgelse om en letbane langs Ring 3 i København.
»Miljøpåvirkningerne i form af støj og luftforurening vil være små for alle de fem strækninger.«
Sådan lyder en af konklusionerne i en endnu ikke helt færdiggjort undersøgelse, som Cowi og Tetraplan har lavet for 11 københavnske omegnskommuner, og som Ingeniøren har fået fat i.
En letbane langs Ring 3 i København får kun begrænsede konsekvenser for miljøet, fordi den får hovedparten af sine passagerer fra anden kollektiv trafik, mens den kun kaprer mellem 4.000 og 7.000 passagerer dagligt fra personbilismen. Samtidig bliver reduktionen fra biltrafikken modsvaret af forurening fra kraftværker ved elproduktion til letbanen.
Alligevel forsøger kommunerne at få letbanen med på regeringens trafikinvesteringsplan. Og de er selv parat til betale 20 procent af anlægsudgiften på mellem 4 og 5,8 milliarder kroner. Resten skal komme fra staten i form af 40 procent fra eventuelt kommende trængselsafgifter og 40 procent over finansloven.
Ifølge den nye undersøgelse "Vurdering af letbane langs Ring 3" går letbanens samfundsøkonomi i minus. Undersøgelsen omfatter fem alternative ringbanestrækninger, der gennemsnitligt har et samfundsøkonomisk resultat på -2,4 milliarder kroner. Og akkumuleret over 20 år: -4,1 milliarder.
Men det gør den bare til en forretning på niveau med metrocityringen, ifølge formand for letbanesamarbejdet, borgmester i Gladsaxe, Karin Søjberg Holst, der henviser til, at Cowi har lagt negative skøn ind:
»Letbanen ligger ganske nydeligt i forhold til metrocityringen. Desuden er den vigtig for den byvision, som de 11 kommuner er gået sammen om. Vi vil lave et attraktivt byområde for at forhindre uhensigtsmæssig byspredning, hvilket jo ville påvirke CO2-regnskabet negativt,« siger Karin Søjberg Holst.
De 11 kommuner er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup Albertslund, Brøndby. Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.
Skaber sammenhæng
Sidste mandag viste en anden undersøgelse fra Cowi, at den kollektive trafik ikke har fået flere passagerer efter massive milliardinvesteringer. Det skyldes, siger trafikforsker Henrik Harder, at der »ingen sammenhæng er mellem billetpris, kvalitetsniveau, antal afgange, og at den kollektive trafik er, hvor folk de bor og arbejder.«
»Det er den sammenhæng, som de 11 kommuner forsøger at skabe med dialogprojekt Ringbyen, som i dag holder sit første borgmestermøde, « siger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst om projektet, ifølge hvilket de kommende kommuneplaner sørger for at have fælles integrationsafsnit, hvor letbanen er forudsætning for den videre udvikling.
Lige siden 2000 har de 11 kommuner og region hovedstaden arbejdet for at få en letbane, som Cowis undersøgelse nu viser, vil få mellem 45.000 og 58.000 passagerer, hvilket svarer til flere S-togsgrene. Flest kommer fra busserne, som får 21.000-28.000 færre påstigere, mens S-togene får gavn af letbanen.
Letbanens drifts- og vedligeholdelsesudgifter udgør mellem 97 og 136 millioner kr. år. Alligevel bliver driftsresultatet positivt på fire af alternativerne, men negativt på strækningen mellem Lundtofte og Avedøre Holme.
Indtil videre er Århus den kommune i Danmark, der er tættest på at etablere en ny letbane.
De fem alternative letbanestrækninger er:
1) en 19,6 km lang bane mellem Lundtofte og Glostrup til 4,0 mia. kr.
2) en 25,5 km lang bane mellem Lundtofte og Brøndby til 4,9 mia. kr.
3) en 28 km lang bane mellem Lundtofte og Ishøj til 5,2 mia. kr.
4) en 30,5 km lang bane mellem Lundtofte og Avedøre H til 5,6 mia. kr. og
5) en 32,5 km lang bane Lundtofte-Glostrup-Brøndby og Ishøj til 5,8 mia. kr.
Fakta om letbaner:
En letbane kører på skinner, men den er lettere og fylder mindre end tog og 2,50-2,65 meter bred, hvilket giver god komfort og giver den tilstrækkelig plads på gaden, hvor den typisk kører midt i. Stationerne ligger typisk tæt på de S-togsstationer, som letbanen passerer.
Jo flere stationer, der anlægges, desto langsommere bliver rejsetiden. 25 stationer mellem Lundtofte og Brøndby Strand giver eksempelvis en køretid på 41 minutter.
