Hele syv år før det bliver et landsdækkende krav, vælger Kolding Kommune at kræve energiklasse 1 i al nybyggeri. Nybyggeriet skal hjælpe med at bidrage til kommunens mål om at reducere CO2-udslippet med 75 procent per indbygger i 2021.

»Vores borgere kan i fremtiden spare både penge og CO2. Det bliver også en udfordring for byggefirmaerne, men fra kommunens side er vi parat til at yde en indsats og vil arbejde intenst på at få branchen med,« siger Poul Erik Jensen (S), formand for plan- og miljøudvalget, i en pressemeddelelse.

Jonas Møller, specialkonsulent i Dansk Byggeri, kalder Koldings initiativ for fremsynet. Kun Egedal Kommune stiller samme fuldstændige krav om energiklasse 1-byggeri, mens en række andre kommuner kræver topisolerede boliger i nye udstykninger.

Ifølge Jonas Møller er det fem-ti procent dyrere at bygge et hus, der lever op til klasse 1-kravene. Ved fastsættelsen af huspriserne spiller det så godt som ingen rolle i dag, men Dansk Byggeri vurderer, at huse, der er dyrere at opvarme, vil falde i pris med tiden.

Heller ikke realkreditinstitutterne ser på energikrav, når de yder lån til boligkøberne.

»Det vil påvirke nogen, at husene bliver dyrere. Hvis de ikke kan låne pengene til huset, så hjælper de senere besparelser jo ikke,« fremhæver Jonas Møller.

Der er mellem 4.500 og 7.500 kroner - og mellem 2,2 og 3,7 tons CO2 - at spare om året ved at gå over til energiklasse 1 for nye huse, hvis man sammenligner med et normalt hus på 150 kvadratmeter og et forbrug på 18.000 kWh til varme og varmt vand om året.

Alligevel får kravene ikke den store betydning for kommunens samlede CO2-udslip.

»Der vil gå lang tid, inden det kan tælles på Koldings klimaregnskab, når der opføres cirka 70 boliger om året,« siger Jonas Møller.

Han påpeger, at det er helt afgørende for CO2-udslippet også at gøre noget ved den eksisterende bygningsmasse.

Ifølge pressemeddelelsen vil Kolding Kommune i planperioden frem til 2021 have mulighed for at bygge op mod 5.000 private boliger under de nye regler.