/elektronik

Overophedning af partikelaccelerator var frygtet af forskere

Helt overraskede var forskerne bag Big Bang-forsøget i Cern ikke, da heliumsystemet sprang læk, fordi en fejl i en ledning fik en af LHC's magneter til at forlade sin superledende tilstand. LHC´s amerikanske lillebror havde nøjagtigt samme problem.

Af Mads Nyvold, mandag 22. sep 2008 kl. 14:46

Fredagens tekniske fejl i Large Hadron Collider var forudset af Cerns forskere. Dels på grund af kompleksiteten i forsøgsanlægget, dels på grund af lignende fortilfælde.

Fejlen, som nu har sat Big Bang-forsøget i stå i mindst to måneder, skyldtes en lækage i en af LHC’s 1250 magneter, hvorved der fossede helium ud i de underjordiske gange under Schweiz. Lækagen blev forårsaget af en overophedning i superlederne i magnetsystemet. Sådanne en overophedning kaldes på engelsk for en ”quench”.

Risikoen for, at en quench sætter proton-kollisionen i bero, afhænger af tilfældighederne, bedyrer Peter Jenni, partikelfysiker og talsmand for de 2500 personer tilknyttet forsøgets Atlas partikel-detektor.

»Som jeg altid prøver at forklare, så er det bestemt ikke blot at trykke på en knap og lade tingene gå deres gang,« siger Peter Jenni til ScienceNow.

Fejl på fejl på fejl

Tevatron-partikelacceleratoren hos Fermilab under det amerikanske energiministerium har siden 1980'erne udført proton-sammenstød, men amerikanerne har også oplevet adskillige forstyrrelser under de første forsøg.

»Der var quenches til højre og quenches til venstre,« erindrer talskvinde for Fermilab, Judy Jackson.

I Cerns tilfælde opstod quenchen i LHC´s sektor 34 i et af de allersidste stadier af en test med 5 TeV(billioner elektron-volt). Quenchen, som ret beset er et kraftigt temperaturskifte, skete i de superledende dele af magnetsystem.

LHCs superledere arbejder i temperaturer nær det absolutte nulpunkt, hvilket er nødvendigt for at kunne styre protonstrålerne præcist nok. Produktionsfejl i superlederne kan gøre, at et stykke bliver varmet op og begynder at opføre sig som normale ledere med elektrisk modstand.

100 grader varmere
Med omkring 10.000 ampere, der strømmer gennem superlederen, vil den ramte del af superlederen begynde at opføre sig som et løbsk varmeapparat, der fluks opvarmer det omkringliggende magnetstykke og får den flydende helium, som ellers skal holde magneten iskold, til at syde.

Fredagens quench er stadig ved at blive undersøgt, men Cerns talsmand James Gillies, oplyser, at fejlen bevirkede, at et mindst et af de 15 meter lange og 35 tons tunge magneter gik fra at være minus 271.15 grader til varmere end minus 173.15 grader.



22. sep 2008 kl 19:35

Palle Koch

En underlig omvendt måde!

"Fejlen, som nu har sat Big Bang-forsøget i stå i mindst to måneder, skyldtes en lækage i en af LHC’s 1250 magneter, hvorved der fossede helium ud i de underjordiske gange under Schweiz. Lækagen blev forårsaget af en overophedning i superlederne i magnetsystemet. Sådanne en overophedning kaldes på engelsk for en ”quench”."

Det er da en underlig omvendt måde at beskrive tingene på!

En quench betyder faktisk en hurtig afkøling, f.eks. i forbindelse med hærdning af stål.

I forbindelse med en superleder har det en lidt anden betydning.

At en superledende magnet "Quencher" betyder at den ophører med at være superledende, enten fordi den er blevet for varm på grund af manglende køling, eller fordi den bliver udsat for en magnetisk feltstyrke, som overskrider superlederens kritiske magnetiske feltstyrke.

Når en af disse kriterier bliver opfyldt, ophører superledningen og den magnetisk oplagrede energi afsættes som varme i den førhen superledende spole, hvorved det kølende medium, bestående af flydende helium, koger af under voldsom udvidelse og trykopbygning.

Der er typisk tale om en oplagret energi i størrelses orden adskillige Mega Joule, svarende til energien i en kanonkugle, så det er temmelig voldsomt, energien afsættes dog i magnetspolen over adskillige sekunder.

Den superledende spole er ophængt så den svømmer i flydende helium som opbevares i en vakuum beholder (termoflaske), og for at beskytte denne ved en eventuel quenchning af magneten, er denne normalt forsynet med en sprængplade ventil, når denne sprænger kan man tale om en lækage.

-Palle


22. sep 2008 kl 20:41

avatar

Peder Wirstad

Klosset formulering


LHCs superledere arbejder i temperaturer nær det absolutte nulpunkt, hvilket er nødvendigt for at kunne styre protonstrålerne præcist nok.

Der burde vel have stået, at nedkølingen er nødvendig for at opnå superledning, der igen er forudsætningen for at kunne frembringe et magnetfeldt, der er strærkt nok til at kontrollere protonstrålen. - Temperaturen er ret ligegyldig for neutronstrålen, der jo bevæger sig i ekstremt vakuum.


23. sep 2008 kl 08:46

Tyge Vind

Erfaringer udenfor min læst


Kan noget gå galt, så gør det det!

På højteknologiske anlæg hvor DJØF'er og teoretikere får lov til at bestemme, kan de let glemme funktionssikkerheden.

EKSEMPEL:
Ved en leveranse af en lukket tungtsvandsbeholder til forskning i Kanada foreslog vi, at beholderen også skulle dimensioneres for udvendigt overtryk 0,1 MPa, men forskerne mente, at den aldrig blev ukontrolleret kold med undertryk.
Den blev kold og imploderede og tungt vand kostede allerede i tresserne 300000 Kr/m^3.
En enkel sikkerhedsventil til måske 3000 Kr afhjælpte fejlen.

Ved en gasturbineleveranse til Kina også i tresserne ville man ikke have den jævnstrømsdrevne nødoljepumpe med, i Kina fik man ikke strømafbrud!
Der gik dog ikke lang tid inden et totalt turbinehavari. Og en ny turbine med nødoljepumpe!

I CERN har teoretikere måske heller ikke tænkt så meget på følgerne af mindre sandsynlige skader.

Derfor kan det gå så galt første gang, hilser Tyge


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.