Store mælkeproducenter var højt hævet over kvalitetskontrol
Melamin-forureningen af mælkeprodukter i Kina blev ikke opdaget, fordi de største producenter havde en status, der fritog dem fra national kvalitetskontrol. I tre år har Sanlu Group forurenet deres produkter.
Læs også
-
Kinesere er rasende: Vi blev forgiftet, mens OL-atleter fik testet al mælk
-
Melamin-forurening fra Kina har været problematisk i adskillige år
-
Tusindvis af spædbørn er ramt af kinesisk mælkepulverskandale
Læs mere om
Tilsætningen af det kvælstofholdige stof melamin i kinesisk mælk er ikke blevet opdaget, da Sanlu Group CO., sammen med mindst seks andre selskaber på listen over forurenet mælk, har været tildelt en »inspection-free« status.
Mærker af ’høj kvalitet’ vises nemlig den tillid, at de selv udfører kvalitetstjek.
Det sker selvom 13 spædbørn i 2004 døde efter at have indtaget falskt mælkepulver, som ikke indeholdt næringsstof overhovedet. Skandalen, der skete i Anhui-provinsen, rystede hele landet og en udbredt sundheds- og fødevareundersøgelse blev sat i værk.
Alligevel kunne viceguvernøren af Hebei, hvor Sanlu Group ligger, onsdag fortælle, at Sanlu har kendt til tilsætningen af melamin i sin mælk siden 2005, skriver Reuters.
Den såkaldte »inspection-free« status kan altså have maskeret den ulovlige brug af melamin i flere år. 41 ud af 372 mælkeleverandører menes at have noget i klemme i sagen.
New Zealand: Vi tvang kineserne til at se skandale i øjnene
Den newzealandske mejerigigant Fonterra ejer 43 procent af Sanlu og den newzealandske premierminister Helen Clark fortalte mandag, at den eneste grund til de kinesiske myndigheder reagerede på skandalen i sidste uge var, at hendes regering pressede Beijing til at erkende problemerne.
Helen Clark blev den 5. september informeret om problemerne med det forurenede mælkepulver, og tre dage senere blev de newzealandske myndigheder beordret til at gå udenom de kinesiske myndigheder og gå direkte til regeringen.
Sanlu kæmper stadig med at indsamle forurenet mælkepulver, og selskabet prøver at opspore 35 tons melaminholdigt mælkepulver.
»Vi vil især sende personale ud til fjerne landlige områder for at få fat i mælkepulveret,« sagde formanden fra Sanlu ifølge Reuters.






