/rumfart

Første planet fotograferet omkring fremmed stjerne

Astronomer har for første gang nogensinde opdaget en planet i kredsløb om en anden stjerne end Solen. Planeten er otte gange større end Jupiter og befinder sig 500 lysår fra Jorden.

Klik for at se billedet i stort

1RXS J160929.1-210524


Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, fredag 19. sep 2008 kl. 14:36

En stribe billeder af en ung stjerne med det kryptiske navn 1RXS J160929.1-210524 har til astronomernes overraskelse afsløret en planet, der virker til at være knyttet til stjernen.

Billederne er taget af tre astronomer fra Torontos Universitet med Gemini North teleskopet på Mauna Kea på Hawaii, og det er lykkedes at indsamle spektraldata fra planeten.

Planeten befinder sig 500 lysår fra jorden, har en masse på omkring otte gange Jupiters og en temperatur på omkring 1.500 grader celsius, hvilket er meget varmere end Jupiter.

Planeten befinder sig 330 gange længere væk fra moderstjernen end Jorden er fra Solen og moderstjernen har cirka samme masse som Solen, men er meget yngre.

Til sammenligning er Neptun den fjerneste planet i vort solsystem. Neptun befinder sig 30 gange længere ude end Jordens afstand fra Solen.

Forbindelsen mellem stjerne og planet er helt nyt
Yderligere undersøgelser skal bekræfte at planeten er tiltrækningsmæssigt bundet sammen med moderstjernen.

I øjeblikket finder astronomerne det meget sandsynligt, at der er tale om en forbindelse, men det vil tage næsten to år at få endelig bekræftet.

Hvis de to er forbundet, så vil det være helt nyt, fordi astronomer hidtil kun har set planetlignende objekter uden for solsystemet, enten som fritsvævende i rummet, eller som brune dværge i kredsløb om andre stjerner.

Opdagelsen vil også udfordre de nuværende teoretiske modeller for dannelsen af stjerner og planetsystemer, fordi det kan betyde, at universet danner planeter på andre måder, end dem astronomerne kender til.
Astronomer ledte blandt unge stjerner
For at kunne kompensere for den forvrængning som skyldes turbulens i jordens atmosfære benyttede astronomerne Gemini-teleskopets adaptive optik til deres observationer.

Spektralanalyser og nærinfrarøde billeder at planeten viser, at den er for kold til at være en stjerne eller en brun dværg, og samtidig er den yngre.

Planeten blev fundet, da astronomerne undersøgte unge stjerner, hvor planetlignende objekter ikke vil have haft tid til at køle ned, så de ville være nemme at finde.



19. sep 2008 kl 17:28

Stig Larsen

Forkert billede

Find dog det rigtige billede


19. sep 2008 kl 17:35

John Johansen


19. sep 2008 kl 20:59

Rune Møller

misvisende

I resuméet står der at det er første gang man har "opdaget" en planet i kredsløb om en anden stjerne. Det passer da vist langtfra. Så vidt jeg ved er der fundet rigtig mange planeter i kredsløb om andre stjerner de sidste par år. De er godt nok ikke fotograferet direkte, men det er vel ikke en nødvendighed for at blive "opdaget"


19. sep 2008 kl 21:13

Søren Fosberg

Re: misvisende

Men der står også "fotograferet". Så det er vel godt nok - når man får det rigtige billede frem.

Fascinerende. Mon den har måner?


19. sep 2008 kl 21:42

Berndt Barkholz

Re: Re: misvisende

Fotograferet betyder her fotometrisk vurderet...

Det viste billede er en vits, det viser en kollision imellem nogle tænkte kloder !!


19. sep 2008 kl 21:45

Søren Fosberg

Re: Re: Re: misvisende

fotometrisk vurderet...

Og hvad betyder så det?

Hvad består vitsen i?

Mvh Søren


19. sep 2008 kl 22:03

Berndt Barkholz


19. sep 2008 kl 22:20

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: misvisende

Nu forstår jeg. Ha ha ha

Bliv endelig ved Bernt


20. sep 2008 kl 08:38

Jesper Rasmussen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: misvisende

Rune har selvfoelgelig ret - omkring 300 planeter er pt. opdaget omkring andre stjerner via indirekte metoder:
http://en.wikipedia.org/wiki/E...anet

Dette er tilsyneladende foerste gang en planet er blevet *direkte* fotografisk detekteret i kredsloeb om en anden stjerne (tak til John for at bringe det rigtige billede). Spaendende!

Jeg er desvaerre ikke sikker paa hvad Berndt mener med "fotometrisk vurderet". Fotometri betyder lysmaaling og er kvantitativ, saa der er ingen "vurderinger" involveret (fortolkningen undtaget, naturligvis).


20. sep 2008 kl 13:30

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: misvisende

Var ikke klar over billedets kvalitet før jeg så billedet John refererede til, almindeligvis skal planeten først findes i "støjen", altså ved hjælp af fotometriske metoder, men her er der ingen tvivl det er et fotografi, bare ikke det foroven i artiklen. Flot fund.


22. sep 2008 kl 11:22

Mads Nyvold

Nyt billede

Kære Alle

Som flere af jer - muntert i visse tilfælde - har påpeget, var det oprindelige foto i artiklen ikke af 1RXS J160929.1-210524. Det forestillede derimod Eta Carina.
Årsagen til svipseren kender jeg desværre ikke pt., men formoder, at der er sket en fejl i navngivningen af 1RXS J160929.1-210524, da billedet blev lagt i databasen og atter hivet frem.

Under alle omstændigheder; det korrekte billede er nu bragt i forbindelse med artiklen.

Mvh Mads Nyvold, jourhavende ing.dk


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.