/energi

Forskere: Hurtigt fix kan redde indlandsisen fra at smelte

Globale CO2-reduktioner er ikke tilstrækkelige til at bremse den gallopperende afsmeltning fra Arktis. Hvis isen skal reddes, må man gå til angreb på sod- og kulstøv samt de vigtige drivhusgasser metan og ozon, påpeger klimaforskere.

Af Nicolai Østergaard, lørdag 20. sep 2008 kl. 13:00

Der er mulighed for et hurtigt fix i kampen mod den tiltagende afsmeltning fra Arktis. Men fixet kommer ikke fra kampen mod den globale CO2-udledning. Indsatsen skal i stedet rettes mod kulstøv, metan og ozon.

»Selv hvis klimatopmødet i København ender med en ultra-ambitiøs aftale om globale CO2-reduktioner, vil der gå 50 til 100 år, før indsatsen standser afsmeltningen af isen på Arktis,« siger ekspert i atmosfærekemi, Ole John Nielsen.

»Det giver naturligvis god mening at begrænse CO2-udledningen, men vi skal føre en helt andet klimakamp, hvis vi vil redde indlandsisen og Arktis,« understreger han.

Hvis verdenssamfundet vil have sin indsats vekslet til en hurtigt og målbar effekt på Arktis, foreslår forskerne at fokusere på andet end CO2:

* Kul- og sodpartikler fra ineffektive kulkraftværker i Kina, Indien og Rusland.

* Metanudslip fra et enormt antal lossepladser samt fra utætte naturgasledninger.

* Ozon som skabes, når partikler fra bilernes udstødning går i forbindelse med sollys.

Disse tre drivhusfaktorer kan bekæmpes med relativt simple, teknologiske løsninger, og resultatet af indsatsen vil hurtigt kunne måles på Arktis – langt hurtigere end en tilsvarende indsats mod CO2-udledningen.

Kul- og sodpartikler, metan og ozon har det til fælles, at de har en kort levetid i atmosfæren (et par uger for kul-/sodpartikler, et par måneder for ozon og op til ni år for metan). De er dermed langt hurtigere at udrydde i atmosfæren end de sejlivede CO2-molekyler, som har en levetid på ca. 100 år.

Og hvis man tror, at disse drivhuskomponenter kun spiller en mindre rolle i opvarmningen af Arktis, tager man fejl.

»Ifølge de seneste forskningsresultater kan tilstedeværelsen af disse såkaldte "drivhuskomponenter med kort levetid" rent faktisk forklare en større del af klimaforandringerne på indlandsisen og resten af Arktis end tilstedeværelsen af CO2-molekyler i atmosfæren. Derfor er det påkrævet, at vi også fokuserer på disse faktorer,« siger seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Henrik Skov.

Ole John Nielsen peger på, at med en effektiv global indsats mod de kortlivede drivhuskomponenter ville det være muligt at se positive resultater på Arktis i løbet af en tiårig periode. Samme holdning har Henrik Skov:

»Verdenssamfundet får mulighed for at sætte gang i en klimaproces, der virker på den korte bane,« siger han.

Rammer Arktis hårdere
Udledningen af kul- og sodpartikler fra klodens industricentre er en af de faktorer, som slår hårdere igennem på Arktis end andre steder på kloden. Andre steder i verden spiller det ingen rolle, at kul- og sodpartikler lægger sig på jordoverfladen. Men på den grønlandske indlandsis har det tilsyneladende en dramatisk effekt.

»Og effekten er sandsynligvis større, end vi hidtil har troet, men præcis hvor meget det betyder, ved vi endnu ikke,« siger en af Danmarks førende eksperter på området, iskerneforskeren Carl Egede Bøggild fra universitetet på Svalbard.

Han peger på, at der skal uendelig små mængder sod til at forstyrre isens reflektionsevne.

»I området omkring Polarhavet er sneens reflektionsevne reduceret med mindst tre procent,« siger Carl Egede Bøggild.

»Umiddelbart lyder det ikke af særligt meget, men man skal regne med, at det sætter gang i en dominoeffekt, der får tingene til at gå hurtigt,« siger han og giver et eksempel:

»På de steder, hvor afsmeltningen skaber et hul i snelaget og jorden kommer til syne, reduceres reflek­tionsevnen på overfladen med ét slag fra 90 til 10 pct., hvorefter det underliggende jordlag bliver opvarmet med stor kraft, hvilket forstærker afsmeltningen fra et langt større område end det lille hul, der i første omgang blev skabt.«

Carl Egede Bøggild fremhæver som en vigtig faktor, at det særlige ved partikelforureningen af den grønlandske indlandsis er, at her forsvinder partiklerne aldrig igen, men ophobes lag for lag i isen, således at den skadelige effekt varer i mange år fremover.



20. sep 2008 kl 14:31

Per L. Grunth

Nu bliver det vanskeligere..

Her har vi jo forhold, som nok vil väre lidt vanskeligere at angribe, for dem som hellere vil, at vi her og nu fortrinsvis skal bekämpe sult og sygdom fremfor at sikre vore fremtidige generationer!

Skal vi pröve at redde de arktiske omraader, som de tidligere var, eller skal vi bruge "de nye landbrugsomraader" mod nord til at frembringe flere födevarer og biomaterialer og fortsätte forbrugsfesten?!!

Mvh Per Grunth


20. sep 2008 kl 15:11

avatar

Peder Wirstad

Hvis verdenssamfundet vil!!

Der er en stigende tendens til, at videnskabsmænd, djøffere og andre, der vil fortælle at "jeg/vi har løsningen", bruger udtrykkene "hvis verdensamfundet vil", "verdenssamfundet må indse og "verdenssamfundet nægter at indse".
- Som om de arbejde for en opdragsgiver, "Verdenssamfudnet", som har en IQ på mindre end 70.

Løsningen - kære videnskabsmænd - der baseres på, at Indiens, Kinas og andre tigerøkonomier på meget kort varsel skal rense deres udslip på samme måde, som vi gør her nu, er lige så fantasifuldt urealistiske, som at vi alle "bare kan flytte til en anden planet.

Der er altså ingen verdensregering - og det vil der aldrig blive!!
Realistiske løsninger er derfor løsninger, der tager hensyn til dette.

Hvis de begrænsede reduktioner i klimagasser, vi kan få til ved samhandling i de industrialiserede lande og en forseret - men realistisk - teknologisk udvikling, der kan smitte af på u-landenes vækstteknologi, ikke er tilstrækkelig til at forhindre en global opvarmning, der vil bevirke havstigninger og regionale alvorlige klimasskift - ja, da indebærer en realistisk løsning, at vi også begynder at finde løsninger på disse problemer.

De løsninger er der desuden allere god brug for:
Befolkningsvæksten har allerede flyttet store folkemasser ud på områder, der er sårbare for klimaet og oversvømmelser, og har skabt hungersnnød, selv om avlingerne endnu ikke i gennemsnit er faldet nævneværdig nogle steder pga. klimaændringer.

Løsningen omfatter f.eks. derfor især en realistisk holdning til virkeligheden, så vi kan lappe på markedssystemet, så det bedrer kan fordele goderne, og så vi kan udnytte, at en evt. klimaændring også giver store avlingsmæssige fordele mange steder.

Jeg synes derfor, at denne "de andre er så dumme" argumentation er fuldstændig uudholdelig - og desuden totalt frugtesløs - ja kontraproduktiv, idet den virker demoraliserende. ("Folk har altså per definition en IQ på 100, og det er hverken - også per definition - hverken specielt dumt eller klogt)

Jeg ved, at jeg ikke kan revolutionere hele medieverdenen, der elsker disse dommedagsprofeter med hver deres løsninger.
Et medie som INGENIØREN burde dog kunne læres til at forstå, at de er programforpligtet til at være "løsningsoptimister" - ikke lallende kritikløse - men realistisk kritiske men opmundtrende overfor seriøse optimister.


20. sep 2008 kl 16:24

avatar

Claus Wøbbe

Hurtigt fix - bagslag

"Et hurtigt fix" - Det burde da løbe koldt ned ad rygen på alle de, der mener at klimaet er grundlæggende ustabilt og let kan provokeres ud i voldsomme fluktuationer.


20. sep 2008 kl 16:51

avatar

Marion Weiss Svanberg

Kulstøv KØLER da også

Der nævnes slet ikke i artiklen at kul- og sodpartikler også har en kølende effekt på jorden, nemlig i atmosfæren, at disse submikrone partikler, såkaldte aerosoler, har både en direkte og indirekte kølende påvirkning. Den direkte ved at de spreder, tilbagekaster eller absorberer solens stråler og den infrarøde stråling fra jordoverfladen. Den indirekte ved at de påvirker skydannelse ved at fungere som fortætningskerne for vanddampen i atmosfæren. Mange mener ligefrem at disse partikler, paradoksalt nok, holder drivhuseffekten i skak !!?? Vi må have noget mere grundforskning og ikke kun være fikseret på drivhuseffekten - jævnfør Henrik Svensmarks interessante teorier og CLOUD-projektet under CERN i Geneve. Med venlig hilsen


20. sep 2008 kl 17:11

Bjarke Mønnike

Re: Kulstøv KØLER da også

Ja vi må have mere "kul på" for at finde ud af "Verdens Sande Tilstand" :-)

Det er svært med alle de parametre, der menes at forårsage de udsving som anses for væsentlige.

Befolknings tilvæksten
CO2 tilvæksten
Metan tilvæksten
Clor aerosolernes tilvækst
Kulstøvs tilvæksten
Temperaturfaldet
Connie Hedegaars initiativer
Solaktivtets ændringen
Isborekærnernes afsløringer
Varmluftudslippene fra politikerne
Sensations jagende journalister
Modstandere af Akraft

Men det allersværeste, rent ud sagt det umulige, det er at lave fælles fodslag med alle de politiske,religiøse og resource forskelle der er mellem jordens befolkninger.

Det er nu engang svært at kommunikere med analfabeter på nettet, eller den endnu større gruppe individer, de tekniske analfabeter.


20. sep 2008 kl 17:28

avatar

Peder Wirstad

Re: Kulstøv KØLER da også

Der nævnes slet ikke i artiklen at kul- og sodpartikler også har en kølende effekt på jorden,

Det er næsten rigtigt

Jeg havde tænkt at berøre samme emne:
Temperaturen faldt som bekendt mellem 1940 og 1075, hvor CO2-udledningen ellers virkeligt satte fart på.

Mange - med James Hansen og Stephen Schneider i spidsen forklarede det ved, at afbrændingen af tung svovlholdig olie og kul - foruden at udlede CO2 - også udledte SO2, der skabte aerosoler, der reflekterede sollys - kaldt "silverlining of the globe".
Da man så satte hårdt ind i Europa, USA og Japan med røgrensning og afsvovling af olien (for at undgå syreregn) forblev CO2'en fra de foregående år i atmosfæren, men svovlet var forsvundet, hvorfor der blev ekstra fart i opvarmningen.

(Forholdsvis lavtsvævende mørke partikler varmer faktisk atmosfæren lidt, da den bliver mere sort, set fra rummet.)

Det er ikke usandsynligt, at nævnte teori er holdbar. Det kan i så fald også forklare, hvorfor temperaturen - mod forventet - ikke er steget de sidste 10 år. - Fjernøstens - og især Kinas - voldsomme vækst i afbrændingen af kul var ikke forudset af IPCC, og vi får så en gentagelse af temperaturfaldet fra 1940-1975.

Stephen Schneider havde jo ellers i en bog baseret på hans hovedopgave fra universitetet forudsagt en ny istid pga. dette temperaturfald (og som en afledning skabt begrebet "atomvinteren"), men da temperaturstigningen så satte ind, blev han gudfader for genfødselen af Svante Arrhenius' teori om faren for "thermal runaway" pga. udledningen af CO2.


21. sep 2008 kl 02:47

Kjeld Flarup Christensen

Re: Re: Kulstøv KØLER da også

Det første jeg tænkte på var at her havde vi en situation som lignede kampen mod syreregnen. Altså at man reagerede på et reelt konstateret problem.

Men det viser sig jo at det er mere kompliceret end som så. Umiddelbart er mit gæt at en forbedret røgrensning vil være at ønske. Jeg er sådanset ligeglad med om nogle biotoper ændres i arktis. Men hvis det virkeligt har så dramatisk effekt på afsmeltningen, så påvirker det alle lande. Også Indien og Kina.

Der står jo i artiklen "Andre steder i verden spiller det ingen rolle, at kul- og sodpartikler lægger sig på jordoverfladen.", men det passer jo ikke. Man er i dag alt for fokuseret på CO2 og opvarming, men syreeffekten må man jo heller ikke glemme.


21. sep 2008 kl 10:42

Hans Henrik Hansen

Sejlivede?


De er dermed langt hurtigere at udrydde i atmosfæren end de sejlivede CO2-molekyler, som har en levetid på ca. 100 år.

- men muligvis ikke ganske så 'sejlivede' som hidtil antaget?
Prøv at se dette:

http://wattsupwiththat.wordpre...eam/

, med bla. oplysningen:

Since our results are at variance with what is commonly accepted by he scientific community, we must work especially hard to validate them.

, hvortil en læser tørt bemærker:

An interesting statement from which the more paranoid amongst us could infer that any results/papers that comply with AGW do not have to undergo rigorous validation.


21. sep 2008 kl 12:49

avatar

Holger Skjerning

Sod i luften, på isen og i havet...?

Også jeg savnede sodpartiklernes "gavnlige" virkning i atmosfæren, - men den er nu nævnt.
Men så er der jo en helt anden unævnt ting:
Nu, hvor sne- og ismassernes areal reduceres, er det altså i højere grad i havet, at den nævnte sod-emission havner. Og havet bliver mig bekendt ikke mere sort af lidt sod! Problemet er altså aftagende efterhånden som isen smelter!!!
Derimod er albedoen for de arealer, hvor is erstattes af havvand af LANGT større betydning, fordi havet kun reflekterer en lille del af sollyset - i modsætning til is og sne.
Så jeg tror ikke, at en hurtig begrænsning af sod-emissionen har den nævnte hurtige virkning.
Nej, det er stadig de langsigtede omlægninger, der skal opprioriteres: mindre fossil afbrænding, mere kernekraft og vedvarende energi - og naturligvis mere effektiv anvendelse af den nødvendige energi.


21. sep 2008 kl 18:09

Mikkel Christensen

Re: Kulstøv KØLER da også

Marion Weiss Svanberg:

Der nævnes slet ikke i artiklen at kul- og sodpartikler også har en kølende effekt på jorden, nemlig i atmosfæren, at disse submikrone partikler, såkaldte aerosoler, har både en direkte og indirekte kølende påvirkning. Den direkte ved at de spreder, tilbagekaster eller absorberer solens stråler og den infrarøde stråling fra jordoverfladen. Den indirekte ved at de påvirker skydannelse ved at fungere som fortætningskerne for vanddampen i atmosfæren

De sorte partikler reflekterer ikke meget af solens stråling. Tværtimod absorberer de den, og udsender infrarød stråling som bidrager til opvarmningen.
I den trykte udgave af ingeniøren fra i fredags er artiklen bragt i mere fyldestgørende udgave, og her er dette netop forklaret.

Jeg vil give dig ret i at de mange partikler bør kunne øge skydannelsen. Det nævnes der ikke noget om i den trykte udgave.

Vh Mikkel


21. sep 2008 kl 20:19

Svend Ferdinandsen

Re:Hurtigt fix kan redde indlandsisen fra at smelte

Nu gik jeg lige og troede, at det var CO2 som fik indlandsisen til at svinde, og det gjorde åbenbart også alle de politikere som har været oppe og se på kælvende bræer med bekymrede miner.
Og så er det "bare" kulstøv. Men det er jo godt at vi nu kan gøre noget som hjælper hurtigt, for det siges jo også at CO2 reduktioner ikke virker før om 100 år.
Det er altså som jeg troede, at CO2 blot er et bekvemt politisk budskab, som ovenikøbet lyder smart og er enkelt, men som reelt ikke vil give nogen virkning indenfor normal tidsmåling. Det ville være rart, om debatten istedet kunne dreje sig om at spare fossil energi, det ville have nogle umiddelbare og målelige effekter. Men det er sikkert alt for konkret til politikerne.


21. sep 2008 kl 20:32

Bjarke Mønnike

Politikere vil gå på.....

....tungen for at blive genvalgt, især de dummeste.

Hvad var det nu lige der forårsagede Ozon hullet.....øh! ...Iltsvindet....Øh!.... Nu er CO2 ved at mangle evnen til at skaffe magttaburetter, fordi temperaturen ikke stiger som forventet ifølge de politiske modeller.

Så derfor komme kulstøvet som manna fra himlen.....og fra Kina, som vore politiker jo ved er utilsinds at stoppe med afbrænding af kul.

Politikerne tør ikke sige: " Vi er for mange".


21. sep 2008 kl 20:54

Peter Hansen

Re: Sod i luften, på isen og i havet...?

mere effektiv anvendelse af den nødvendige energi

Nej, det er for sent som loesning: verdens befolkning exploderer i antal og forbrug. At du cykler paa arbejde i en storm p-maskine har ikke den store effekt.


21. sep 2008 kl 21:02

Erik Bærentzen

Re: Re: Kulstøv KØLER da også

Det er nu engang svært at kommunikere med analfabeter på nettet, eller den endnu større gruppe individer, de tekniske analfabeter.

Når man er løbet tør for saglige argumenter, kan man jo altid kalde modstanderen idiot eller lignende.


22. sep 2008 kl 11:54

john jørgensen

Hente sol-kraft i rummet?

Hvorfor ikke gå lige til sagens kerne?
"The 120 gigawatts of solar power hitting the planet every second is more than all of human kind has used since the dawn of the industrial era. In space, you can tap into that without having to worry"
http://blog.wired.com/wiredsci...html


22. sep 2008 kl 19:09

Ole Stein

Erkend det dog snart - vi ved intet om klimaet!

Vi snakker som vinden blæser, men faktum er jo at vi ved lige så lidt om klimaet som vi ved om fremmede væsener i rummet...hvis der er nogle.

Vi kommer med det ene "gode" forslag efter det andet, blot for at argumentere for og imod alt efter hvilket tidsskrift man nu engang har læst. Det er så latterligt politisk krampagtigt at forskere reelt er dummere og mere naive end politikere - sidste erkender jo at de blot gør hvad de gør fordi de ikke ved bedre.

Det eneste vi ved med sikkerhed er at vi forbruger hurtigere af jordens resourcer end de reproduceres eller findes. Så den eneste løsning er en skæring på cirka 4 milliarder mennesker...og yderligere een hvis de resterende 2½ ikke reducerer deres forbrug.

Og siden vi nok ikke lige får en atomkrig (man kan måske sygt nok for at redde livet på jorden håbe på at Rusland, EU, USA, Pakistan, Nordkorea og Iran kan finde på at blive rigtig sure på hinanden...), ja så er det bedste vi kan gøre at nyde livet mens det varer - nyde de gode sider og glemme alt om at redde inlandsisen og klimaet...det løb er kørt...ingen får Kina, Indien og Rusland til at holde igen med økonomisk udvikling

Og hvis ingen tror mig, så gem denne besked til om 20 år. Jeg giver en kvajebajer til alle hvis det ikke holder stik (men ønsker dog ikke en retur hvis det holder stik...så mange øl kan jeg sku' ikke drikke :)).


23. sep 2008 kl 10:16

john jørgensen

Re: Erkend det dog snart - vi ved intet om klimaet!

sikken et skodindlæg.
Vi kan hver især feje for vores egen dør, og være et eksempel for andre.
Og tilmed ren win/win; du får ved en kraftig reduktion af dit overforbrug en større livsglæde, fritid og selvrespekt som giver dig kraft til nye opgaver.
mao en selvforstærkende kraft er opstået.


23. sep 2008 kl 15:12

Søren Højer

Skodindlæg?

Ja, et deprimerende indlæg. Men måske tættere på sandheden (hvis sådan en altså findes) end så mange andre indlæg i denne debat.

Er det Formand Mao du mener??


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk