En kirke står normalt opført med tykke mure af sten, så den udstråler robusthed over for tidernes skiften. Men hvad gør man som arkitekt, når en ny kirke skal opføres tæt ved en smuk fjord, og man gerne vil udnytte landskabet rundt om den?

Man bryder traditionen og skifter materiale, ræsonnerede manden bag projektet Jan Søndergaard, arkitekt, professor på Kunstakademiets Arkitektskole og partner i KHR Arkitekter:

»Jeg har gennem årene været i en del kirkerum, som arbejder med lyset på en fantastisk måde. Samtidig ville jeg gerne skabe en kirke, som ikke hvilede på symbolik som tårne og spir, men tog udgangspunkt i landskabet og fulgte lysets skiften. Derfor ledte vi efter et materiale, som kunne give det lys og den transparens,« fortæller den garvede arkitekt om Hellig Kors Kirke ved Jyllinge, der blev indviet i foråret efter syv års arbejde.

Jan Søndergaard har tidligere brugt komposit blandt andet til sejlene ved den danske pavillon til Expo 92 i Sevilla og ved opførelsen af et nyt hovedsæde til komposit-producenten Fiberline Composites, der også har leveret materialerne til den nye kirke. I Hellig Kors Kirke er anvendt hærdeplast forstærket med glasfibertråde i facade og tag, hvilket tillader lyset at trænge igennem samtidig med, at konstruktionen overholder brand- og isoleringskrav. Gulv og vægge er opført i lys beton støbt på stedet.

»Himlen og fjorden skaber en fantastisk interaktion, som jeg gerne ville bringe ind i kirkerummet – og til det var kompositmaterialerne perfekte. De forbinder så at sige det jordlige med det himmelske.«

Skeptiske myndigheder
Selv om der er tale om et udviklingsprojekt, ser Jan Søndergaard et større potentiale i kompositmaterialer:

»I mine øjne er der tale om et materiale, som kan finde mere udbredt anvendelse i byggeriet, fordi det er så let at arbejde med,« siger han.

»For det første kan du høvle og skære i kompositmaterialer som i træ, hvilket giver en stor frihed både artkitektonisk og byggeteknisk til at skabe nye former og løsninger. For eksempel. kan du let integrere føringsveje til it og el i materialet,« siger han og fortæller, at en anden fordel er, at fiberkompositten ikke er varmeledende:

»Derved kan du reducere problemer med kuldebroer og varmetab, og du kan bedre integrere facaden i den bærende konstruktion. Så energimæssigt er der også tale om et plus.«

Skepsis og forsinkelser
Til gengæld har modtagelsen af det nye materiale været præget af skepsis og skabt forsinkelser – ikke mindst hos de godkendende myndigheder:

»Du kæmper stadig mod en masse fordomme, når du kommer med et nyt materiale, og vi har måttet lave en frygtelig masse test, som har trukket processen ud. Jeg kunne godt ønske mig større imødekommenhed over for nye måder at gøre tingene på,« siger Jan Søndergaard.

Myndighedernes største bekymring har været kompositmaterialernes brandegenskaber. Glasfiber har ry for at ryge og brænde, men ifølge Jan Søndergaard er det en fordom, som let modbevises ved at indbygge brandhæmmere i materialet.

En reel knast i arbejdet med komposit er dog manglen på værktøjer til at forme og håndtere de store flader, som kræves til hele konstruktioner.

»Der mangler stadig nogle teknikker, som gør det økonomisk forsvarligt at arbejde med materialerne i så stor skala, at de kan blive et reelt alternativ til kendte løsninger,« siger arkitekten.

En udbredelse af komposit som alternativ til beton og stål vil dog også kræve en ændring af byggebranchens tankegang, mener Jan Søndergaard, der har et mangeårigt og – understreger han – godt samarbejde med ingeniører og udførende:

»I byggeriet skal vi generelt blive bedre til at arbejde med nye materialer på deres egne præmisser fremfor at tænke dem ind i de former, vi allerede kender. Ellers udnytter vi ikke deres egenskaber optimalt. Vi skal evne at se ud over vores tekniske erfaringer og de begrænsninger, som vi bringer med os.«