Selvsamme onsdag som Cerns underjordiske partikel-accellerator Large Hadron Collider i Geneve blev startet under gevaldig forskningsmæssig interesse og for nogle med en ligeså stor grad af bekymring, lykkedes det græske hackere at trænge ind i et af Cerns computersystemer.

Men der er ingen grund til at være bange for angrebsforsøg fra hackere, hvor ferme de end måtte være. Det understreger professor Jens Jørgen Gaardhøje fra Niels Bohr Institutet, som i øjeblikket befinder sig i Cerns underjordiske system for at deltage i et af de seks detektor-eksperimenter.

Hans formaning sker til trods for, at blandt andet Daily Telegraph, The Telegraph og alskens andre medier kunne berette, at hackergruppen bag sidste uges angreb gik målrettet efter at tiltuske sig adgang til computersystemet ”Compact Muon Soleniod Experiment”. Det er en af de fire detektorer, der skal analysere det store partikelfysik-eksperiment.

Det lykkedes ikke. I stedet udskiftede hackergruppen, der kalder sig GST: Greek Security Team, et af eksperimentets undersider cmsmon.cern.ch med en forside, hvor de håner Cerns it-sikkerhedsfolk.

Ifølge Daily Telegraph har en af forskerne dog fortalt, at hackerne kun var ”et skridt væk” fra kontrolcomputeren for detektoren. Hvis de havde skaffet adgang til kontrolsystemerne, kunne de have slukket for detektoren eller på andre måder forstyrret eksperimenterne.

Men dels var udskiftningen af forsiden på undersiden mest af kosmetisk og ikke ondsindet, dels kan ingen folk påvirke Cerns kontrolsystem eller partikel-accellerator via deres egen computer.

»Den kritiske styring af anlægget kræver, at man er på stedet. Vi, forskere, ønsker nogen gange, at man kunne styre mere uden for anlægget. Så kunne man eksempelvis lave flere analyser siddende i København. Men det har man nu en gang valgt ikke skal være muligt,« beretter professor Jens Jørgen Gaardhøje.