/transport

Kæmpelastbiler kræver millionudbygning af vejnettet

Sving og vejbaner skal ombygges for millioner for at gøre plads til de 25 meter lange modulvogntog, der til november skal drøne rundt på vejene.

Af Birgitte Marfelt, torsdag 18. sep 2008 kl. 14:55

Nu er vejen banet for, at de 25 meter lange og 60 tons tunge modulvogntog i løbet af november kan indtage de danske kørebaner, der oprindelig ikke havde tilstrækkelig kapacitet.

Modulvogntogene fylder godt op i landskabet. De bliver indført som en treårig forsøgsordning, der har udvidet maks-grænsen for vogntog fra 40 til 60 tons og fra 18 til 25 meter.

Forsøgsordningen, som har næsten samtlige partier i Folketinget bag sig, bliver dyr. Ikke alene bygger staten i år sine vejanlæg om for 85 millioner kroner – i 2009 og 2010 skal der bygges om for yderligere 60 millioner kroner, fordi der blandt kommunerne er rift om at give modulvogntogene plads, fortæller civilingeniør Henrik Ludvigsen, der som konsulent i Vejdirektoratet, står for vejudbygningen.

Hjørner skal skæres og kørebaner udvides
»De store lastvogne fylder mere i svingene, primært i 90 og 270 graders sving, hvor vi bliver nødt til at skære noget i hjørnerne, så vejbanerne bliver bredere. Så overordnet har vi justeret kørebanekanter i forbindelse med kurver, og i rundkørsler har der skulle skæres hjørner af ved udkørslen af rundkørslen,« fortæller Henrik Ludvigsen, der har formået at holde udvidelserne inden for Vejdirektoratets nuværende arealer ved at tage fra midter- eller siderabatter.

»De mest markante ændringer er foretaget på sideanlæg. Der skal være plads til syv meter længere køretøjer på rastepladserne, så der har vi simpelthen drejet lastvognsbanerne, så de ligger mere på skrå.«

Nu er Vejdirektoratet i færd med at tage kontakt til de omkring 20 kommuner, der har vist interesse for at være med i det udvidede forsøg. Når de har besluttet, om de vil deltage – med dertil hørende egne udgifter til faciliteter til modulvogntogene på havne og andre godscentre, går Vejdirektoratet i gang med alle de nye ombygninger.

Permanent ordning kræver enighed i EU
For at ordningen kan blivve permanent, kræver det dog enighed på tværs af landegrænserne i EU. Og det er langt fra sikkert, at alle EU-lande vil stemme for det, fortæller Henrik Ludvigsen:

»I øjeblikket undersøger EU holdningen til at køre med modulvogntog i samtlige medlemslande. Og der eksisterer en såkaldt musketer-ed mellem transportministrene i EU om, at intet land selvstændigt indfører modulvogntog.«

Hollænderne og tyskerne har kørt forsøg uden den store succes, men svenskerne og finnerne er glade for modulvogntogene.

»Det var Sverige og Finland, der oprindelig havde de her lange køretøjer, og deres vejnet var indrettet til dem, da de kom ind i EU. Så for dem var det i virkeligheden en undtagelsesbestemmelse – som måske nu smitter af,« siger Henrik Ludvigsen.

Overblik over ombygninger, der er klar 1. november:

I Frederikshavn: på E45 ved Kragholmvej, Sydhavnsvej og Færgehavnsvej.

I Hirtshals: Rundkørslerne ved Skagensvej og Dalsagervej og i krydset ved Willemoesvej på E39

I Aalborg: Tranholmvej/Rørdalsvej og Rørdalsvej/Langerak.

Rastepladserne Himmerland og Hjallerup vest på E45.

I Århus: Afkørsel 49 på E45 og afkørsel 2 på rute 501.

I Vejle: Afkørsel 59 på E45.

Rastepladserne Ejer Bavnehøj og Skærup på E45.

I Fredericia: Afkørsel 59 på E20 og krydsene mellem Strandvejen/Holstensvej og Strandvejen/Nyhavnsvej.

I Taulov: Afkørsel 61 på E20.

I Padborg: Lejrvejen ved indkørslen til det dansk/tyske toldområde.

Rastepladserne Ustrup på E45 og Kildebjerg på E20.

I Kalundborg: Rundkørslerne på rute 23 Hovvejen/Holbækvej, Hovvejen/Rendsborgvej og Sydhavnsvej/Østre Havnevej samt i krydsene Hovvejen/Hareskovvej og Sydhavnsvej/Juelsmindevej.

Rundkørslerne ved Skovvej/Bregningevej og Skovvej/Gl. Skovvej på rute 23 fra Holbækmotorvejen til Kalundborg.

I Slagelse: Afkørsel 39 på E20 og på ramperne ved Sdr. Ringvej.

Ved Nr. Alslev på Falster: Krydset mellem frakørsel 43 på E47 pg Stubbekøbingvej og i krydset Stubbekøbingvej/Ravnse Byvej.

Rastepladserne Tuelsøpå E20 og Tappernøje på E47.

I Helsingør: Rundkørslerne Flynderborgvej/Færgevej og Kongevejen/Mørdrupvej samt krydsene Flynderborgvej/Kongevejen og Kongevejen/Helsingør-motorvejen.

I Høje Taastrup: Afkørsel 7 fra Holbækmotorvejen og i krydset mellem Ring 5 og Bohus Boulevard.

I Køge: Afkørsel 32 på E20.

Rastepladsen Karlslunde på E20.

Fra november kører modullastvognene til:

Esbjerg, Hirtshals, Frederikshavn, Aalborg, Aarhus, Fredericia, Kalundborg, Helsingør, København og Rødby.

I 2009 og 2010 får disse kommuner mulighed for deltage i forsøgsordningen:

Aabenraa, Gedser, Grenå, Hanstholm, Hundested, Kolding, Køge, Odense og Vordingborg samt erhvervsområder i Odense, Herning-Ikast, Horsens, Ringsted, Årslev, Brøndby, Uldum og Hammelev ved Haderslev.



18. sep 2008 kl 15:51

avatar

Holger Skjerning

Drop dog de tilladelser!

Der er nu flere gode grunde til at droppe tilladelserne til de 25 meter lange biler.
1. Vejnettet skal åbenbart ombygges mange steder, hvilket er dyrt og vil genere trafikken i en lang periode.
2. Og bilerne er generelt alt for lange til danske forhold. Faktisk er de nuværende lange sættevogne allerede for lange.
Så lange, at de mange steder blokerer færdslen totalt, når de skal manøvrere og parkere ved supermarkeder.
3. Der vil garanteret ske ekstra ulykker, - både ved højresving - og fordi bilerne mange steder skal over i venstre vognbane for overhovedet at kunne svinge.
Drop derfor tilladelserne, mens det endnu kan nås. Og kæmp i EU for, at også andre lande afvikler tilladelserne til så lange vogntog.
Man har som bekendt et standpunkt - til man tager et nyt.


18. sep 2008 kl 16:11

avatar

Knud Nielsen

Re: Drop dog den modstand!

Så lange, at de mange steder blokerer færdslen totalt, når de skal manøvrere og parkere ved supermarkeder.

Is that necessarily the fault of the wagon (here called B-double,)?

There is amazingly few accidents involving the B-doubles. One reason may be, that they only travel on 'over-size' routes. I've never seen one engaged in super market distribution.

After all, they do save a fair bit of fuel too.

mvh knud


18. sep 2008 kl 17:27

Claus Topsøe-jensen

Der er også brug for cykelstier

Modulvogntogene skærer nogle hjørner hist og her, så man må ombygge visse landeveje, før de åbnes for modulvogntog.

Men af samme grund bliver det endnu vanskeligere end for de nuværende lastbiler at vurdere, hvor tæt ved vejkanten eller fortovet de bageste hjul i vogntoget kommer i et højresving. Derfor bør staten betale for anlæg af cykelstier på eller ved de relevante landeveje, før de åbnes for modulvogntog.


18. sep 2008 kl 18:01

Bjarke Mønnike

For det første!!!

Hvad er et modulvogntog

se her

http://www.trafikdage.dk/td/pa....pdf

I betragtning af, at disse typer af lastbiler var dagligdag, da jeg boede i Sverige i 1975 og de dengang kunne komme rundt hinsidan, så er der grund til at udtrykke ........!( vorherre bevare os)

Det er jo ikke et sættelad, der har den omtalte længde, men en lastvogn med sættelad og en anhænger. Når jeg skulle til Danmark, den gang, har jeg set dem bakke ind på færgerne. Uden problemer. Og jeg mindes ikke, at de havde besvær med at køre forlæns nogen steder. Da de bevæger sig rundt i Sverige også idag, samtidig med at jeg ikke mindes rapporter om mang døde cyklister derovrefra....så!

Der hvor der skal ombygges, for at give plads for lange lastbiler ,er på de ruter hvor vindmølletranportene pågår, med 60+ meter lange sættevogne, tror jeg.

Desuden er disse modulvogtog tænkt som langdistance tranportere, fra fragtcentral til fragtcentral, på hovedveje og ikke som almindelige distributions vogne.




18. sep 2008 kl 18:26

avatar

John Fredsted

Dumhed i lange baner

Jamen da, naturligvis. Når Markedet (med stort M) har talt, så må fornuften (med lille f) forføje sig til skammekrogen eller direkte ned i kloakken.

For meningen med menneskelivet er os skænket i visdomsordene: Stor, større, dummest. Jeg bukker og nejer - hvad kan jeg andet overfor denne guddommelige indsigt i vor destinations endemål.


18. sep 2008 kl 18:37

Per L. Grunth

Re: Drop dog de tilladelser!

I artiklen: "Fra november körer modullastvognene til: Esbjerg, Hirtshals, Frederikshavn, Aalborg, Aarhus, Fredericia, Kalundborg, Helsingör, Köbenhavn og Rödby."

Ja men alle disse byer har jo (endnu) jernbaneforbindelse. Saa havde det dog väret närliggende i stedet for at faa noget mere gods paa skinnerne!

I stedet bygger staten alene vejanläg om for 145 millioner. Og saa kalder man det en forsögsordning!

I Europa er det simpelthen for daarligt, at det overhovedet kan betale sig at sende en lastbil ud paa en transportopgave som er längere end 600/800 km.

En jernbanefladvogn med containerlast eller containerlsättevogne kan tilbyde langdistancetransport med en langt höjere gennemsnitshastighed end lastbilstransport. Og jernbanen kan tilbyde dette til et langt lavere energiforbrug og färre miljöbelastninger.Og jernbanetransporten kan ske med mindre personomkostninger og uden hensyn til hvilepauseregler. Og jernbanetransporten kan ske uden den voldsomme belastning af natparkering, rastepladser og autohofer.Og jernbanetransporten kunne spare, at tusinder af tunge lastvognstraktorer med tunge dieselanläg og förerhuse skal bruge energi paa at mase frem og tilbage i Europa!

Og en tom jerbanefladvogn burde kunne indgaa i et fälles brugssystem for alle lande, saa tomkörsel kunne undgaas. Desuden er containersystemet saa udbygget, at enkeltcontainere i dag kan bruges til dybfrost. Endvidere kan enkeltcontainere i dag lokaliseres via computer. Desuden er der i dag mulighed for at containere kan lastes og losses direkte mellem bil og tog med simple midler uden afhängighed af store portalkraner eller jernbanepersonel.

Alt dette burde kunne have betydet en langt billigere og hurtigere langdistancetransport end lastbiltransport kan klare.Men det udnyttes overhovedet ikke i den udsträkning det burde.

Det skyldes först og fremmest at lastbiler ikke i noget land belastes med de fulde omkostninger de foraarsager. Men det skyldes ogsaa fagforeningsmagt og politikerangst for at komme i karambolage med en storindustri og frygt for tab af arbejdspladser.

Hvad er det egentlig man vil med dette "forsög" i Danmark?

Naar modullastvogne kan köre i et par andre lande kan de selvfölgelig ogsaa köre i Danmark! Det behöver man da aldeles ikke et "forsög" til 145 millioner (plus) til at finde ud af! Nej, det lugter langt väk af at nu skal modullastvognssystemet mases frem i hele EU!

Mvh Per Grunth


18. sep 2008 kl 18:40

Torsten Pedersen

Uundgåelige konsekvenser

Når lastbilerne blir længere, så må vejene også gøres længere. Det er jo logisk, og det blir dyrt.


18. sep 2008 kl 21:53

Michel Berggren

Re: Uundgåelige konsekvenser

Uhm, kunne de så ikke også blive en anelse bredere så der kunne komme et ekstra spor på alle motorveje ? :cute:

M


18. sep 2008 kl 23:33

Ole Kofod

Re: Dumhed i lange baner

Når Markedet kan slå fornuften, skyldes det nok at politikere m.fl kun kan den lille tabel, og tænker "to lastbiler i stedet for tre - nøøj, det er smart". Kunne de da bare tænke: "Ét godstog i stedet for 25 lastbiler - øh, hvad er det godstog? Nå det lyder endnu mere smart!"
Jeg mindes en fin satirisk tegning, der blev lavet i forbindelse med at nogle DTU-forskere vist nok i ramme alvor foreslog at afskaffe jernbanen: Man så en lang række lastbiler snegle sig afsted på en motorvej i en uendelig række, og så siger en lille dreng i en bil: "tænk hvis man koblede dem sammen og satte dem på metalskinner......." Jeg fik desværre ikke klippet tegningen ud, men den er nok mere aktuel end nogensinde.

PostDanmark glæder sig til at køre med modulvogntog mellem Høje Tåstrup og Taulov. Og så må man bare ærgre sig over, at Raillon (eller var det DSB dengang?) ikke kendte sin besøgelsestid i slutningen af 90'erne, hvor en del af posten rent faktisk blev transporteret med tog. Men der er var vist for mange problemer med nedbrud pga. manglende vedligehold og lignende, hvorfor man valgte banen fra. Suk


19. sep 2008 kl 04:40

Ro Larsen

På rette vej.

Synes kun det er godt med modulvogntog, da vi jo har mangel på arbejdskraft, og hvis man kan fragte en 30% mere gods hver gange, er det jo en stor fordel.

Vejene bør jo udbygges om alle omstændigheder, hvor sving og rundkørsler bliver lavet så modulvogntog og blokvogne kan komme rundt.
Hvor det rent faktisk er gået modsat vej i en del år, hvor alt for små rundkørsler har erstattet lysreguleringer, som gør at lastbiler er nødt til at køre op over kantstenen, og at blokvogne med byggematerialer, vindmølledele osv nærmest ikke kan komme igennem.

Hvilket der helt klart bør gøres noget ved, da der bliver mere og mere af den type speicaltransport, da vi langt om længe er ved at få øjnene op for industrialiseret byggeri her i landet.


19. sep 2008 kl 05:48

avatar

Peer Pedersen

Re: Større sikkerhed med færre lastbiler.

Dette indlæg fik jeg bragt i den lokale presse i Nordsjælland, Hvis sikkerheden blev prioriteret lige så højt på landevej som på jernbane og kravene til miljøet hævet ville jernbanen sikkert få mere at lave og de mange chauffører der ikke kunne leve op til sikkerhedskravet kunne finde arbejde i produktionen hvor de mangles.
Den 2 September afholdt politiet en razzia i Frederiksværk, her blev det tydeligt at mange lastbil/bus chauffører og vognmænd udsætter deres medborgere og medtrafikanter for at blive kvæstet og dræbt i trafikken.
De store lastbiler og busser og endnu mere modulvogntogene ( kæmpelastbilerne) er dræbermaskiner på vore veje, særligt slemt er det hvis chauffører og vognmænd ikke er deres ansvar bevidst og sikre at både biler og medarbejdere er helt på toppen.
Det er et stort ansvar at være chauffør og vognmand, et ansvar de fleste lever op til, men åbenbart ser nogle stort på dette ansvar.
Stålværkerne i Frederiksværk og Hundested havn er storforbruger af læssede og tomme lastbiler, det burde stoppes og godset flyttes over på tog eller skibe, politiet burde lave hyppigere kontrol af bilerne, også gerne person og varebiler samt chauffører.
Togenes sikkerhedssystemer er under daglig kontrol, personalet højt uddannet med hyppige efteruddannelser og prøver.
Godstogene til Frederiksværk kan blive meget større og gods til og fra havnen i Hundested kunne gennemføres hvis politikerne og erhvervslivet vil.


19. sep 2008 kl 08:17

arne lund

Erhvervsvenlig transportpolitik

Hvor er det dog herligt med en regering og et folketing (minus Enhedslisten, der som eneste parti stemte imod), der ikke lader sig påvirke af de barske nedskæringer på sundhed- og social-området som regioner og kommuner er i gang med for tiden. Lad os glæde os over at den erhvervs-venlige regering prioriterer sine investeringer på en sådan måde, at vognmændene næsten omkostnings-frit kan forøge deres indtjening med ca. 85 mio kr. om året.


19. sep 2008 kl 08:42

Jesper Jepsen

Krav om udnyttelse

Man kan jo passende kræve at disse "vidunere" af nye lastbiler ikke færdes på vores veje med mindre de er belæsstet med min 90% af hvad de er designet til....
større lastbiler betyder IKKE at 2 store kan erstatte 3(4) alm, nej de flytter bare mere tom luft....
Glæder mig til at se 2 af disse vidundere ramle sammen på vejlefjordbroen... men nej de er jo meget mere sikkere end alm lastbiler......

Jesper


19. sep 2008 kl 11:01

Michael Thomsen

Hvorfor ikke tog?

Det kan kun undre mig at man ikke vælger at benytte godstog til den slags transporter. Hele EU kunne spare millioner af lastbil-km, få mindre køer på motorvejen, og mindre forurening - især hvis man valgte at elektrificere togene.

Men jeg går ud fra, at der er en lastbil-lobby, der forhindre det..

//michael


19. sep 2008 kl 11:34

Nis Christian Vilain Raun

alt har en pris, forbrugeren blot har at betale, ved kasse én

Der er mange gode indlæg, her før mig, men ingen af dem vil se i øjnene sandheden.

Vi ved alle sammen den danske jernbane og den Europarisk er forældet, det samme gælder i grove træk alt vejnet.

Vi skal bare lige huske som en god eksempel hvor maget en vindmåle fylte 1968 under transporten fra fabrikken til opsætnings stedeet, kontra de små ano. 2008 og her til skal vi også huske på hvad teknologien har gjordt muligt, som var umuligt bare 2007.
Skal vi stoppe fremtiden, eller skal vi være med til at forme den?
Vi har jo lige formet fremtidens generation for vindmåller både dem til lands og dem til vands. Vi har dertil formet frmtidens lastbiler dertil, det samme gælder skibene. Skal vi stoppe nu! og blive et museums land, og stoppe for den velstand vi har.

Der er nogen her der til tider tænker mere på norstaligi frem for velstand og fremtiden og deres ejen pension


19. sep 2008 kl 12:00

Jens Haugaard

Kommer mon så den ulv?

Skal vi stoppe fremtiden, eller skal vi være med til at forme den?
Vi har jo lige formet fremtidens generation for vindmåller både dem til lands og dem til vands. Vi har dertil formet frmtidens lastbiler dertil, det samme gælder skibene. Skal vi stoppe nu! og blive et museums land, og stoppe for den velstand vi har.

Sådanne et udsagn kan jo lukke munden på enhver! Og forstene enhver diskussion; især hvis man tager patent på sandheden ;-)

Logistik er en forunderlig størrelse, men komplicerede sammenhængen bør ikke undskyldes med uvidenhed.

Banens manglende konkurrencefordele (målt på tid, pris osv) skyldes flere forhold skabt af den måde vi har valgt at indrette os på over de sidste ... 50 år?

Et er, at lastbiler betaler en forsvindende brøkdel af de omkostninger, vi andre så må dække over skatten. Et andet er, at banen ikke (længere) går derhen, hvor distributionscentraler, virksomheder (det hedder jo ikke længere fabrikker!) etc. har placeret sig.

Banemyndighederne i Schweiz har så vidt jeg erindrer en eller anden forpligtelse på at levere sporforbindelse, hvis man placerer sin virksomhed x km fra en bane. Måske skulle man begynde der? Og så i EU-regi (?) arbejde for en bedre afgiftssætning af godstrafikken (haha)


19. sep 2008 kl 12:07

avatar

Thomas Brodersen

270 graders sving?

Hvordan ser et 270 graders sving ud? Tænker man på rundkørsler, "snegle" eller noget helt andet?


19. sep 2008 kl 14:11

avatar

Knud Nielsen

Re: Hvorfor ikke tog?

Men jeg går ud fra, at der er en lastbil-lobby, der forhindre det..

Doubtful.

Our main cities are about a thousand kilometers seperated from each other.

There are railroads between them - but 'everything' seems to be carted along on roads anyway.

The perception is, that dealing with railways is a bit like negotiating with hard stalinists.

An idea to free up the monopolies in rail, somewhat like the telco-monopolies were carved up?

mvh knud.


19. sep 2008 kl 15:26

Per L. Grunth

Transport- el. ressourcepolitik ?

Det der egentlig er galt er, at vi har trods alt et jernbanenet i Europa. Og det bliver slet ikke udnyttet til energibesparelse og CO2reduktion i den udsträkning, dette er muligt indenfor langdistance godstransport.

Men det betyder naturligvis ikke, at godsbanespor absolut skal föres frem til hver enkelt virksomhed, eller at al brug af lastbiler i Danmark skal bekämpes.

Hvis der i et demokratisk land er et demokratisk flertal for en lösning, maa denne naturligvis respekteres. Men man kan have en kraftig mistanke om, at der i DK er et väsentlig flertal imod uden videre at foröge lastvognsstörrelsen.

Og den danske regering er desuden bange for sin befolkning vedrörende spörgsmaal som kan foröge en negativ indstilling overfor EU.

At man derfor kalder det for "et forsög" naar man först investerer 145 millioner i ombygninger og hvor tilmed kommuner skal ofre yderligere ombygninger, og hvor private operatörer skal investere i vogntog, lyder ikke overbevisende.

Alt dette ofres vel ikke blot paa noget som kun skal fungere forsögsvis i et par aar! Man kan have en mistanke om at man forsöger et fremstöd for modulvogntog generelt i EU!

Mens den danske regering tilsyneladende ikke har nogen intentioner om/eller evne til at blande sig i spörgsmaalet om langdistanceskinnetransport af gods i Europa, vil dens besträbelser for at stötte danske vognmandsinteresser kunne yderligere skade mulighederne for brug af skinnetransport i Europa. Dette fordi netop en udbredelse af modulvogntog uvägerligt vil styrke lastbilforkämpernes mulighed for at undgaa yderligere jernbanetransport i hele Europa.

Ligesom det er naturligt at der i Europa foregaar en lokal tilbringer trafik pr lastbil sted af gods som er under forsendelse til og fra andre verdensdele med skib, saa burde alle längere godstransporter gennem Europa ske pr. jernbane samt med lokal tilbringer trafik pr lastbil. Det burde väre i forbindelse med en saadan lösning at modullastbiler blev vurderet.

Men saadan som den danske regering maser sit saakaldte "forsög" igennem synes der at väre et helt andet sigte!

Mvh Per Grunth


19. sep 2008 kl 15:40

Ro Larsen

Re: alt har en pris, forbrugeren blot har at betale, ved kasse én


Vi skal bare lige huske som en god eksempel hvor maget en vindmåle fylte 1968 under transporten fra fabrikken til opsætnings stedeet, kontra de små ano. 2008 og her til skal vi også huske på hvad teknologien har gjordt muligt, som var umuligt bare 2007.
Skal vi stoppe fremtiden, eller skal vi være med til at forme den?

For 2 måneder siden oplevede jeg 3 blokvogne køre igennem Aalborg centrum med de længste vindmøllevinger jeg har set. Hvor de sikkert var på 65 meter som er max i dag.
Jeg undrede mig meget over hvad de lavede inde på Øster alle. Men konkluderede så at det sikkert skyldes at de ikke har kunne komme rundt i svingene, og at det på en eller anden måde var den nemmeste og måske eneste rute de kunne køre.


Kan se at mange af jer andre er vilde med gods på tog, som jo også var ganske udbredt for 30 år siden. Men siden har de jo ikke lavet andet end at nedlægge skinner, som jo skyldes at det ikke var rentabelt og flexsibelt nok som lastbilerne der kan køre direkte fra producent til modtager, uden en masse omlæsninger.

Ideen med godt på jernbanen er død for mange år siden, og nærmest umuligt at vække til live igen.
Fakta er at vi bør få udbygget vores vejnet, så specialtransporter og modulvogntog kan komme rundt i hele landet.


19. sep 2008 kl 16:01

avatar

Peer Pedersen

Re: Re: alt har en pris, forbrugeren blot har at betale, ved kasse én

Der kører mange og store godstog i verden. Godstog over store afstande er ikke ukendt Bl.a. kører der godstog direkte imellem Hamburg og Peking i Kina, hurtigere og billigere samt mere miljø rigtigt end med skib.
I Sverige kører mange godstog F.eks. til og fra Gøteborg havn.

Desværre har de forrige ministre i transportministeriet i denne regering været på gennemtræk og har enten ikke eller ville ikke træffe de nødvendige beslutninger der skal sikre miljø og mennesker i Danmarks trafik.
Uanset hvor svært det er må målet være at få godstransporterne mest muligt væk fra vore veje, at flytte godset over på jernbane vil sikre bedre plads på vejene og en hurtigere trafikafvikling samt spare mange penge til udbygning af vejnettet.
Ved at elektrificere jernbanen på alle hovedstrækninger og gerne sidebaner vil det også gavne miljøet, moderne tog er små kørende elværker der leverer strøm ved opbremsning som de store kraftværker kan sende ud til alle forbrugere.
At flytte mest muligt gods over på jernbanen vil også spare menneskeliv og førlighed samt derved mange penge til hospitalsbehandling og pensioner.
Modulvogntogene er et skråplan, hvad de store lande med et tæt og stærkt trafikeret trafik net også har konstateret, ingen lande har givet en så omfattende tilladelse til kørsel som Danmark, og EU ønsker det ikke, derfor må det være en af dine første opgaver at få disse dræbermaskiner væk fra vore veje igen.


20. sep 2008 kl 12:01

Per L. Grunth

Styr paa argumenterne?

Baade i denne traad og andre har spörgsmaalet om godstransport pr bane kontra lastbil väret oppe.

Men nu er det jo saaledes, at den billigste transportform er sötransport. Og ikke mindst Danmark har väret kraftigt med til at udvikle og udnytte godstransport pr container.

Men hvad enten det drejer sig om lammeköller fra New Zeeland eller sko fra Kina, saa fungerer import til Danmark jo udmärket, selv om importören ikke lige netop kan faa "Emma Maersk" eller en flodpram ind og lägge til i sin baggaard!

Naar vognmandsbranchen og lastbil forkämpere derfor hävder, at ideen med godstransport pr jernbane "er död for mange aar siden", fordi jernbanetransport ikke i tilsträkkelig grad kan sikre dör til dör transport, synes argumentet ikke helt velvalgt!

Mvh Per Grunth


24. sep 2008 kl 00:45

Jens Chr. Andersen

Re: Re: alt har en pris, forbrugeren blot har at betale, ved kasse én

Men siden har de jo ikke lavet andet end at nedlægge skinner, som jo skyldes at det ikke var rentabelt og flexsibelt nok som lastbilerne der kan køre direkte fra producent til modtager, uden en masse omlæsninger.

Lidt OT:
At der nedlægges skinner kunne også skyldes at "de" (liberale) har ondt et vist sted over der ikke er private der tjener penge. Om det er transport, tele, sygepleje eller børnepasning skal vilkårene gøres så gunstige som muligt for private virksomheder. At udgifterne for samfundet som helhed så stiger (i form af fx. øget brugerbetaling eller anlægsudgifter til veje) for nogle få skal tjene fedt er ligegyldigt.
Det er jo ikke ligefrem fordi ting bliver billigere når private tager over, men det er åbenbart irrelevant.


24. sep 2008 kl 01:19

John Johansen

Re: Re: Re: alt har en pris, forbrugeren blot har at betale, ved kasse én

Jens Chr. Andersen:

Det er jo ikke ligefrem fordi ting bliver billigere når private tager over, men det er åbenbart irrelevant.
Jo jo! Der må være noget du har misforstået!?
- Netop dét du nævner, er jo hele den borgerlige floks argumentation for privatisering; "Det bliver effektiviseret, og dermed billigere"!
- Det må du da ikke tage fra dem.

Bare fordi det koster hele resten af nationen 'røven ud af bukserne'!


24. sep 2008 kl 01:23

John Johansen

Re: 270 graders sving?

Thomas Brodersen:

Hvordan ser et 270 graders sving ud? Tænker man på rundkørsler, "snegle" eller noget helt andet?
Nå? Du er nok én af dem, som aldrig giver en omgang!? ;-)

- Hvordan vi du ellers dreje til venste i en rundkørsel?
- Døøøh!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.